In Real Life I'm Not Your Girlfriend ϟ Justin Bieber

Serena, den 17-årige kan være virkelig sød, men det er hun ikke rigtigt i hendes omgivelser. Mange siger, at hun ligner Selena Gomez på en prik. Hvilket hun også gør. Hun bor sammen med sine adoptivfamilie. Så det vil faktisk sige, at hun er adopteret. Hun hader rent ud sagt, at bo der. Anyway.. Serena bliver tvunget til at tage sin 'lillesøster' med til Selena Gomez koncert. Da Serena og Selena begge skal på toilettet, så da de kommer ud igen, så bliver de byttet rundt. Så ved et uheld, så kommer de brat til at skifte liv. Den glamourøse Selena kommer hjem til Serenas familie. Og den fattige Serena kommer ved et uheld på Selenas privatfly. Spørgsmålet er hvordan vil det gå? Vil de skifte liv igen? Og hvad sker der, når Serena spiller med på legen. Serena skal udfordrende nok også spille Justins kæreste. Justin aner intet i starten, men Serena ligner ikke Selena på personligheden, så vil Justin finde ud af det? Find ud af det i "In Real Life, I'm Not Your Gilrfriend - Justin Bieber".

260Likes
692Kommentarer
39553Visninger
AA

15. Spirende følelser & hyttefordelingen

 

Selenas synsvinkel

Jeg havde nået, at pakke til den der telttur. Jeg var allerede nu sikker på, at det ville blive rigtig sjovt og det ville blive den bedste, lille klassetur man kunne have.. Not! Det ville helt sikkert blive helt vildt nasty. Jeg havde allerede været nok igennem! De næste dage skulle jeg ligge på en klam, fugtig jord mens der kun var et tyndt underlag fra teltet imellem krybene og mig. Dog var jeg ikke beskyttet for alle kryb. Jeg skulle nemlig sove sammen med fyre, da Hailey sagde, at det ikke var blevet delt i piger og drenge. Det ville blive så klamt. Hvad nu, hvis jeg skulle sove sammen med en stinkende fyr og en nørdet pige?! Anyway.. Til min fordel, kunne jeg godt indånde den friske, naturlige lugt, selvom jeg ikke brød mig specielt meget om den, men jeg kunne ikke bestemt ikke klare, at sove derude i den natur.

Tro mig, jeg havde tigget og nærmest bønfaldt hende den stride heks, og med det mener jeg Kathryn. Jeg ville faktisk sige hendes navn i stedet for stride heks, men det havde hun slet ikke gjort sig fortjent til. Seriøst! Jeg gjorde faktisk noget, som var langt under min værdighed: Jeg var på knæ for hende og bønfaldt hende om, at skåne mig fra den uhygiejniske telttur. Dog gik det ikke, som forventet. Hun smilte bare ondskabsfuldt og så ud til at fryde sig over synet af mig på knæ for hende.

Nå, men i går, så havde jeg slæbt Hailey med i centeret, hvor jeg købte en lille brøkdel af alt det jeg behøvede. Jeg havde kun nok til tre kufferter, som var i en normal størrelse for mig, men nok lidt for stort for andre. Hailey syntes i hvert fald mine kufferter var store. Jeg havde købt lidt af hvert. Jeg havde købt et glattejern, som jeg behøvede stærkt. Hailey havde underligt nok gloet olmt på mig, da jeg købte det. Hun syntes mange af mine køb var bizarre. Hun sagde, at der ikke fandtes stikkontakter ude i skoven, men hvor var hun dum altså. Selvfølgelig var der stikkontakter ude i en skov! Hvis der ikke var, hvorfor var folk der så ude? For at nyde naturen, som om..

 

”Hvorfor er du pludselig begyndt, at gå op i dit udseende?” Lød det ovre fra dørkarmen imens jeg sad ved det her bord, som sikkert skulle forestille et sminkebord. Jeg vendte mit blik over mod stemmen og så, at det bare var hende der Julia.

”Måske, fordi jeg gerne vil se en smule pæn ud. I forhold til visse andre her.” Sagde jeg koldt og hentydede til hende selv.

”Bitch..” Sagde Julia og kiggede fjendtligt på mig. Jeg himlede bare øjne og gjorde mig færdig med mascaraen, som jeg havde købt i går.

”Julia, Julia, Julia.” Begyndte jeg og smilte sødt til hende, men mit smil var helt igennem falsk. ”Måske er jeg en bitch for visse folk, men i det mindste er jeg ikke en eller anden klam møgunge. Skrid ud herfra eller jeg personligt skal få dig til at fortryde det, hvis du bliver her.” Snerrede jeg og lod et dræberblik stråle ud af mine øjne. Som jeg ville have det, så kiggede hun chokeret på mig, men gik hastigt ud af værelset. Den tone havde hun nok ikke hørt fra mig.

Jeg kunne høre en bil dytte udenfor, så jeg tog hurtigt min store kuffert og trak helt ud til vejen. En gammel bil mødte mine øjne. Ikke endnu en af de der biler. I det mindste var den bedre end Kathryns spand, som der overraskende nok stadig kunne køre. Jeg kunne hurtigt se Hailey træde ud af bilen og komme hen til mig.

”Jeg blev helt lettet, da jeg så du kun havde en stor kuffert i hånden. Jeg troede du ville tage to, tre med.” Sagde hun og smilte.

”Ehm.. Hailey, jeg har altså to andre kufferter indenfor.” Sagde jeg og bed mig i læben.

”Kan du ikke lade en blive hjemme. Please!” Spurgte Hailey og så bedende på mig. Jeg rystede straks på hovedet. Det var allerede nok, at jeg skulle bo i et klamt telt med fremmede. Hvis jeg ikke kunne have nogen ting med, så ville jeg dø på stedet.

”Hailey, du kan godt glemme det! Jeg skal have noget med på turen.” Sagde jeg og sukkede højlydt.

”Selena, du skal jo selv gå med dem. Bliver det ikke lidt hårdt?” Spurgte hun bedrevidende med et opløftet øjenbryn. Jeg skulle lige til at åbne munden, da hun hurtigt kom mig i forkøbet: ”Serena, du kan godt droppe det. To kufferter eller ingen, fordi der er ikke så meget plads i bilen. Din ene kuffert er allerede rigtig stor.” Sagde hun kommanderende og kiggede strengt på mig.

”Kan du ikke undvære en kuffert?” Spurgte jeg og så håbefuldt på hende.

”Nej, fordi så har jeg ingen kufferter med. Jeg har nemlig kun pakket en.” Sagde hun og bevægede sig hen til lossepladsen, som skulle forestille, at være mit nuværende hus. Jeg kiggede chokeret på hende. En enkel kuffert. Sindssyg pige!

Haileys far havde sat os af ved skolens busstoppested. Vi skulle med sådan en amerikansk, gul skolebus, som jeg faktisk havde prøvet, at sidde i før, selvom de ikke var så rene. Den eneste grund til at jeg havde siddet i sådan en bus var, fordi jeg var en skuespiller. Jeg skulle spille en rolle, som en teenager og, så skulle jeg selvfølgelig være i sådan frygtelig, uhygiejnisk bus.

Lige nu sad jeg faktisk i bussen sammen med hele klassen. Mig og Hailey sad sådan cirka i midten og ikke forrest eller bagerst i enden. To lærere sad forrest, så de kunne snakke med buschaufføren ind i mellem. Stemmerne her i bussen var høje, som om den ene prøvede på, at overdøve den anden. Man fik næsten hovedpine af det.

”Alle sammen hør lige efter!” Lød det højlydt fra den buttede dame, som var en af vores lærer. Alle stoppede med, at snakke overdøvende og kiggede opmærksomt op mod hende, som stod forrest i bussen. ”Vi har hyttefordelingen, men i kan godt spare jer. Jeg gider ikke, at høre jeres brok, hvis de ikke er gode nok.” Sagde Mrs. Jones og så ikke glad ud. Det var nok fordi hun skulle på telttur med den her klasse. Hun stod i midtergangen, hvor den anden lærer også gik ud. Rettere sagt var det en anden mandlig lærer, Mr. Harris.

”I skal jo både sove piger og drenge, da det ikke vil gå helt op, hvis i bliver delt i køn. Pigerne er jo i underskud.” Begyndte den halvgamle lærer, Mr. Harris. Jeg lyttede spændt efter. Sig, at jeg ikke kom sammen med nogen særlinge. Jeg håbede sådan på, at jeg kom sammen med Hailey, da jeg vidste hun ikke var klam. Hun var også den eneste jeg kendte lidt. Så var der også lige ham der freaken, Jason, men ham håbede jeg da, at jeg slet ikke ville komme sammen med.

Læreren sagde hytte et og så begyndte han, at remse navne op, som skulle bo der.

”Hailey var det ikke en telttur?” Hviskede jeg Hailey forvirret om. Hun rystede på hovedet og kiggede opmærksomt op mod læreren og det samme gjorde jeg roligt. Selvom jeg var virkelig glad. Jeg skulle ikke sove i et nasty telt!

”Hytte tre er Hailey, Serena og..” Begyndte Mrs. Jones og kiggede undersøgende på papiret hun havde i hånden. Jeg gengældte hurtigt Hailey store smil. Nu kunne jeg kun håbe på, at jeg ikke kom sammen med nogen særlinge. Pray for me!

”Og så er det Dean og Jason...”

 

Justins synsvinkel

Jeg åbnede forskrækket øjnene op, da jeg med et bum var nede på jorden. Badeværelsesdøren var vist blevet åbnet imens jeg sad lænet op af den. Jeg satte mig træt op og gned mig søvnigt i øjet. Jeg var kommet til at falde i søvn i går imens jeg sad og ventede på Serena, som jeg håbede på snart ville komme ud.

I øjenkrogen skimtede jeg en person, som gik ud af soveværelset, som jeg befandt mig i. Serena.

Jeg kom hurtigt op på benene og løb ud af soveværelset.

”Serena, vent lige!” Råbte jeg, da jeg så hende gå ned af trappen. Ved lyden af min stemme, så vendte hun sig hurtigt om. Jeg studerede hendes ansigt nøje, da hun var stoppet op.

”Undskyld, det gik bare for hurtigt.” Sagde hun pludseligt, men jeg vidste, hvad hun hentydede til.

Jeg begyndte at gå roligt hen til hende, men hun kastede bare sit blik ned, da jeg kom tættere på hende.

Efter nogle få skridt stod jeg på et trappetrin højere end hende. Jeg kiggede på hende, men hendes ansigt var skjult, da hun havde blikket limet til jorden.

”Undskyld.” Mumlede hun nærmest. Hun troede det var hende. Hun havde ikke gjort noget galt. Det var mig.

Jeg bevægede min hånd forsigtigt op til hendes kind og kærtegnede den blidt. Hun løftede tøvende hovedet og lod sine øjne blive fundet af mig. Jeg kiggede lidt overrasket på hende, da jeg fandt spor af størknede tårer på hendes blege kinder.

”Har du grædt?” Spurgte jeg, selvom svaret var indlysende. Jeg var skylden til at hun havde grædt.

Hun rystede svagt på hovedet og forsøgte, at smile, men det blev til noget, som kunne minde om et halvhjertet smil.

”Serena, det er jeg ked af. Jeg ville ikke gå så hurtigt frem, som i gå. Og da vi kyssede, så kunne jeg ikke helt styre mig. Jeg havde lyst til dig, da du så kyssede mig igen,” forklarede jeg undskyldende, og så inderligt på hende. 

”Skal vi ikke bare glemme det her?” Spurgte hun og lod et forsigtigt smil glide hen over hendes læber. "Jeg ved det ikke var din mening."

Jeg blev endnu engang overrasket. Hun lød slet ikke, som den Selena jeg kendte. Hun var så forsigtig og tilbageholdende. Hvilket hun tydeligvis ikke var før hendes hukommelsestab.

”Selvfølgelig det kan vi godt.” Sagde jeg og blottede et betryggende smil til hende. Jeg gjorde tegn til et stort kram og hun kom hurtigt ind i min favn med armene rundt om mig.

En varm, rislende følelse strøg gennem min krop ved bare, at have hende ind i mine arme. Det føltes anderledes, at have hende i mine arme den her gang, men det var anderledes på en god måde. Gårdagens hændelser havde fået mine følelser til at spire hastigt for hende.

I går var første gang vi delte kys i lang tid. Det var som om, at hun kyssede mig på en helt anden måde. En måde som man kun kunne beundre.

Hun fik nye følelser frem i mig. Hun var ikke som før, men der var noget inde i mig, som tydeligvis kunne lide det. Jeg elskede hende stadig, selvom hun havde ændret sig til noget i retning af det modsatte. Jeg elskede på en måde de nye sider af Selena

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...