The Broken Love (JB)

Sandra er 17 år og har været kærester med Justin i 2 år. Justin har en dag fået det rigtigt dårlig og tager til lægen, de finder ud af at Justin har dårlige lunger. Vil det unge kærestepar finde nogen lunger til Justin? Vil Justin overleve?

12Likes
13Kommentarer
2144Visninger
AA

3. Godt eller ikke

 

Onsdag Sandra synsvinkel  

**LOVE ME, LOVE ME** jeg fandt hurtigt min mobil frem og trykkede på besvar. "Hej det er Sandra" jeg havde ikke kigget på hvem der ringte så jeg var lidt nervøs for hvem det var der svarede i den anden ende. "Hej Sandra det er Pattie" "Hvad er der sket?" spurgte jeg bekymret. Det var blevet en ren refleks for mig siden Justin havde fået det med lungerne. "Der er ikke sket noget. I har bare fået svar på prøverne" jeg begyndte at smile lidt, der var jo håb. "Og hvad siger prøverne?" spurgte jeg usikkert. Jeg kunne mærke min krop rystede. "Dine lunger passer perfekt til Justin" kom det endelig fra Pattie. Jeg smilede stort, indtil jeg huskede på hvis Justin fik mine lunger så ville jeg dø. Jeg sukkede tungt, og lavt "Okay" svarede jeg Justin. Jeg lagede på, og smed mig ned i min seng. Okay det var mit liv, eller Justins liv. "Verdens værste og sværeste valg" snerrede jeg af mig selv. Jeg tog mig sammen og loggede ind på Twitter. Jeg så hvad Justin havde skrevet og det kunne ikke andet end at få mig til at smile.

**Elsker jeg er allesammen, og jeg skal nok klare mig<3**  

Justins synesvinkel  

Jeg sad på mit værelse og kiggede på gamle billeder af mig og Sandra. Hun var en perfekt kærester for mig. En pige lige efter min smag. "Justin kom lige" råbte min mor nede fra gangen. Jeg holdte billederne ind til mig. Hvis den her sygdom bare var en drøm. Et marridt, ville det hele være perfekt. Jeg lagde billederne fra mig, og gik ned til min mor. "Din far sidder inde i stuen" sagde hun, og pegede ind mod stuen. Jeg smilede til hende og næsten løb ind i stuen. "Far" sagde jeg glad. Han vendte sig om mod mig med tåre i øjne. "Justin" sagde han såret. Han rejste sig op, og hev mig ind til sig. Han brød sammen. Jeg kunne ikke klare at se min far bryde sammen bare fordi jeg havde sån en sygdom. Han kyssede min pande, og gik ud i gangen til min mor. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Mine beliebers, min familie og Sandra blev såret begrundt af den her latterlige sygdom. Jeg satte mig ned i sofaen, men lige i det jeg ramte sofaen fik jeg hosteandfald. Min mor og far kom stormene ind i stuen til mig. 

Sandras synsvinkel

Jeg tog hurtigt min mobil. "Hej Sandra, du bliver nød til at komme Justin er kommet på hospitalet" sagde en grædene kvinde stemme i den anden ende af røret. Jeg gættede på det var Pattie. Jeg smed mobilen fra mig, og træk hurtigt i nogen lilla bukser. Jeg greb hurtigt mine bilnøgler, og løb ud til min bil. Jeg satte mig ind i bilen og kiggede ned på mine fødder. "F*uck" vrissede jeg af mig selv. Jeg havde glemt at tage sko på. Jeg sukkede højt og surt, startede bilen, og kørte hen mod hospitalet. Da jeg endelig kom der hen, skyndte jeg mig så hurtigt jeg kunne hen til Justins stue. Jeg kunne se Pattie og Jeremy stod ude på gange foran en stue. De stod begge to og græd, så jeg tørede bare mine egne tåre væk. Jeg gik smilende hen til dem. "Hej" mumlede jeg trist, men med et falsk smil. "Justin er der inde, du kan bare gå ind Sandra" sagde Jeremy, og pegede hen mod en stue. Jeg nikkede til ham og gik hen mod stuen. Jeg kunne se at Justin ligge der inde, han så bare så træt ud. Jeg åbende langsomt døren. "Hey" sagde Justin og et stort smil fandt sted på hans læber da han så mig. "Hej skat" sagde jeg trist, og kiggede ned i gulvet. "Er der noget galt Sandra?" han lød bekymret for mig. Men det var jo ikke ham der skulle være bekymret for mig, jeg havde jo ikke sån en sygdom. Jeg rystede bare på hovedet og gik hen til ham. Jeg lagede mig ned i sengen og puttede mig helt ind til ham. Jeg elskede at ligge i Justins arme. Jeg følte mig tryg, jeg følte at der var intet der kunne skille mig og Justin ad. Vi lå i stilhed. "Justin, mine lunger passer perfekt til dig" hviskede jeg stille. Han gav et sæt i hele hans krop "Nej! Sandra du giver mig ikke dine lunger" sagde han bestemt og beddene. "Du må ikke" sagde han grædene. "Justin det kommer til at blive mit valg" forklarede jeg ham. Han rystede vildt meget på hovedet, og bed sig i læben. Tårene trillede ned af hans kinder. "Men jeg vil aldrig nogensinde tage imod det" "Justin stop nu med det der" min tone var bestemt og trist. 

 

____________________________________________________________________________________________

Bebe like den/ tilføj den til favorit/ del den med andre. Det vil betyde så meget:)<33

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...