Du' inde!

Anna er den normale teenager, som pludselig begynder at føle, at hendes verden er kedelig. Hendes nutid; hendes fortid - det hele virker kedeligt. Men hvad sker der, da hun møder de to ældre "alternative" piger, der pludselig introducerer hende for en dybere verden, af hvad hun troede, hun vidste. I den verden får hun venner og en ny personlighed.
Alt er fryd og gammen for Anna - men hvad sker der, når hun møder den mørkeste del af denne verden?
________________________________________________________________________________

Denne historie vil bringe dig tæt på den rigtige alternative verden - goth, punk, emo såvel som underemnerne inden for alt dette.
Og siden alle personerne - med undtagelse af Anna - og lokationer sågar hændelserne er fra det virkelige liv, vil denne historie være så sandfærdig, som det nok engang er muligt.

3Likes
5Kommentarer
1702Visninger
AA

4. De andre

"Jeg har ikke din forbandede plæneklipper," råbte Stitches tilbage med et smil.

    Både Doll og Stitches rejste sig og krammede Bride, da hun kom derhen.

    Det første, jeg lagde mærke til hos Bride, var hendes hår. Det var rødt med et strejf af mørke lilla. Hendes bukser var sorte og en anelse løse, hun bar en sort leder jakke med en eller anden top indenunder, mindst tre bælter med de samme pyramider fra Stitches sko, knæ høje dr. Martens støvler og en sjov hat med lange ører og gule øjne. Hendes øjne var malet markant op med en tyk streg eyeliner, mens hun ingen mascara brugte åbenbart - hvilket underligt nok ikke så specielt sært ud.

    "Hvem er det?" spurgte hun og pegede på mig.

    "J-jeg hedder Anna," mumlede jeg og krympede mig under hendes blik - der var et eller andet over hende, som fik mig til at tage et skridt tilbage mentalt.

    "Nå, jamen, hej med dig," sagde hun og så vuderende på mig. "Pænt hår."

    Min hånd fløj straks op til mit hår i forventning om, at det sad på en eller anden sær måde. Det føltes helt normalt, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at rede det igennem med mine fingre - bare for en sikkerheds skyld.

    "Bride, du gør alting så akavet," sagde Stitches bebrejdende efter et stykke tid i stilhed.

    "Tak da," sagde hun og fik i næste øjeblik øje på noget. "Der kommer de sidste jo!"

    Jeg vendte mig om, og så en hel gruppe af alternative komme imod os. Hvis ikke jeg havde følt mig i undertal før, gjorde jeg det i hvert fald da. Fire af dem.

    "Hej, alle sammen!" sagde Doll ivrigt, hvorpå der blev udvekslet kram og underlige kommentarer. Hvis jeg ikke tog meget fejl, hørter jeg nogen sige 'boob poke'.

    "Og så, alle sammen, vil vi introducere jer for denne person!" sagde Doll og lavede en heroisk gestus, hvorpå hun klappede mig på hovedet, som var jeg en hund. "Dette, mine fine venner, er Anna!"

    Der blev mumlet adspredte 'hej', mens de vuderede mig, ligesom Bride havde.

    "Det her er Veil," sagde Stitches og pegede på en rødhåret pige. Hendes tøj bestod af en bleggul hættetrøje med katteøre på toppen, nogle sorte jeans, et bælte prydet med pyramider og nogle sorte converse.

    "Og dette er Blondie - det hedder han ikke rigtigt, men vi kalder ham det alligevel," sagde Doll og pegede på en blond dreng. Han havde en slags maske for det nederste af sit ansigt, en rød og sort hættetrøje og nogle sorte jeans.

    "Det er mr. X," sagde Stitches og pegede på fyren, der havde set mig på broen dengang. Han havde en T-shirt på, nogle jeans og kondisko, samt en masse kæder i bukserne.

    "Og det her - det K," sagde Doll om den sidste dreng. Han så underlig meget normal ud i forsamlingen med hans brune hår, grønne øjne, hvide trøje og blå jeans. Han så meget malplaceret ud, måtte jeg indrømme.

    "Småkager!" udbrød Veil og hapsede den ene pakke fra Stitches.

    "Du vover...!" Stitches sendte hende et ondt blik, idet Veil spiste en småkage. Dette ledte ud i en større jagt på hævn, mens de andre satte sig ned og begyndte at snakke.

    Pludselig tog Doll fat i X's hår og sagde med en forvrænget stemme: "X, føj!"

    Jeg undrede mig et øjeblik over dette - hans hår så ikke fedtet ud?

    "Jeg har også sagt det til ham!" sukkede Bride irritabelt. "Køb noget hårfarve, så skal jeg nok farve dine udgroninger!"

    "Never!" sagde X og viftede Dolls hånd væk.

    "Jo, så kan vi jo samtidig farve mit hår op igen," sagde Bride og legede med en lok af hendes lænd lange hår. "Det falmer hele tiden!"

    "Det er, fordi du bruger Directions," sagde Stitches og satte sig ned. Veil slog sig ned mellem Doll og X med småkage pakken i favnen.

    "Det er et hårfarve mærke," forklarede Doll mig.

    "Jeg kan jo ligesom ikke finde et andet mærke i Rubin Rød," brokkede Bride sig.

    Doll afbrød deres lille skænderi ved at sige: "Jeg skal forresten være blond igen!"

    "Skal du?" spurgte K overrasket.

    "Neeeeej," sagde Stitches trist. "Jeg elsker dit lilla hår!"

    "Virkelig?" spurgte Doll med et rørt udtryk, hvorpå de smed sig i hinandens arme i en overdrevet bevægelse.

    "Jeg skal også have farvet håret sort," sagde Veil opstemt. "Jeg overvejer at bruge Stargazer."

    "NEJ!" råbte Stitches og Doll i kor.

    "Hvorfor?" spurgte Bride og rynkede brynene.

    "I kan godt huske, at jeg rigtig skulle have haft blåt hår, ikke?" Alle nikkede, som svar på Stitches spørgsmål. "Ja, det blev så grønt. Tror I lige, jeg panikkede?!"

    Deres hårfarvnings samtale fortsatte i noget tid endnu. Det endte vist med at Veil ville finde et andet mærke, og Doll gik med til at lade hendes hår forblive lilla lidt længere. Mere fik jeg ikke fat i, i deres hektiske diskussion.

    "Det var ærgeligt, at Lace og Putte ikke kunne komme," sagde Stitches med en skuffet mine og en fremskudt underlæbe.

    "Ja, de skulle vist et eller andet gejl," sagde Bride og pillede ved sine neglebånd. "Men de kommer vist næste gang."

    "Er der flere af jer?!" udbrød jeg, før jeg kunne stoppe mig selv.

    Alles blikke blev rettet imod mig, og jeg følte, at jeg var gået ind på forbudt domæne.

    "Ja, vi er en del," sagde Doll og trak på det.

    "Ja, der er flest af os," sagde X.

    "'os'?" gentog jeg forvirret - og endnu engang forbandede jeg mig selv for at gentage andre.

    "Altså, der er os, som kalder os alternative, og så er der nogle andre, der kan minde lidt om os, men... de kalder ikke sig selv noget," sagde Stitches i en akavet forklaring.

    Jeg rynkede på brynene over den forvirrende tale.

    "De går klædt lidt ligesom os, men da de har 'dårlige vaner', omgåes vi ikke med dem," forklarede Doll.

    "Nårh, er det ikke dem, jeg nogle gange har set hænge ud her?" spurgte jeg og hentydede til Dækket.

    "Jo," sagde Stitches. "Vi 'slås' tit om terriotorier - vi har lige overtaget det her sted."

    "Man kan nærmest sige, at de er vores fjender," sagde X. "De er den mørke side af den her stil."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...