In Real Life I'm Not Your Girlfriend ϟ Justin Bieber

Serena, den 17-årige kan være virkelig sød, men det er hun ikke rigtigt i hendes omgivelser. Mange siger, at hun ligner Selena Gomez på en prik. Hvilket hun også gør. Hun bor sammen med sine adoptivfamilie. Så det vil faktisk sige, at hun er adopteret. Hun hader rent ud sagt, at bo der. Anyway.. Serena bliver tvunget til at tage sin 'lillesøster' med til Selena Gomez koncert. Da Serena og Selena begge skal på toilettet, så da de kommer ud igen, så bliver de byttet rundt. Så ved et uheld, så kommer de brat til at skifte liv. Den glamourøse Selena kommer hjem til Serenas familie. Og den fattige Serena kommer ved et uheld på Selenas privatfly. Spørgsmålet er hvordan vil det gå? Vil de skifte liv igen? Og hvad sker der, når Serena spiller med på legen. Serena skal udfordrende nok også spille Justins kæreste. Justin aner intet i starten, men Serena ligner ikke Selena på personligheden, så vil Justin finde ud af det? Find ud af det i "In Real Life, I'm Not Your Gilrfriend - Justin Bieber".

260Likes
692Kommentarer
39213Visninger
AA

13. Stemmen & telttur

 

Justins synsvinkel

Jeg begyndte at synge imens jeg beroligende nussede Serena i hånden. Jeg hørte en stille nynne fra hende, men hun sang ikke. Men efterhånden, som vi kom længere ind i sangen, så kunne hendes stemme høres mere. Den blev pludselig helt tydelig i rummet. Så blød og fin.

Jeg stoppede brat med, at synge med. Jeg stoppede også med, at nusse Serenas hånd. Jeg stirrede forvirret på hende og rynkede let pande. Den stemme havde jeg ikke hørt fra hende før. Jeg stirrede på hende, men mødte endelig hendes blik, da hun forsigtigt slog blikket op på mig. Hendes hånd begyndte, at ryste svagt i min. Angsten var malet i hendes ansigt og nervøsiteten begyndte at skrive sig mere og mere tydelig i hendes skinnende øjne.

”Undskyld.” Hviskede hun og gennemborede sine øjne ind i mine. De viste ikke længere nervøsitet, men stor skyldfølelse. Dog rystede hendes hånd stadig svagt i min. ”Undskyld, jeg skulle ikke..”

 

Serenas synsvinkel

Min hånd begyndte at ryste svagt i hans varme hånd. Jeg var næsten sikker på, at alle mine følelser kunne ses på mit ydre. Jeg var helt sikkert afsløret nu.

”Undskyld,” hviskede jeg med stemmen fuld af skyldfølelse. Han havde sikkert regnet ud, at jeg ikke var hans kæreste, Selena Gomez. Jeg måtte fortælle hele sandheden inden han nærmest ville smide mig på porten. Dog troede jeg ikke Justin kunne finde på det, men jeg vidste jo ikke hvordan han ville reagere. Jeg skulle jo sige, at jeg ikke var hans højtelskede kæreste, Selena Gomez. Mit hjerte begyndte, at banke hårdt i mit bryst. Det var stille som om noget langsomt og smertefuldt begyndte, at stramme sig om mit hjerte. Skyldfølelsen voksede indeni. Jeg måtte fortælle ham, at jeg havde begået en af de største løgne til tider. ”Undskyld, jeg skulle ikke..” Nåede jeg at sige, før han hurtigt afbrød mig.

”Hvad er der sket med din stemme? Den er helt forandret.” Spurgte han forundret og kiggede afventende på mig.

”Justin, jeg ved det. Den er ikke som Selenas. Jeg er heller ikke din kæ..” Jeg skulle til at afsløre mig for alvor, men så afbrød han mig igen.

”Hvorfor taler du i tredje person? Eller det er lige meget..” Sagde han og rystede på hovedet for, at få sine tanker væk. ”Men du har ret. Din stemme har forandret sig helt. Du synger jo helt rent, som en engel. Det lyder virkelig, som..”

”Jeg kan altså ikke synge?!” Afbrød jeg ham hurtigt og så på ham, som om han var blevet dum.

”Serena, stop nu. Du kan jo godt synge og det har du også lige bevist. Hvis du havde hørt din egen stemme, så ville du sige det samme. Men hvordan har din stemme forandret sig så meget på så kort tid?” Spurgte han og kiggede nysgerrigt på mig.

Jeg derimod, kiggede forvirret på ham. Jeg var helt rundt på gulvet. For det første, så syntes han, at min stemme nærmest havde lydt som en engels, men Kathryn syntes jo, at jeg sang pivfalskt. For det andet, så lød det som om han ikke havde opdaget, at jeg rent faktisk var en anden person. Han havde måske ikke opdaget det endnu, selvom jeg godt nok havde troet, at min stemme ville have afsløret mig inden længe. Det gjorde den så ikke.

Ude på badeværelset tog jeg mine shorts og en tilfældig, løs T-shirt på. Jeg havde allerede børstet tænder og jeg havde ikke noget makeup på, da jeg jo aldrig havde gået med det. Jeg var dog blevet fristet til at bruge en mascara, men det måtte jeg lade mig bestemme om i morgen. Jeg kiggede mig en sidste gang i spejlet. Det var som om jeg havde forandret mig lidt. Jeg begyndte, at gøre noget ud af mig selv. Tøjet og håret var ikke længere en lille sag om morgenen. Jeg ville bare gerne se lidt pæn ud. Alt føltes så perfekt heromkring med omgivelserne og sådan. Jeg ville ikke ligne hende pigen fra dengang mere. Hvis jeg lignede hende, så ville jeg aldrig føle mig tilpas her med mit udseende.

Jeg slog tankerne væk ved, at ryste svagt på hovedet. Jeg åbnede døren ud til soveværelset og gik hen til dobbeltsengen. Jeg faldt blødt ned i den og pakkede mig ind i den tynde sommerdyne. Jeg kunne godt mærke, at jeg var blevet træt, så jeg lukkede øjnene i håb om, at jeg ville kunne falde i søvn hurtigt.

Et stykke tid efter var jeg på nippet til at falde i søvn indtil jeg kunne høre døren gå op herind til fra gangen af. Jeg vidste det var Justin. Jeg kunne mærke hans blik, som hvilede på mig, men så gik han over til sit skab. Jeg kunne hurtigt høre ham fumle med noget. Jeg åbnede mine øjne lidt på klem, men sådan, så man ikke kunne se de var åbne. Mine sammenknebne øjne rettede sig mod Justin. Åh gud! Han havde lige taget sin trøje af. Hans mave så ud som et lidt tydeligt vaskebræt, og det var lige sådan et man kunne savle over. Ej, jeg havde måske bare noget med six packs..

Jeg så han smed sine bukser og jeg lukkede straks mine øjne stramt i. Han skulle vel ikke sove med kun boksershorts på, vel? Jeg fik hurtigt svaret på det, da jeg forsigtigt åbnede mine øjne en smule op. Han havde taget natbukser på. Jeg lukkede hurtigt øjnene i igen, da jeg ikke ville have, at Justin skulle opdage, at jeg stirrede på hans veltrænede mave.

Efter kort tid havde han lagt sig stille ned ved siden af mig på dobbeltsengen. Jeg kunne mærke, at han ikke lå så tæt på mig, som den første nat. Jeg havde en mærkelig trang til at føle Justins kropvarme, som delte sig med min. Jeg lå med åbne øjne og ryggen til ham, men ville så gerne vende mig om til Justin. Jeg ville ligge helt tæt på og det skræmte mig, fordi jeg vidste ikke helt hvorfor.

Sekunder var blevet til minutter og nu var der så gået en halv time og jeg var stadig lysvågen og stirrede følelsesløst ud i det svage mørke. Jeg gik ud fra, at Justin sov, da hans vejrtrækninger var blevet tungere og han havde heller ikke bevæget sig en smule. Så stille jeg kunne, vendte jeg mig langsomt om. Jeg havde ret han sov, fordi hans øjenlåg var lukkede og munden stod lidt åben. Det så lidt komisk ud, men det så faktisk også sødt ud. Et automatisk smil blottede sig på mine læber. Jeg følte igen trangen til at ligge mig helt ind til ham. Første gang vi sov sammen, så nød jeg slet ikke, at han var tæt på. Det var nok tanken om, at jeg aldrig havde ligget sådan med en fyr før, som skræmte mig dengang.

Mine øjne kiggede fra hans ansigt ned til hans arme. Jeg tog en dyb indånding og bed mig usikkert i læben. Jeg trak min tynde dyne af mig og i samme sekund forsvandt varmen hurtigt, og nu fik jeg endnu mere lyst til at ligge mig ind i Justins varme favn. Jeg rykkede mig forsigtigt tættere på ham. Til sidst rykkede jeg mig helt tæt på, men det blev ikke helt som jeg ville have det. Hans arme spærrede sådan, så jeg ikke kunne ligge helt tæt på ham. Jeg skulle til at tage min dyne, da Justin pludselig rykkede sig.

”Serena?” hviskede han søvndrukkent og havde knapt sine øjne halv åbnede.

”Undskyld, jeg ville ikke vække dig.” Hviskede jeg lavt og bed mig usikkert i læben.

”Det gør ikke noget,” hviskede han kiggede søvnigt på mig. ”Fryser du ikke?” Spurgte han og kiggede ned af mig.

”Jo, lidt.” Svarede jeg, selvom jeg frøs mere end bare lidt. Da jeg havde svaret, så åbnede Justin straks dynen lidt op, som tegn på, at jeg kunne lige mig ind til ham. Samtidigt kom hans veltrænede mave også til syne, men jeg holdte stærkt mit blik på ham. Jeg smilte lidt til ham og rykkede mig så helt ind til ham. Han lukkede dynen sammen om os og smilte træt ned til mig, da jeg havde mit ansigt ved hans brystkasse. Varmen blev straks sluttet om os og en strømmende følelse løb igennem min krop.

”Godnat Serena.” Hviskede han med et lille smil og kyssede mig så blidt i håret.

”Godnat Justin.” Hviskede jeg lavt. En varm rislen løb langsomt igennem min krop, da jeg nærmest lå smeltet ind til Justin. Signaler, som jeg ikke før mærket havde fløj pludselig vildfarende rundt i min krop. Jeg smilte lidt og langsomt lukkede mine øjenlåg i, så jeg døsede langsomt hen i en drøm. Den nat faldt jeg i søvn til Justins dybe vejrtrækninger og smilte i søvne. Jeg havde vist aldrig ligget så godt.

 

Selenas synsvinkel

Jeg vågnede langsomt op, men med en dunkende hovedpine, som straks havde invaderet mit hoved. Jeg tog mig til hoved og gned mine fingre mod min tinding, for at dulme hovedpinen. Jeg satte mig op i den mindre bløde seng og tog mig så til at opdage, at jeg rent faktisk ikke var på mit lille værelse hos Kathryn. Jeg rynkede lettere panden og kiggede panisk rundt. Sig, at jeg ikke gjorde noget dumt! Med rystende hænder tog jeg min dyne lidt af og opdagede, at jeg bare havde kjolen på fra i går. Jeg troede næsten, at jeg havde haft et one night stand med en fyr. Hvilket overhovedet ikke skulle være meningen.  Jeg havde Justin, som jeg stadig elskede virkelig højt. Jeg sukkede svagt. Det gik op for mig, hvor meget jeg egentlig savnede ham nu.

En dør åbnede sig og ind trådte Hailey heldigvis. Godt, det ikke var en eller anden klam fyr..

”Godmorgen solstråle!” Sagde Hailey og smilte stort. Havde hun slet ikke tømmermænd?!

”Godmorgen?” Sagde jeg og kiggede mærkeligt på hende. Hun kunne da umuligt være så frisk. Hun havde da drukket meget i går? ”Hvordan kan du være så frisk?” Spurgte jeg og så nærmest mistænksomt på hende. Jeg kunne stadig mærke min hovedpine, som føltes som slag i mit hoved, men lige for øjeblikket prøvede jeg stærkt, at ignorere den.

”Jeg drak ikke særlig meget.” Svarede hun. Hun kom smilende fra dørkammen og satte sig på sengekanten.

”Hailey, du lignede altså ikke en, som havde holdt igen med alkoholen. Jeg siger det bare..” Modargumenterede jeg hende med et opløftet øjenbryn.

”Serena.. Jeg slog mig faktisk rigtig løs uden jeg havde indtaget så meget alkohol. Jeg er ikke helt vild med alkohol, men jeg slog mig da løs alligevel. Jeg var bare helt vild over, at der faktisk var nogle som gad, at snakke med os. Der var faktisk mange, som lagde an på mig.” Forklarede hun med et tandpastasmil, som hun simpelthen ikke kunne holde tilbage.

”Okay, hvis du siger det.” Halvmumlede jeg og tog mig til hovedet igen. Jeg måtte snart få en hovedpinepille. ”Skal du lave noget i dag?” Spurgte jeg uden den specielt store interesse, da jeg kiggede ned på mine negle. Den knaldrøde neglelak havde allerede skallet lidt, selvom det var en holdbar neglelak.

”Jeg skal pakke,” svarede hun enkelt og gik så hen til sit skab. ”Har du også pakket til lejrturen?” Tilføjede hun spørgende.

”Hvad mener du med at pakke?” Spurgte jeg og forvirringen havde allerede meldt sig i mit ansigt. Hun vendte sig hurtigt og kiggede på mig, som om jeg var komplet dum.

”Du ved, vi skal jo pakke til den lejrtur, som vores klasse skal på.” Svarede hun som om det var indlysende. Hun gik hurtigt over til sit hvide skrivebord og tog en seddel. Hendes øjne skimtede den hurtigt igennem, før hun gik over og rakte mig den. Jeg tog spørgende imod papiret og læste det igennem.

”Ej, tænk at jeg kunne glemme det.” Sagde jeg og rystede dumt på hovedet, selvom jeg ikke anede hvad hun snakkede om. Dog forklarede alle ordene på papiret mig om det hun snakkede om. Vi skulle på en eller anden telttur med en klasse. Jeg kunne straks mærke gåsehuden på mine arme. Telt + mig= Ik’ godt!

”Men har du pakket? Vi skal jo af sted i morgen.” Spurgte hun og tog noget tøj ud fra hendes skab.

”Nej, det har jeg helt glemt.” Svarede jeg fraværende, da jeg kiggede på listen over de ukendte navne, som skulle med på den her telttur. Sophie Stewart, Dave Farrell, Jason McCann. Gra.. ”Jason McCann,” hviskede jeg hurtigt. Jeg blev ved med, at læse hans navn i håb om, at det bare ville forsvinde på magisk vis. Skulle jeg på telttur med ham. Det kunne jeg sku da ikke. Tanken om, at være sammen med ham i så mange dage skræmte mig. Jeg kunne svagt huske, at han sagde mit mellemnavn, Marie, på natklubben og det havde ærligt talt skræmt mig fra vid og sans. Det var mit mellemnavn og det havde jeg slet ikke fortalt nogen her. Jason behøvede slet ikke, at blande sig i mit liv, men samtidigt, så ville jeg så gerne tale med nogen om det. Til mit uheld, så vidste jeg, at Jason ikke var en man skulle dele hemmeligheder med.

Suk, hvor ville jeg ønske jeg var derhjemme hos Justin lige nu. Jeg kunne tage et langt og afstressende karbad, som fik alle mine tanker til at forsvinde. Nu var det så lige, at jeg boede i noget i retningen af et hul. Det dårlige miljø herude fik ikke ligefrem min lyst til at blive. Lige fra starten ville jeg hjem og det ville jeg stadig. Jeg ville hjem til Justins arme. Han måtte vel garanteret også savne mig, da jeg ikke var hos ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...