In Real Life I'm Not Your Girlfriend ϟ Justin Bieber

Serena, den 17-årige kan være virkelig sød, men det er hun ikke rigtigt i hendes omgivelser. Mange siger, at hun ligner Selena Gomez på en prik. Hvilket hun også gør. Hun bor sammen med sine adoptivfamilie. Så det vil faktisk sige, at hun er adopteret. Hun hader rent ud sagt, at bo der. Anyway.. Serena bliver tvunget til at tage sin 'lillesøster' med til Selena Gomez koncert. Da Serena og Selena begge skal på toilettet, så da de kommer ud igen, så bliver de byttet rundt. Så ved et uheld, så kommer de brat til at skifte liv. Den glamourøse Selena kommer hjem til Serenas familie. Og den fattige Serena kommer ved et uheld på Selenas privatfly. Spørgsmålet er hvordan vil det gå? Vil de skifte liv igen? Og hvad sker der, når Serena spiller med på legen. Serena skal udfordrende nok også spille Justins kæreste. Justin aner intet i starten, men Serena ligner ikke Selena på personligheden, så vil Justin finde ud af det? Find ud af det i "In Real Life, I'm Not Your Gilrfriend - Justin Bieber".

261Likes
692Kommentarer
39743Visninger
AA

9. Shopping & basketball

 

Selenas synsvinkel

”Hvorfor tager du mig med ud på shopping? Vi plejer jo aldrig, at shoppe på grund af, vi ikke har nogle penge.” Spurgte Hailey spørgende og lignede et stort spørgsmålstegn, da jeg trak hende ind i et af de mindste centre, jeg havde været i i mit liv, men det var da bedre end ingenting. Suk…

"Fordi jeg skal.. Jeg mener vi skal have noget nyt tøj. Jeg har fundet Kathryns dankort, så vi låner bare nogle penge derfra." Svarede jeg hurtigt og gik hastigt videre med Hailey i hælene. Jeg mærkede hurtigt hendes hånd tage fat om mit håndled, som fik mig til at stoppe op og vende mig om.

”Serena, du kan ikke bare tage Kathryns dankort. Hun får jo et raserianfald, hvis hun opdager, at du har taget penge fra hende. Desuden vil jeg ikke være med til det. Kathryn vil bare ringe til mine forældre, og så de giver mig en skideballe!” Udbrød Hailey i en lang talestrøm imens hendes øjne kiggede dramatisk på mig, som om jeg var ved, at gøre verdens største forbrydelse til tider.

Jeg kunne dog ikke finde på, at gøre nogle forbrydelser i mit liv. Tanken af et ækelt fængsel gav mig helt gåsehud. Desuden var orange overhovedet ikke min farve. Jeg gjorde faktisk heller ikke nogle forbrydelse nu, fordi det var mit eget dankort jeg havde med. Da jeg var kommet hjem til Julias familie havde jeg jo min taske med, hvor der lå min pengepung med mit eget dankort. Så jeg løj bare for Hailey, da hun heller ikke ville tro på sandheden om mig.

”Relax.. Jeg tager dig ikke med i faldet, hvis Kathryn opdager det. Jeg betaler snart tilbage, da jeg også skal have et job snart.” Løj jeg afslappet og satte hurtigt kursen mod en mærkevare butik, hvor der var tøj.

”Okay, okay, så.. Men hvad vil du overhovedet købe. Du har jo aldrig rigtig været ude, at shoppe før?” Lød det nysgerrigt fra Hailey, som hurtigt løb op på min side. Indeni grinte jeg af hende. Hun skulle bare vide, hvor mange gange jeg havde shoppet i hele mit liv.

”Det finder vi ud af..” Sagde jeg fraværende og trak hende med ind i tøjbutikken, som jeg havde fået øje på.

Hun sukkede af mig, men fulgte efter mig imens jeg kiggede rundt på tøjet. Jeg fik øje på et stativ med kjoler på. Jeg gik hurtigt derover og lod mine fingre glide gennem alle de nye kjoler.

”Serena?! Hvad laver du? Du kan da ikke lide sådan noget!” Udbrød Hailey straks. Jeg himlede med øjnene og vendte mig irriteret om. Jeg måtte igen finde på en løgn, men det havde jeg heller ikke ligefrem noget imod.

”Jeg vil prøve noget nyt. Jeg har altså kun hæsligt tøj derhjemme i mit skab.” Svarede jeg og tilføjede den triste mine.

”Serena, det er da ikke hæsligt. Men det er fint du vil have noget nyt tøj, men burde det ikke være mindre tætsiddende og sådan ikke rigtigt.. Ja, du ved? Sexet..” Sagde hun fremstammende med et lille, kejtet smil.

”Slap af Hailey. Det er ikke sikkert jeg skal have sådan noget tøj?” Sagde jeg fraværende og vendte mig hurtigt om til kjolerne på stativet. ”Har du hørt om der er nogle fester?” Spurgte jeg mens jeg kiggede ned på kjolerne.

”Nathan holder en fest på natklubben i aften, men du ved jo godt, at vi sikkert ikke kan komme ind. Eller du kan måske, fordi jeg syntes du har forandret dig lidt. Du ved, det er selv et stort skridt, at du tog en top på, som viste din hud lidt mere. Jo mere man viser frem, jo mere bliver man godkendt af fyrene..” Sagde Hailey og lød faktisk lidt bedrøvet. ”Du kan sagtens tage med til festen nu, hvor du er som du er. Jeg tager ikke med. Jeg kan sikkert ikke komme med ind, da jeg har briller og folk ved, at jeg er kikset..”

”Sikke noget bullshit!” Røg det straks ud af min mund. Hun skulle da ikke føle sig sådan. Jeg ved ikke hvorfor, men noget inde i mig begyndte, at røre sig. Jeg fik faktisk lidt ondt af hende, da hun havde sådan et lavt selvværd. ”Hailey, jeg skal nok sørge for, at du kommer med til den fest.” Sagde jeg selvsikkert og smilte opmuntrende til hende. Jeg skulle helt klart lave en make over på hende!

”Serena, du ved ikke hvordan festen er vel? Der kommer fyre, som bare har dårlig indflydelse på en. De fyre vil også have mere end du sikkert vil tillade. Der kommer også bad boys og så..” Lød det nervøst fra hende indtil jeg afbrød hende.

”Hailey, lad vær med, at bekymre dig så meget. Nu vælger vi en kjole, tilbehør og så tager vi et smut forbi frisøren, for at ordne dit hår. Vi må heller ikke glemme, at købe nogle kontaktlinser, så man for alvor kan få øje på dine blå øjne." Sagde jeg og smilede spændt.

 

Serenas synsvinkel

Han stod stadig ned på knæ foran mig og jeg kunne ikke holde mit smil tilbage. Vores langvarende øjenkontakt blev desværre brudt, da en utålmodig banken lød på hoveddøren igen. Justin rejste sig hurtigt.

”Jeg åbner lige for dem.” Sagde han og sendte et hurtigt smil til mig inden han gik ud i entreen. Jeg rejste mig fra stolen og trak den ind til bordet. Jeg kunne allerede høre dem snakke ude i entreen.

”Hvorfor skal vi kalde hende, Serena?” Lød en forvirret stemme ude fra entreen.

”Chris, hun kan sikkert høre dig.” Lød en anden stemme lavt. Jeg rynkede forvirret på panden. De snakkede om mig. Jeg gik lydløst helt hen til væggen ved siden af den åbne dør.

”Hun kan åbenbart bedst lide det sådan,” svarede Justin lavt. ”Men lad vær med, at blive uvenner den her gang. Jeg syntes selv Selena har forandret sig en del. Hun er nærmest blevet helt sukkersød og forsigtig i forhold til det der hun var engang.”

”Selena kan da ikke forandre sig til det modsatte. Justin, Selena er og vil forblive en snob.” Lød det irriteret fra en stemme, som jeg havde hørt før. Det var nok ham de kaldte Chris.

”Hvordan kan du sige sådan noget om min kæreste?!” Udbrød Justin med en undertone af vrede.

”Chris mente det altså ikke sådan. Hun er bare ret.. Ja, altså? Hun er måske lidt snobbet til tider.” Sagde en anden stemme, som prøvede, at redde situationen. Det gik ikke særlig godt..

”Jeg er ligeglad med hvad i syntes. Skal vi ikke bare droppe det her og gå ind til hende. Så kan i også se, at hun ikke er sådan.” Lød det i en mildere tone fra Justin.

Tankerne kom ubevidst flyvende og invaderede mit hoved i samme sekund. Det var tydeligt, at Justins venner bestemt ikke kunne lide mig – eller de mente rent faktisk Selena. De sagde, at Selena virkede som en snob. Jeg havde spillet sød, eller jeg havde måske ikke spillet helt så meget. Jeg havde vist glemt min rolle lidt og været mig selv. Hvilket ikke var særlig godt.

Jeg kunne høre skridt komme nærmere til køkkenet, hvor jeg befandt mig i. Jeg søgte rundt med blikket og skyndte mig hen til væggen og lænede mig bare op af den og så forhåbentlig neutral ud. Jeg kunne hurtigt se, at de kom ind. De to af Justins venner, så ikke helt så glade ud. Var Selena virkelig så uvenner med Justins bedstevenner?

”Serena, det her er Ryan og Chris.” Sagde Justin smilende og præsenterede dem ved, at pege på dem, da han sagde deres navn. Jeg kunne jo ikke skifte over til en snobbet facade, som Selena rigtigt havde – ifølge Ryan og Chris. Hvis jeg skiftede over til en anden facade, så ville Justin sikkert blive forvirret, hvis jeg var sød for ham og pludselig var snobbet for hans venner.

”Hej.” Sagde jeg usikkert, men fik et forsigtigt smil frem på mine læber.

”Hej.” Sagde Ryan og Chris i kor, men kiggede lidt mærkværdigt på mig. Jeg kunne mærke stemningen allerede blev akavet og luften tyk af tavshed.

”Ehm.. Hvad skal vi lave?” Spurgte Justin endelig efter tavsheden havde varet i rigelig tid.

”Spille playstation, basketball?” Foreslog Chris hurtigt og smilede stort. Jeg følte mig hurtigt malplaceret. Det lød, som om hans idéer ikke rigtigt indgik mig, men jeg kunne faktisk godt lide basketball. Det havde jeg gået til da jeg var tolv år, men jeg fik kun lov til det i en måned, da det pludseligt kostede ih så meget for Kathryn. Dog vidste jeg godt sandheden. Hun ville ikke spilde en skilling på noget så værdiløst, som hendes adoptivbarn - mig.

”Jeg tror ikke rigtigt, at Serena vil..”

”Jeg vil gerne prøve basketball, hvis det er.” Afbrød jeg hurtigt Justin og smilte lidt bredere. I samme sekund jeg sagde det, så de straks målløst på mig. ”Hvad? Jeg vil gerne prøve noget nyt.” Løj jeg og trak på skulderen. Basketball var slet ikke nyt for mig.

”Er du sikker? Det ligner ikke dig?” Spurgte Ryan og så stærkt tvivlende på mig, men det kunne jeg godt forstå. Jeg var jo ikke Selena, men mig, som sikkert var mere afslappet, hvis man kunne sige det sådan.

”Jeg er helt sikker.” Forsikrede jeg ham hurtigt om.

”Jamen, hvad venter vi på så?” Spurgte Chris hurtigt og gik allerede hen til en dør. Den dør havde jeg da ikke opdaget.

”Så lad os gå..” Mumlede Justin og så gik de ud af døren med mig lige bag dem. Jeg fik et stort udsyn af næsten hele haven. Vi gik ned af de mange trapper, men kom så ned til en pool. De andre gik dog videre fra den fristende pool, så jeg gik med dem. Efter to minutter var vi kommet hen til Justins basketballbane, som han åbenbart havde. Jeg holdte min mund lukket, da jeg havde en fornemmelse af, at Selena ikke ville virke imponeret af det.

”Hvem er sammen med hvem?” Spurgte Justin imens en basketball snurrede rundt på spidsen af hans pegefinger. Blærerøv..

”Mig og Ryan kan godt være sammen, så i kan bare være sammen.” Svarede Chris hurtigt og smilte forsigtigt. Det var på en måde begyndt, at gå mig på. Det var som om Chris og Ryan næsten ikke ville snakke til mig. De undgik mig på en måde.

”Det er fint med mig.” Sagde Justin og gik hen ved siden af mig med bolden. Jeg smilte halvhjertet og kiggede så på Justin.

”Justin det er mange år siden, at jeg har spillet basketball.” Sagde jeg usikkert. Jeg håbede ikke jeg ville blive til grin.

”Hvad mener du med det?” Spurgte han forundret. ”Du har da aldrig gået til basketball?” Sagde Justin og så forvirret på mig. Pokkers! Jeg skulle ikke sige noget fra min egen fortid..

”Det var bare en gang, da jeg var lille. Det kan jeg underligt nok huske, men skal vi ikke komme i gang?” Svarede jeg undvigende for, at han ikke skulle spørge om mere. Han nikkede heldigvis og lod det ligge.

Vi startede med bolden, så Justin driblede ned af banen og jeg fulgte med sådan lidt længere væk. Da Chris og Ryan nærmest overfaldt ham, så kastede han bolden til mig. Jeg greb usikkert bolden, men koncentrerede mig og driblede mig frem af mod basketballkurven. Chris kom pludseligt ind foran imens jeg driblede, så jeg gik i panik, så jeg sigtede straks efter kurven og kastede den så. Bolden bevægede sig hastigt igennem luften og ramte lige i hul. Jeg hvinede glad og kunne hurtigt mærkede hurtigt Justin, som nærmest overfaldt mig med et kram.

”Du scorede!” Udbrød Justin med et blindende smil og løftede mig blidt op i luften imens jeg også havde et stort smil på læben. Jeg kom ned på jorden og krammede mig ind til Justin imens jeg hvinede. Pludselig indså jeg hvad jeg havde gang i. Jeg stod og krammede ham. Han troede garanteret, at jeg havde taget et ekstra skridt i det her forhold, som rent ud sagt var baseret på en løgn for mig. For ham var det virkelighed. Hvis han vidste, at jeg ikke var Selena Gomez, så ved jeg ikke hvad han ville gøre. Jeg vidste dog en ting. Jeg ville nok komme til at såre en af de mest varme mennesker, men jeg behøvede jo ikke, at fortælle ham sandheden lige nu. Hvor havde jeg bare meget skyldfølelse...

 

           

Hejsa læsere :) Har satset på, at jeg måske kunne komme på den anden side over populæreste historier? Jeg ville rigtig gerne have den op til 38 likes, så jeg præcis kom med på den anden side. Men like kun, hvis min historie fortjener det! Og mange tak for de likes, som allerede er kommet. Er så glad for dem og ikke mindst jeres kommentarer!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...