In Real Life I'm Not Your Girlfriend ϟ Justin Bieber

Serena, den 17-årige kan være virkelig sød, men det er hun ikke rigtigt i hendes omgivelser. Mange siger, at hun ligner Selena Gomez på en prik. Hvilket hun også gør. Hun bor sammen med sine adoptivfamilie. Så det vil faktisk sige, at hun er adopteret. Hun hader rent ud sagt, at bo der. Anyway.. Serena bliver tvunget til at tage sin 'lillesøster' med til Selena Gomez koncert. Da Serena og Selena begge skal på toilettet, så da de kommer ud igen, så bliver de byttet rundt. Så ved et uheld, så kommer de brat til at skifte liv. Den glamourøse Selena kommer hjem til Serenas familie. Og den fattige Serena kommer ved et uheld på Selenas privatfly. Spørgsmålet er hvordan vil det gå? Vil de skifte liv igen? Og hvad sker der, når Serena spiller med på legen. Serena skal udfordrende nok også spille Justins kæreste. Justin aner intet i starten, men Serena ligner ikke Selena på personligheden, så vil Justin finde ud af det? Find ud af det i "In Real Life, I'm Not Your Gilrfriend - Justin Bieber".

261Likes
692Kommentarer
39729Visninger
AA

8. Tæt på perfekt

 

Serenas synsvinkel

Hans fingre kærtegnede blidt min mave, så det næsten kildede af Justins blide fingerstrøg over min mave. Jeg lå stadig stille, men noget uroligt rørte sig inde i mig. Jeg kunne snart ikke klare, at ligge sådan her med Justin. Jeg vidste han var vågen, men så snart jeg ville vise, at jeg rent faktisk var vågen, så ville det garanteret blive akavet. Mit hjerte bankede stadig på livet løs af hans tætte nærkontakt med min krop. Han lå jo helt op af mig.

Han stoppede pludselig med, at kærtegne mig blidt med sine fingre. Hans arm slap om mig og han begyndte, at rykke sig forsigtigt væk. Hans brændende, varme krop havde ligget op af min krop. Og varmen, som han havde delt med mig, begyndte langsomt, at svinde fra min krop, men jeg havde det stadig varmt. Jeg kunne mærke han rejste sig fra sengen. Jeg kunne høre hans skridt, som gav en svag genlød i det enorme soveværelse, når han gik. Jeg havde lyst til at åbne øjnene, men jeg ville først stå op, når Justin var gået. Jeg kunne igen høre hans skridts genlød, men jeg følte bare han kom tættere på min side af sengen. Min hjertetakt begyndte på højtryk igen, da jeg mærkede han satte sig ned på sengekanten tættest på mig.

”Godmorgen,” sagde han afslappet og jeg kunne nemt forestille mig det friske smil på hans læber. Jeg kunne mærke hans læber, som kyssede mig blidt i håret, men trak sig så tilbage. ”Serena.. Jeg ved godt du er vågen, men bare kom ned i stuen, når du vil.” Sagde han lavmælt og rejste sig op. Jeg åbnede langsomt øjnene op og mødte hurtigt hans øjne, som allerede var fæstnet på mig. ”Godmorgen Serena.” Sagde Justin med et varmt smil imens jeg bare lå her i sengen med undertøj på. Han kiggede heldigvis kun på mit ansigt. Han bukkede sig hurtigt ned og kyssede min kind. Efterfølgende gik han afslappet ud af døren. Jeg stirrede bare hen på døren og rørte forsigtigt min kind. Hvorfor skulle han kysse mig hele tiden og forlade sådan en brændende varme på min hud?

Jeg satte mig sløvt op og stirrede ud i luften. Skulle jeg bare glemme det med, at Justin havde klædt mig af imens jeg sov. På den anden side, så var det bedre, at jeg fik sagt det, da han ikke skulle tro, at han havde min tilladelse til at gøre sådan noget grænseoverskridende på mig.

Jeg rystede på hovedet, for at lægge mine endeløse tanker til side. Jeg trådte ud på det blanke, rødbrune trægulv og gik over til mit walk in closet. Jeg åbnede døren og gik ind i det halvstore rum. Jeg kiggede efter noget nattøj eller noget man lige hurtigt kunne tage på. Jeg tog bare nogle lårkorte shorts på af mørkt stof på. Bagefter fandt jeg en langærmet, hvid trøje, som sad helt stramt på min overkrop. Den var en smule nedringet, men ikke så man kunne se min kavalergang. Det sidste jeg gjorde var, at rede mit sorte hår, som stadig bølgede svagt.

 

Med usikre skridt gik jeg ned af den snoede trappe og endte nede i entreen, hvor jeg ikke anede, hvor jeg skulle hen. Jeg blev let forvirret bare af, at kigge rundt med mit blik. Gange og døre mødte mit blik. Jeg vidste bare ikke, hvor jeg skulle gå hen. Det endte med, at jeg gik gennem flere gange og rum. En ny dør mødte tit mine øjne, men jeg anede ikke hvor jeg skulle gå hen. Det føltes som om jeg havde gået igennem tyve døre, men jeg havde stadig ikke fundet frem til køkkenet, hvor Justin sikkert ville være, da han sagde, at han ville lave morgenmad.

”Serena, hvor er du?!” Råbte en stemme. Justin! Jeg lyste op i et smil. Jeg hadede følelsen af, at være faret vild. Også endda inde i et hus, men nu var Justins villa også gigantisk.

”Herinde på et gæsteværelse!” Råbte jeg højlydt tilbage, da jeg så, hvor jeg befandt mig. Nu behøvede jeg ikke, at gå forvirret rundt mere. En dør blev hurtigt åbnet ind til det rum jeg befandt mig i. Da Justin så mig, lettede han lettet op og smilte svagt.

”Jeg troede du var stukket af, da jeg ikke kunne finde dig.” Sagde han med et lettet smil.

Vi kom ind i køkkenet og satte os overfor hinanden ved spisebordet.

”Jeg faldt i søvn på dit skød i går, ik’?” Spurgte jeg, selvom jeg vidste hvad svaret var.

”Jo, det gjorde du, og så lagde jeg dig op i sengen på vores soveværelse.” Svarede han og tog en bid af krydderbollen med jordbærsyltetøj på.

”Justin..” Sagde jeg lavt og satte min albue på bordet, og hvilede mit hoved på den måde med hånden. Han løftede opmærksomt sit blik mod mig imens han spiste videre.

”Jeg syntes egentlig det var okay, at vi sov sammen, men jeg kan jo ikke huske dig så godt på grund af mit hukommelsestab. Så jeg syntes måske, at det var en smule ubehageligt, at du tog mit tøj af imens jeg sov..” Sagde jeg forsigtigt og søgte hans øjne. Der begyndte hurtigt, at komme farve i hans kinder mens han bed sig hårdt i læben. Det så nu ret sødt ud, da han prøvede, at kigge væk fra mig imens man stadig kunne se den rødlige farve i hans kinder. ”Jeg har fået Justin Bieber til at rødme.” Hviskede jeg stille for mig selv og smilede automatisk lidt. Jeg kastede mit blik hen på Justin igen.

”Ehm.. Det må du undskylde. Det var vel en gammel vane?” Sagde Justin med et kejtet smil og kløede sig nervøst i nakken.

”Det er vel okay, men næste gang, så foretrækker jeg nu bare, at jeg selv gør det,” Sagde jeg og smilte forsigtigt.

”Det kan jeg godt forstå. Du kan jo stadig ikke huske mig så godt.” Det sidste sagde han lavt med en sørgelig, trist tone. Følelsen af den dårlige samvittighed kom skyllende ind over mig, som en flodbølge. Jeg burde måske alligevel ikke udgive mig for, at være Justins kæreste, Selena Gomez. Jeg var egoistisk, fordi jeg kun gjorde det her på grund af, jeg ville væk fra min adoptivfamilie et stykke tid.

”Er du færdig med morgenmaden?” Afbrød Justin mine tanker. Jeg nikkede hurtigt til ham og fakede lige et smil på mine læber. ”Så tænkte jeg, at om det var okay, at nogle af mine venner kommer over. Det er ikke det bedste forhold du har til dem, men nu kan i jo starte forfra?” Foreslog han og smilte, som om det var en strålende idé han havde fundet på.

”Ehm.. Okay.” Sagde jeg tøvende og slog nervøst mit blik ned i bordet. Det var allerede slemt nok, at møde Justin. Nu skulle jeg møde hans venner, som Selena ikke havde været bedstevenner med. Jeg håbede inderligt, at de ikke ville sende mig den kolde skulder med det samme. Det havde jeg prøvet for mange gange.

”Jeg har faktisk allerede ringet til dem. De kommer over om nogle minutter.” Sagde Justin med et spændt smil. Hvorfor var han sådan?

”Justin, hvad sker der for dig?” Spurgte jeg lige ud og kiggede underligt på ham.

”Jeg er bare glad for, at du vil møde dem uden protester. Første gang jeg sagde, at vi skulle være sammen med dem, så tog du i stedet ud på shopping med din bedsteveninde, Demi, for at undgå, at møde dem.” Sagde han. Smilet falmede lidt på hans læber, da jeg kunne se, at han tænkte tilbage på den tid.

Vi reagerede hurtigt på, at en hård banken på, som kom ude fra hoveddøren.

”Er det dem?” Spurgte jeg og hentydede til hans venner.

”Ja, det er sikkert dem,” svarede han smilende. Et nervøst smil passerede mine læber. Jeg håber ikke, at de ville bedømme mig med det samme.

Justin skulle lige til at gå ud til hoveddøren, da vores blikke mødtes. Mine øjne strålede garanteret stadig af usikkerhed.

”Hey,” sagde han stille og rejste sig fra stolen overfor mig. Han kom hurtigt over på den anden side, hvor jeg stadig sad på en stol med mit usikre blik, som forfulgte ham. Han satte sig ned på knæ, som en fyr ville gøre, når han skulle fri. Vores øjenkontakt havde ikke sluppet hinandens imens han sad på knæ for mig. Justin tog kærligt min hånd og smilte lidt. ”Er du nervøs, for at møde mine venner?” Spurgte han og kiggede mig dybt ind i mine øjne. Jeg var allerede sikker på, at besvarelsen lå i mine øjne, men alligevel nikkede jeg bekræftende. ”Serena, jeg skal nok få Christian og Ryan til at tage imod dig med åbne arme. Selvom i var uvenner, så er jeg sikker på, at det er fortid nu. Jeg tror let, at de kan lægge det bag sig.” Sagde Justin beroligende og nussede min hånd.

Hans ord fik mig til at smile igen. Han forstod virkelig, at muntre mig op. Justin var den fyr, som de fleste piger drømte om. Han var slet ikke en nar, som jeg ærligtalt havde forventet. Han var tæt på perfekt, da han var omsorgsfuld og kærlig. Jeg havde ikke lige set andre sider af ham endnu, men jeg var helt sikker på, at der var flere perfekte sider i vente fra ham. Han var dog ikke min type, da jeg ville have noget anderledes. Noget helt andet i forhold til Justin, fordi Justin var så.. Han var så.. Ja, Justin var vel lidt ubeskrivelig for mig. Han var meget mere end det jeg forventede af en fyr. Han overgik mine forventninger af en fyr at være, men jeg ville sikkert aldrig forelske mig i Justin, da han slet ikke var min type. Justin ville nok hellere være den trofaste ven, som jeg faktisk behøvede i mit liv...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...