Du' inde!

Anna er den normale teenager, som pludselig begynder at føle, at hendes verden er kedelig. Hendes nutid; hendes fortid - det hele virker kedeligt. Men hvad sker der, da hun møder de to ældre "alternative" piger, der pludselig introducerer hende for en dybere verden, af hvad hun troede, hun vidste. I den verden får hun venner og en ny personlighed.
Alt er fryd og gammen for Anna - men hvad sker der, når hun møder den mørkeste del af denne verden?
________________________________________________________________________________

Denne historie vil bringe dig tæt på den rigtige alternative verden - goth, punk, emo såvel som underemnerne inden for alt dette.
Og siden alle personerne - med undtagelse af Anna - og lokationer sågar hændelserne er fra det virkelige liv, vil denne historie være så sandfærdig, som det nok engang er muligt.

3Likes
5Kommentarer
1717Visninger
AA

5. Tips og tricks

Jeg var på vej hjem i tusmørket, mens jeg tænkte på dagen.

    Emnet var hurtigt blevet skiftet efter det, så jeg havde ikke fået mere at vide end det. Jeg, mig selv, havde ikke fået sagt meget, men jeg havde lært et og andet! Fx at de der underlige pyramider åbenbart hed nitter, at den omtalte Putte var en fyr (navnet havde været en form for joke fra Stitches side, men det havde hængt ved), at Bride syntes, at mr. X'y var sexy (Dolls ord, ikke mine), og at der var en tøj stil, der hed "steam punk", som de fleste fandt meget sej åbenbart.

    I deres selskab havde jeg glemt alt om både alkohollet og Jannik. Jeg havde sågar ikke engang lyst til at snakke med mine andre venner - bare at være i de alternatives selskab var alt, jeg behøvede. 

    Jeg tog en dyb og forfriskende indånding, mens jeg kiggede på min opdaterede kontaktliste på min mobil - jeg havde fået Doll og Stitches numre.

    Gad vide om jeg har nogle sorte jeans, tænkte jeg og åbnede døren til opgangen.

 

Der gik omkring fem dage - fem langtrukne dage - før en sms fra Stitches poppede op på min mobil. Hende, Doll, Putte, Lace, mr. X og Bride, ville komme. 

     Efter skole skyndte jeg mig hjem og rodede efter noget mere alternativt tøj, inden jeg skyndte mig ned til Dækket.

 

For ikke første gang, stoppede jeg op midt på broen og følte mig underligt nervøs.

    De sad nede på Dækket og snakkede livligt sammen. 

    Stitches havde nogle hullede, sorte bukser på, en sort og rød stribet T-shirt, nogle converse og et nittebælte. Hendes hår var åbenbart blevet klippet og farvet. Bagved var det blevet kortere og strittede i sorte pigge - det inderste lag hår på siderne og under pandehåret var blevet ildrødt.

    Doll havde fået blondt hår - næsten hvidt, så det ud til - og havde sin højtelskede, hvide paraply med til at skygge for solen. Hun havde et enormt, sort skørt på, en bluse, der mindede meget om noget fra 18-tallet og nogle plataeu sko på, hvilket undrede mig.

    Brides hår var blevet mere intenst, mens hun praktisktalt havde det samme outfit på som sidst - det virkede for hende, måtte jeg indrømme.

    Mr. X havde en T-shirt på med print, nogle sorte jeans, kondisko og endnu engang massevis af kæder.

    Pigen, jeg skød på var Lace, havde en sort middelalder inspireret kjole på med et nymoderne strejf, samt nogle underlige støvler. Hendes hår var en varm rød.

    Fyren Putte viste sig at have skulderlange, gyldne krøller og eyeliner på i modsætning til de andre drenge, jeg havde mødt - det så ikke så underligt ud, som det lød; det klædte ham faktisk. Derudover havde han en T-shirt med print, nogle stramme, sorte bukser og et nittebælte på.

    Jeg så ned af mig selv og følte mig nøgen. Jeg havde taget sort T-shirt på, nogle mørke jeans og et sølv bælte.

    Med en dyb indånding gik jeg fast besluttet ned på Dækket og forventede næsten af blive smidt i åen.

    Bride var den første til at se op, hvilket fik mig til at sænke farten en anelse - hun virkede seriøst skræmmende, når hun vendte sin opmærksomhed mod mig.

    Hun stak en albue i siden på Stitches, hvorpå stort set hele gruppen vendte sig mod mig, hvilket fik mig til at stoppe nervøst op.

    Jeg ser åndssvag ud, tænkte jeg pinagtigt. Jeg ryger i søen nu!

    "Gud, det er jo Anna," sagde Doll næsten forbløffet. "Jeg troede et øjeblik, at du var en af de andre."

    Stitches små grinte og sagde: "Troede jeg også et øjeblik. Anyways, det her er Putte og Lace."

    Putte og Lace smilede venligt til mig og sagde hej - jeg besluttede mig for, at jeg godt kunne lide dem.

    "Kom; sæt," sagde Stitches og rykkede lidt tættere på Bride, så der også var plads til mig.

    "Okay," mumlede jeg og forsøgte at sætte mig ned uden at mine ben bare pludselig gav efter.

    "Hvor kender I Anna fra?" spurgte Lace, og jeg lagde mærke til, at hun holdt Putte i hånden - det tog mig ikke lang tid, at regne ud, at de var kærester.

    "Vi stoppede hende midt på gaden som totale freaks," forklarede Stitches. "Det er mig et under, at hun ikke løb skrigende væk."

    "Hvorfor dog det?" brød Bride ind. "Hun virker ikke specielt alternativ."

    Jeg måtte anstrenge mig for ikke at blive sur eller ked af det - Bride frustrerede mig, måtte jeg indrømme.

    "Hun havde en Ramones T-shirt på." At Doll ikke benægtede det, gjorde mig endnu mere pinlig berørt.

    "Det gør hende ikke alternativ," blev Bride ved.

    "Det har vi heller aldrig sagt," svarede Stitches.

    "Jeg er alternativ," brød jeg ind og følte alle blikkene rettes mod mig. "J-jeg har bare ikke rigtig noget ordentligt tøj."

    "Psh," sagde Doll muntert. "Det kan der nemt rettes op på."

   

Jeg rødmede kraftigt, da Doll og Stitches kom ind på mit værelse. Mit værelse var så... kedeligt i forhold til dem.

    Væggene var hvide - ingen plakater eller noget, sengen var ikke just nyredt med bordaux farvede sengetøj, tøjet var smidt ind i skabet i al hast og skrivebordet flød med alt muligt.

    "Fint værelse," sagde Stitches og beskuede mit hvide skab et øjeblik. "Ikke særlig stort skab, må jeg sige."

    "Jeg ryder hele tiden ud i mit tøj, så det er ikke nødvendigt," sagde jeg og satte mig nervøst på min kontorstol, mens Doll kiggede på min make-up/hårprodukter og Stitches rodede mit skab igennem.

    Efter et stille øjeblik med gennemsyn af mine ting, vendte de sig mod hinanden.

    "Hvad siger du?" spurgte Stitches.

    "Det kan godt lade sig gøre," sagde Doll. "Og dig?"

    "Bestemt - du starter," sagde hun og vendte sig mod skabet igen. "Kære, Anna, velkommen til alternativ lektion et."

    "Okay, min kære elev, lad os starte med dit hår," sagde Doll og tog vuderende end tot af mit brune hår.

    "Skal vi til at farve det?" spurgte jeg overrasket og/eller nervøst.

    "Nej, nej, lille ven, man behøver ikke overdrevne farver for at være nice," sagde Doll og fandt min hår spray frem. "Men, hvad vi kan gøre, er at toupere det!"

    "Toupere?" gentog for blankt.

    "Du ved, at rode op i det og gøre det stort," sagde Stitches med en sjov stemme og smed sig på min seng.

    "Nårh, det der med et pjuske det!" sagde jeg forventningsfuld, men blev næsten med det samme trist, da jeg kom i tanke om sidste gang, jeg havde forsøgt mig med det. "Nej, det går ikke, det virker vist ikke med mit hår."

    "Jo da, selvfølgelig gør det da det!" sagde Doll og gav sig i kast med mit hår. Knap et kvarter efter sad det perfekt pjusket - øh, touperet.

    "Hvordan...?" mumlede jeg uden at vide, hvad jeg egentlig spurgte efter, mens jeg med forsigtige hænder rørte frisuren.

    "For at det skal se rigtigt ud, starter du oppe ved rødderne og arbejder dig vej ned," forklarede Doll stolt. "Det hjælper at bruge hårspray først, touperer det og sprayer det igen, så det holder ordentligt."

    "Okay," sagde jeg overrasket.

    "Så kan du selvfølgelig putte nogle seje ekstensions i alle mulige farver, for at give det et endnu vildere look - forudsat at det er det, du vil have," foreslog Doll. "Det fungerer også med glat hår selvfølgelig."

    "Klart," mumlede jeg og betragtede stadig mit hår.

    "Videre til make-up," sagde hun og fandt min kasse med dette frem. "Hvis din eyeliner er så brugt, at der er under fire centimeter tilbage af den, så er du en af os!"

    Et øjeblik troede jeg, at det var seriøst - så skreg både Doll og Stitches af grin, og jeg forstod, at det var en joke.

    "Sjovt," mumlede jeg og forsøgte at grine lidt akavet med.

    "Okay, så er vi seriøse," sagde Doll og fulgte sine ord. "Man kan aldrig bruge for meget make-up - men det kan nemt bruges forkert. Læbestift er lækkert, men fuck lipgloss. Eyelineren skal være så tæt på selve øjet som muligt - ellers ser det åndssvagt ud. Hvis du skal bruge rouge, så brug fx pink - unaturlige farver giver et mere overdrevet look, som jo klæder os alternative så godt. Hvis du endelig skal bruge foundation, så brug den blegeste du kan finde - der er jo trods alt en grund til, at vi bliver sammenlignet med vampyrer. Og sidst, men ikke mindst, så brug gerne flere lag - det skal jo holde hele dagen... Hvis ikke længere." Hun vendte sig mod Stitches. "Noget du vil tilføje?"

    "Næh, du har vist dækket det meget godt," sagde hun smilende.

    "Så vil jeg lade Stitches overtage showet," sagde Doll og satte sig i sengen, idet Stitches rejste sig.

    "Find nogle jeans, du aldrig bruger," kommanderede hun.

    Jeg gik hen til skabet og fandt nogle gamle, mørke jeans frem, der engang havde været min mors.

    "Her," sagde jeg og gav dem til Stitches.

    "Og du bruger dem aldrig?" spurgte hun.

    Jeg rystede på hovedet som svar.

    Før jeg vidste af det, havde hun grebet en saks og klippet vandrette flænger i bukserne. Mine øjne kunne hvert øjeblik poppe ud af mit ansigt, så målløs var jeg.

    "Så har vi et lidt vildt look til dig," sagde hun. "Hvis du vil give dem et endnu vildere look, så fat dig nogle sikkerhedsnåle og dekorér med. Dem kan man aldrig få for mange af."

    Jeg glippede med øjnene og svarede stille: "Okay."

    "Har du nogle T-shirt i kedelige farver?" spurgte hun.

    "Ja," sagde jeg og fandt en hvid T-shirt frem, som jeg efterhånden aldrig brugte.

    "Super, gå ud og køb noget rødt stoffarve, eller lignende," foreslog Stitches. "Så kan du lave 'blodpletter' på det."

    "Okay," mumlede jeg og satte mig på kontorstolen.

    "Har du nogle seler?"

    Jeg nikkede.

    "Okay, i stedet for at tage dem rigtigt på, så bare sæt dem fast i bukserne og lad dem hænge løst," forklarede Stitches. "Derudover kan man aldrig gå med for mange smykker. Noget du vil tilføje, Doll?"

    "Ikke for øjeblikket, Stitches," sagde hun med et fornøjet smil.

    "Er du med?" spurgte Stitches mig.

    "Klart... Men jeg har et andet spørgsmål," sagde jeg tøvende.

    "Gi' los," sagde Doll friskt.

    "Hvad er forskellen på goth og punk?" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...