Tilgiv Mig

Den 14årige teenage pige Sophia, får en ny dreng i klassen. Og hvem ved? Måske bliver det hendes livs store kærlighed?

OBS!!
Da dette er min første novelle på movallas, kan I nok forvente der er lidt fejl og noget jeg kunne gøre bedre, i må gerne skrive kommetare, bare I ikke svinder mig til ;)

3Likes
11Kommentarer
1315Visninger
AA

3. Hvorfor nu?!

Klokken ringede ud til frikvarter og før jeg havde nået at lægge matematikbogen ned i tasken, stod Nikolas foran mig. Jeg kiggede lidt forvirret på ham. "Var det ikke dig som skulle vise mig rundt i frikvateret?" Begynder han så. "Øhh... Jo?!" svare jeg dumt. Vi gik i fælleskab ud til skabene, men uden at sige noget. jeg viste ham et ledigt skab, og han tog straks en helt ny hængelås frem og satte det på. Jeg gik hen til mit eget lille skab på den anden side af hans og låste det op. Jeg hev min mørkegrønne fårårsjakke ud og svingede mit blomstrede halstørklæder over halsen, derefter låste jeg skabet og gik hen til Nikolas. Han var igang med at tage sin sorte, ret tykke, jakke frem fra tasken, hvordan han har fået den presset derned, ved jeg ikke.

Da han havde låst sit skab og lynet sin jakke, vendte han sig om og kiggede på mig. "Skal vi?" Spurgte han så og begyndte allerede at gå. "Øhmmm... Jeg kan starte med at vise dig skolebibloteket" siger jeg så. "Argh... Skolebibloteket er for tabere! Lad os hellere gå lidt uden for skolen, så vi kan lære hinanden lidt bedre at kende." Jeg var ret overrasket over hans svar, men havde på en måde også forventet det. Jeg løb op foran ham, så jeg kunne vise ham vej til udgangen. Jeg åbnede døren ud til og vi vandrede sammen gennem skolegården og ned forbi cykelstativet og så helt ud af skolen, begge uden at sige noget.

Da vi var kommet et godt stykke væk fra skolen, spurgte han: "Hvor lang tid varer frikvateret?" "For os varer det 30min. Fordi vi har en lang dag i dag." "Fint" sagde han så bare og sagde så derefter: "Så har jeg et sted jeg skal vise dig" Han begyndte at sætte i løb og jeg lige efter. Jeg mærkede vinden blæse i mit hår og kiggede, næsten forelsket på Nikolas, men det ændrede sig hurtigt da' min "ven" fra min tidligere skole, Rasmus,  fik øje på mig. "Hej Sophia!" Råbte han. Da jeg stoppede kunne jeg se at Nikolas vendte sig om og kiggede på mig. Rasmus kom løbende hen imod mig og hilste med et stort kram, noget han ellers aldrig har gjort før. Nikolas går forvirret tilbage til mig. "Længe siden" siger Rasmus så. "øøhh... Ja, lidt!?" Siger jeg usikkert. Da Nikolas er kommet hen til os kigger han mærkeligt op og ned af Rasmus. De to drenges blikke mødes og de sender begge ikke lige frem glade blikke til hinanden. "Så det er altså Sophia, du hedder" Siger Nikolas og kigger hen imod mig. Lidt efter laver Rasmus, et ret tydeligt total falsk grin og siger så: "Ved du ikke engang hvad hun hedder?" Jeg kan se at Nikolas ikke ved hvad han skal sige, så jeg tager ordet; "Han er lige startet i min klasse. Og hvad laver du egentlig her, Rasmus?" "Tjjaa... Jeg cyklede lige forbi og fik så øje på dig" Nikolas kaster sig ret usikkert ud i; "Er i to.....Altså 'Sammen'?" Jeg kigger på Rasmus som hurtigt sender Nikolas jeg stort smil, han skal lige til at sige noget da jeg afbryder: "Nej, Nej! selvfølgelig ikke! Rasmus gik bare på min gamle skole" Rasmus går lidt tættere på Nikolas og siger så: "Vi var engang kærester" Det er tydeligt at han totalt prøver at gøre Nikolas, både fornermet men også jaloux. "Nå.." Siger Nikolas og kigger derefter ned i jorden, hvor han derefter kører sine slidte brune Converse hen af jorden. "Nå, hyggeligt at du kom Rasmus, men vi skal videre" jeg kan mærke at Nikolas lysner op, da jeg siger det. "Farvel" fortsætter jeg så, helt koldt. Jeg griber fast i Nikolas jakke og ågr derefter ret hurtigt over på den anden side af vejen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...