Du' inde!

Anna er den normale teenager, som pludselig begynder at føle, at hendes verden er kedelig. Hendes nutid; hendes fortid - det hele virker kedeligt. Men hvad sker der, da hun møder de to ældre "alternative" piger, der pludselig introducerer hende for en dybere verden, af hvad hun troede, hun vidste. I den verden får hun venner og en ny personlighed.
Alt er fryd og gammen for Anna - men hvad sker der, når hun møder den mørkeste del af denne verden?
________________________________________________________________________________

Denne historie vil bringe dig tæt på den rigtige alternative verden - goth, punk, emo såvel som underemnerne inden for alt dette.
Og siden alle personerne - med undtagelse af Anna - og lokationer sågar hændelserne er fra det virkelige liv, vil denne historie være så sandfærdig, som det nok engang er muligt.

3Likes
5Kommentarer
1771Visninger
AA

1. De mørke teenagers

"Kommer du til festen på lørdag?" spurgte Lina mig, da vi fulgtes hjem fra skole.

"Ja, ja, klart nok," sagde jeg og prøvede at lyde entusiastisk. Endnu en gang fandt jeg mig selv i en anstrengende situation. Hver gang mine venner spurgte til mig eller ville hænge ud, ønskede jeg mest af alt bare at sige nej og holde afstand. Det endte altid med at vi snakkede om et eller anden irelevant, som jeg ikke kunne få mig selv til at interessere mig for. Det hele virkede efterhånden kedeligt.

"Skønt, så kan du jo også se lidt mere til Jannik," hvinede Lina, som troede at Jannik og jeg havde et eller andet kørende. Jannik var ganske vist venlig og sådan, men der var også en utrolig arrogant og konkurrence drevet aura over ham.

Jeg sagde hende dog ikke imod. Hvis jeg benægtede det, ville hun bare blive sur. Desuden, for at være helt ærlig, kunne jeg godt lide, at folk troede, at jeg kunne score. Jeg hadede at indrømme det, eftersom det fik mig til at føle mig desperat.

"Vi ses i morgen," sagde jeg, da vi nåede skillevejen, gav hende et tøset kram og gik mod midtbyen, hvor jeg boede.

 

På vej over broen, så jeg endnu engang de mørke teenagers hænge ud på dækket ved siden af åen. Det var ikke hver dag jeg så dem, men når de endelig var der, var der ikke én eneste normal person på hele træ dækket.

Det faldt mig ind, at dem, der sad der i dag, ikke var dem, der normalt var der. Mange af dem gik i sort og pragende farver, hvorimod de andre plejede at gå i sort og dæmpede farver. Desuden var dem i dag meget mere livlige og ungdommelige, så at sige.

Jeg smilede lidt, da jeg beskuede en pige, der sad med en hvid flæseparaply, der skyggede for solen. Den var bestemt ikke beregnet til regnvejr.

På et eller andet plan havde jeg stor lyst til at sætte mig ned sammen med dem og bare være sær. Men de virkede lidt for opmærksomheds krævende, når jeg tænkte over det.

Det tog mig et øjeblik at indse, at jeg var stoppet op uden at vide af det, og bare stod og stirrede på de interessante teenagers.

 

Det blev lørdag, og endnu engang måtte jeg krydse broen, for at komme hen til busstationen, hvor jeg skulle tage en bus hen til den omtalte fest.

    Da jeg kiggede ned fra broen, så jeg de mørke teenagers fjolle rundt på træ dækket igen. Det syntes at være mange flere, end sidst jeg havde set dem. Der var omkring de elve-tolv stykker dernede.

    Jeg hvilede albuerne på gelænderet og beskuede dem.

    Mine øjne faldt først på en pige med sort, pjusket hår, der sad på en underlig måde. Hendes knæ var trukket op til brystkassen, hendes udstrakte armes albuer hvilede på hendes knæ, mens kun hendes fødder rørte jorden - hendes bagdel svævede et stykke over den. Hendes sorte øjen make-up fik hende til at minde om en panda. Så meget havde hun på. Hendes alt for store hættetrøje viste et hvidt og gråt print, mens hendes bukser var hullet og flosset; nærmest kun holdt sammen af de mange sikkerhedsnåle, der var placeret hist og her. Jeg kunne lige skimte et eller andet sølvagtigt bælte under hendes trøje, men fik ikke set nærmere på det, da der i næste nu kom en pige med lilla hår og overfaldt hende med det sorte.

    De tumlede rundt og små grinede, mens de sloges uden nogen vrede intentioner. De mindede mig om hvalpe, der legede.

    Pigen, med det lilla hår, mindede mig meget om en dukke. Ikke blot hendes småkrøllede hår, men også den kjole hun havde på. Skørtet var enormt. Der var både tyl, flæser og blonder overalt! Hvis den ikke havde været sort, havde den mindet utrolig meget om nogen af de kjoler, min bedstemors porcelænsdukker havde på. Foruden det, var det hendes sko, der gjorde mig glade. Hun havde dr. Martens!

    Jeg kiggede ned på mine egne af slagsen og tænkte, et jeg i grunden godt kunne gå for en af dem - en afdæmpet en af slagsen dog.

    Mine bukser var sorte og stramme; min T-shirt sort med et eller anden logo på og teksten "RAMONES" på, samt et sort bånd, der holdt min høje knold sammen oven på mit hoved. Hvis jeg blot havde taget lidt mere eyeliner på, ville jeg passe fint ind hos dem.

    Jeg rystede på hovedet, da tanken om at sætte mig ned hos dem strejfede mig. Jeg ville bestemt ikke passe ind hos dem!

    Jeg skyndte mig videre for at nå min bus og forsøgte at glemme alt om de mørke teenagers.

 

Det lykkedes dog ikke helt.

    Til festen sad jeg på en sofa midt i støjen, de dansende par og alle snacksne. Mine tanker fløj rundt i mit hoved, mens jeg forestillede mig, hvordan det ville gå, hvis jeg virkelig havde sat mig ned hos dem.

    Mit hoved endte altid med at knuse mine fantasier, ved at få slutscenen til at være deres flok, der buede mig ned i åen.

    Jannik trak mig ud af min druknende fantasi og rakte en flaske vodka frem mod mig.

    "Tag noget mere sexet på næste gang," sagde han, da jeg tog imod flasken. Jeg drak en ordentlig slurk, velvidende at hans blik var klistret til mit bryst.

    "Tak," mumlede jeg hæst med fugtige øjne, da den stærke saft kradsede min hals, og rakte flasken tilbage.

    "Nogle gange har jeg svært ved at se, at du er en syvende klasser," sagde han og drak noget af flasken.

    "Det har de fleste," mumlede jeg og forsøgte at finde på et emne, jeg kunne diskutere med Jannik. Problemet var, at jeg overhovedet ikke gad at snakke med Jannik - jeg gad ikke at snakke med nogen fra denne fest!

    Jeg tog flasken fra ham og begav mig ned i dybet af druk. Forhåbentlig ville det drukne min kedsomhed.

 

Nogle dage efter det, så jeg endnu engang de mørke teenagers fra broen. Der var ikke nær så mange, som der havde været om lørdagen. De var omkring de fem-seks stykker.

    Mine øjne faldt på den lilla håret med det samme. Den dag havde hun en sort skjorte på, en sort tyl nederdel, fiskenets strømpebukser og endnu engang dr. Martens støvler.

    Hun sad og snakkede med den sort hårede pige, der pludselig havde en læbepiercing. Hendes tøj bestod af en sort T-shirt med rødt og hvidt print, nogle sort og rød stribede bukser med en million kæder og masser af sikkerhedsnåle, samt nogle slidte converse. Hendes skulder lange hår var endnu mere pjusket end sidst, jeg så hende. Hendes make-up matchede den lilla håredes, da de begge havde tegnet en sort streg fra den ydrekant af deres øjne, ned over kinden og hvor der så på kæben var tegnet en blomst.

    Jeg undrede mig et øjeblik over, at de kunne lide blomster. Var de ikke døds fanatikerer?

    En sort håret fyr satte sig ned hos dem, lavede et kast med hovedet for at få sit sorte hår væk fra øjnene, og sagde så et eller anden, der fik dem begge til at skrige af grin.

    Hans tøj bestod af en sort skjorte med en masse kæder om halsen, nogle løse jeans og nogle kondisko, der så overraskende normale ud.

    Gad vide om de skærer i sig selv, tænkte jeg og lænede mig endnu engang op af broens gelænder.

    I samme øjeblik kiggede fyren op og fik øjenkontakt med mig. Jeg frøs, da han sagde noget til de andre piger, som derpå også kiggede på mig.

    Da den lilla hårede åbnede munden for at råbe noget til mig, spænede jeg væk fra broen og håbede, at de ikke havde set nærmere på mig.

    Pinligt! Pinligt! Pinligt! Nu tror de, jeg stalker dem!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...