In Real Life I'm Not Your Girlfriend ϟ Justin Bieber

Serena, den 17-årige kan være virkelig sød, men det er hun ikke rigtigt i hendes omgivelser. Mange siger, at hun ligner Selena Gomez på en prik. Hvilket hun også gør. Hun bor sammen med sine adoptivfamilie. Så det vil faktisk sige, at hun er adopteret. Hun hader rent ud sagt, at bo der. Anyway.. Serena bliver tvunget til at tage sin 'lillesøster' med til Selena Gomez koncert. Da Serena og Selena begge skal på toilettet, så da de kommer ud igen, så bliver de byttet rundt. Så ved et uheld, så kommer de brat til at skifte liv. Den glamourøse Selena kommer hjem til Serenas familie. Og den fattige Serena kommer ved et uheld på Selenas privatfly. Spørgsmålet er hvordan vil det gå? Vil de skifte liv igen? Og hvad sker der, når Serena spiller med på legen. Serena skal udfordrende nok også spille Justins kæreste. Justin aner intet i starten, men Serena ligner ikke Selena på personligheden, så vil Justin finde ud af det? Find ud af det i "In Real Life, I'm Not Your Gilrfriend - Justin Bieber".

260Likes
692Kommentarer
39218Visninger
AA

17. Ude i skoven & svaret på spørgsmålet

 

Selenas synsvinkel

Hailey gik foran mig med hendes kuffert. Måske var det heller ikke den bedste idé, at tage kilehæle på, når man var i en stinkende skov med ujævn jord. Den her sti var godt nok ussel, da den var så ujævn. Den her skov gjorde det en del besværligt, at bære på to store kufferter, selvom hjulene næsten gjorde alt arbejdet. Jeg havde allerede fået nok af den her tur, som næsten ikke var begyndt. Mit humør var i bund og jeg ville bare ønske, at jeg kunne komme væk. Jeg savnede alt derhjemme, men mest Justin. Gad vide om han også tænkte på mig nu?

”Serena, få lidt fart på.” Råbte Mr. Jones nærmest, da hun kiggede tilbage og så mig, som den sidste. Jeg stønnede irriteret. Jeg var ikke ligefrem i det bedste humør. Mildt sagt…

”Shut the fuck of.” Hviskede jeg mere end irriteret. Hvorfor fanden skulle jeg med på sådan en latterlig tur. Jeg var forhelvede ikke skabt til sådan noget pis, hvor man skulle sove sammen med klamme mennesker i træhytter. Jeg ville ikke leve det her billige liv, som ikke var en skid værd. Jeg ville væk herfra nu. Hvor fanden var min bodyguard og hvad med Justin. Jeg var virkelig pisset af. Skråt op med maner jeg havde lært. Jeg ville fandme ikke leve det her værdiløse liv mere.

Jeg ved godt det var lidt drama queen agtigt, men jeg stoppede brat op og stillede mine kufferter. Mine øjne fulgte deres fødder som bare gik videre. De opdagede ikke, at jeg var stoppet op, fordi jeg var den sidste i rækken. Jeg lænede mig op af min ene kuffert og sukkede for mig selv. Det her havde jeg ikke fortjent.

Mine øjne var fortsat rettet på dem, som bare gik videre. Hailey havde ikke engang opdaget, at jeg var stoppet op. De gik bare videre, men så, så jeg Jason, som også var blevet en del af enden af den bevægende flok. Han kastede sit blik bagud og fik øje på mig imens hans fødder gik videre. Han havde det sædvanlige hårde udtryk og mit var heller ikke bedre. Øjenkontakten var intenst imellem os, men så slog han blikket væk fra mig igen. Han fik mig til at tænke på den aften, hvor vi var til den samme fest. Han sagde mit sande mellemnavn. Det fik mig nærmest til at få kuldegysninger inde i mig, da jeg fik en mistanke om, at han vidste hvem jeg rigtig var. At jeg ikke bare var en almindelig, fattig teenager ved navn Serena et eller andet.

Jeg løftede mit blik mod de andre, som gik videre, men pludseligt vendte Jason sig om og selvfølgelig lagde ingen mærke til det, da han også var en af de sidste. Eller der var lige nogle få andre klassekammerater, som så ham og rystede blot på hovedet, som om det var noget normalt Jason gjorde. Jeg mødte hurtigt Jasons øjne, som ikke udviste nogen følelser. Hvorfor bevægede han sig imod min retning? Han kom tættere og tættere på med en sportstaske hængende på sin skulder. Jeg begyndte, at mærke en lidt nervepirrende følelse flyde ind over mig for hver enkelt skridt han tog mod mig. Alle mine negative tanker forsvandt. Et gøs fór igennem mig, da jeg så hvor tæt på han efterhånden kom hen mod mig.

 

Serenas synsvinkel

Må jeg kysse dig?” Lød Justins ord. Jeg kunne ikke bryde øjenkontakten imellem os, da han øjne nærmest havde fanget mig. Hans funklende, brune øjne kiggede afventende på mig efter et svar. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Jeg vidste, jeg ville skuffe ham, hvis jeg sagde nej, for hvem ville ikke blive skuffet over sin kæreste, hvis kæresten afslog ens kys.

Jeg stirrede stadig håbløst ind i hans øjne, som var til at drukne i. Hans afventende øjne blev erstattet med et såret blik, da jeg endnu ikke havde ladet et svar komme fra mine læber.

Jeg åbnede munden, men intet kom ud. Jeg følte så dårlig samvittighed. Jeg havde delvis lyst til at sætte mine læber på hans for, at mærke den følelse jeg havde følt tidligere. Jeg havde også lyst til at fjerne den skuffelse, som strålede ud af hans øjne.

Jeg bed mig nervøst i læben, da han skulle til at trække sig tilbage.

Jeg nikkede lidt usikkert, men smilte svagt. Han kiggede overrasket ind i mine øjne og havde et skiftende blik på mine læber og mine øjne. Jeg kiggede kun ind i hans øjne. Hans blik stoppede igen ved mine øjne og smilte forsigtigt imens han langsomt bevægede sit hoved helt tæt på mit. Han stoppede dog op.

”Sikker?” Spurgte han så tæt på, at man kunne mærke hans varme vejrtrækning mod mine læber.

”Helt sikker.” Svarede jeg og det skulle jeg ganske vist ikke sige to gange, før han pressede sine læber blidt mod min.

En sprudlende følelse bølgede igennem mig.

Mine fingre flettede sig forsigtigt ind i hans hår, mens jeg kyssede ham mere intenst. Han fulgte lidenskabeligt med og pressede sin varme krop helt op af min. Han udviklede kysset ved at skille mine læber ad ved, at glide sin tunge ind i min mund.

 De gnistrende stød strømmede vildfarne rundt inde i mig imens jeg heftigt kyssede med. Jeg trak mig til sidst ud, da jeg lige skulle have vejret igen, men jeg kunne stadig mærke Justins varme vejrtrækninger mod mine læber.

Jeg mødte hurtigt Justins øjne, som allerede studerede mine. Måske havde jeg ladet det her gå over gevind. Jeg vidste mine følelser var forkerte, fordi det var ikke noget normalt. Jeg havde aldrig følt sådan her. Jeg havde aldrig følt sådan en varme inde i mig og noget sagde mig bestemt, at det ikke blot var nogle uskyldige følelser, som strømmede rundt inde i mig lige nu.

Jeg blev revet helt med, når han først havde sat hans bløde læber på mine.

”Hvad tænker du på?” Spurgte han mod mine læber. Jeg kunne ikke slippe hans øjne, da de på en måde virkede så fortryllende, som på den måde, at de blev helt oplyst af poolens stærke, lyseblå farve.

”Dig.” Svarede jeg og smilte lidt. Det var rigtigt. Jeg kunne simpelthen ikke få ham ud af mit hoved. Han smilte stort og kyssede mig blidt på kinden.

”Så Serena..” Sagde han og trak en del på ordene. Jeg kiggede en smule undrende på ham.

Hvad ville han?

”Sidste gang sagde du, at du kunne mærke, at du havde et eller andet for mig," startede han ud med. "Er du ved at få en smule følelser for mig igen?” Spurgte Justin lidt drilsk, men man kunne tydeligt se, at han var nysgerrig efter svaret.

”Jeg er vist ved, at falde lidt for dig.” Svarede jeg genert og slog blikket ned.

Jeg vidste ikke om der lå lidt sandhed i de ord, som jeg sagde til ham. Inde i mig, så var der dog noget der sagde, at jeg måske var ved at falde hårdere for ham end jeg nogensinde ville ønske.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...