Barnepigens Dagbog

En ung kvinde ved navn Elinor Grave har lige arvet sin fornylig afdøde oldemors gods, og da hun så finder en dagbog, på loftet, begynder en spændene rejse, gennem hendes oldemors barnepiges liv. Hendes oldemors forældre døde da hun var ganske ung, og hendes hæslige tante Leonora flyttede ind. Men nu kommer der hemmeligheder frem, som det var meningen, skulle have været skjult for evigt, for hvem tænker dog på, at simple barnepiger, også har øre og øjne.

7Likes
13Kommentarer
2305Visninger
AA

1. Godset

 

 

26-10-2003:

Elinor Graven sad i Toyotaen, på vej hen mod Kastanjegods. Både hendes oldemor, og farmor var vokset op der. Hendes farmor sad og hulkede bagi, og hendes far sad og kørte bilen. Han sad med et bistert ansigts udtryk, han var ikke typen der græd, Elinors oldemor døde sidste weekend, af en blodprop i hjertet, hun blev fundet af naboen, der kom med dagens sladder. Da ambulancen endelig kom frem, var der dog intet at gøre. Elizabeth Grave blev erklæret død d. 20-10-2003, 6 dage før hendes 100 års fødselsdag. Hendes familie var blevet ringet op, og havde fået nys om den sørgelige begivenhed. 

Hendes far kørte ind af en allé, langs med vejen stod der store kastanjetræer. Elinor sad og kikkede stilfærdigt ud af vinduet, hun ville virkelig gerne være ked af det.. det ville hun... Men hendes oldemor var begyndt at blive senil på det seneste, ud over det sædvanlige pladder om at hun havde en tvillinge søster, kunne hun nu snart ikke huske dem fra hinanden mere. Hun kunne bytte rundt på Elinors fars, og hans brødres navne. Desuden spurgte hun Elinor, om hvordan det gik med hende og hendes fars lille datter, til det havde hun svaret at hun nu havde det godt, og havde nu været 21 år, i godt og vel et år, til det havde hendes far havde sendt hende et irettesættende blik. Men Elinor kunne ikke fordrage sin oldemor. Hun havde altid været sur og skræp, hun havde aldrig brudt sig om Elinor. Hun havde ment at Elinor var en lille uforskammet unge der larmede for meget. Børn skulle ses ikke høres.. Derfor var alle blevet meget overraskede, da de opdagede at der i hendes testamente stod, at hun efterlod alt til Elinor. Lige nu kunne Elinor dog ikke holde et lille gib af fryd tilbage, dette prægtige gods var nu hendes.

Elinor blev ført igennem godset, det var kæmpe stort, der var to stuer og femten soveværelser, hendes yndlingsrum, havde dog været balsalen, der havde hængt tre kæmpelysekroner i loftet, og væggene var dækket af spejle. Hendes far havde til sidst været nødt til at sende sin mor ud, da hun hulkede så højt, at Elinor ikke kunne høre sin far, forklare alle de praktiske ting.

Da rundvisningen var færdig, førte hun sin far hen til døren, hvor hun tog højtideligt afsked. Idet hun lukkede døren efter ham løb hun hen til sine medbragte ting, og begyndte at pakke ud. Elinor skiftede til noget mere behageligt tøj, frem for den sorte sørgekjole. Så gik hun på opdagelse, hun tog en lille lommelygte, og gik ud i det lille skur, da hun havde gennemsøgt skuret, gik hun i stedet indenfor og kravlede så op på loftet, loftet var fyldt med spindelvæv, hun kunne ikke forestille sig at der havde været nogle her oppe i rigtig lang tid. Efter et stykke tid opdagede hun et smukt gammelt spejl, hun havde altid elsket rustikke ting, og da hun så dette spejl, besluttede hun sig for at pudse det og stille det nedenunder. Det kunne måske passe ind i hendes værelse, eller i stuen måske? Foran spejlet stod der en kommode, og hun var nødt til at række over, for at tage spejlet ned. Irriteret opdagede hun at spejlet var alt for tungt, til at bære i strakt arm. Med massere af besvær fik hun rykket den tunge kommode, og skulle lige ti at tage spejlet, da hun opdagede noget...  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...