In Real Life I'm Not Your Girlfriend ϟ Justin Bieber

Serena, den 17-årige kan være virkelig sød, men det er hun ikke rigtigt i hendes omgivelser. Mange siger, at hun ligner Selena Gomez på en prik. Hvilket hun også gør. Hun bor sammen med sine adoptivfamilie. Så det vil faktisk sige, at hun er adopteret. Hun hader rent ud sagt, at bo der. Anyway.. Serena bliver tvunget til at tage sin 'lillesøster' med til Selena Gomez koncert. Da Serena og Selena begge skal på toilettet, så da de kommer ud igen, så bliver de byttet rundt. Så ved et uheld, så kommer de brat til at skifte liv. Den glamourøse Selena kommer hjem til Serenas familie. Og den fattige Serena kommer ved et uheld på Selenas privatfly. Spørgsmålet er hvordan vil det gå? Vil de skifte liv igen? Og hvad sker der, når Serena spiller med på legen. Serena skal udfordrende nok også spille Justins kæreste. Justin aner intet i starten, men Serena ligner ikke Selena på personligheden, så vil Justin finde ud af det? Find ud af det i "In Real Life, I'm Not Your Gilrfriend - Justin Bieber".

260Likes
692Kommentarer
39476Visninger
AA

12. Min pivfalske stemme

 

Jeg gik ind af døren til køkkenet og kunne hurtigt dufte en dejlig duft af mad. Mit blik fandt så Justin, som der stod foran komfuret. Jeg gik lydløst tættere og tættere på ham, og gik så hen ved siden af ham.

”Mhm.. Det ser dejligt ud.” Sagde jeg med blikket ned i den gryde Justin rørte rundt i.

”Det er færdigt lige om lidt.” Sagde han og kiggede så på mig med et smil på læben, som altid. Jeg gengældte det hurtigt. Egentlig havde jeg ikke lyst til det der spagetti med kødsovs, som Justin lavede lige nu, men det ville være uhøfligt, at sige nej tak. Jeg hadede bare spagetti med kødsovs, da Kathryn havde lavet det alt for ofte og så smagte det af bræk.

Jeg sad ved spisebordet og ventede bare på maden, som snart ville være færdig. Jeg var godt og vel sulten lige nu.  Endelig kom Justin over med to tallerkner, hvor der var en kæmpe portion på den ene tallerken. På den anden tallerken var der en meget lille portion, som nok ikke ville tilfredsstille min sult.

Justin satte sin tallerken på sin plads og satte den meget lille portion foran mig. Jeg rynkede på panden. Havde Selena Gomez anoreksi siden hun spiste så lidt.

”Er der noget galt med maden?” Lød det usikkert fra Justin. Jeg løftede straks mit blik fra den utilfredsstillende portion.

”Nej..” Sagde jeg og trak lidt på det. ”Ikke for, at være uhøflig, men det er bare en meget lille portion.” Svarede jeg tøvende. Han kiggede straks overrasket på mig.

”Undskyld, jeg troede bare, at du ville have det som du plejede før?” Sagde han, men smilte så. Før jeg nåede, at reagere, så tog han hurtigt min tallerken og rejste sig op. Mine øjne fulgte ham med blikket og så, at han gik over til gryden, hvor han tog mere op på min tallerken.

Jeg smilte automatisk. Han sagde ikke rigtigt til noget, at jeg ville have mere end den lille børneportion. Jeg havde troet, at han ville kigge mærkeligt på mig og bare sige, at jeg ville blive tyk, men så glemte jeg igen hvem Justin i virkeligheden var. Justin havde ikke ladet sig påvirke af berømmelsens fristelser eller noget. Han var ikke den opblæste nar, som jeg faktisk havde troet i starten. Nej, han tænkte før han talte. Han var venlig og kærlig. Jeg var helt sikker på, at han var en stor inspiration for mange. Jeg smilte lidt ved tanken.

Jeg rev mig selv ud af mine tanker, da Justin stillede en tallerken foran mig med en portion, som var tilfredsstillende den her gang. Jeg smilte taknemmeligt til ham. Han smilede, som sædvanligt et lille smil, men det var det smil, som kunne gå lige i hjertet på piger. Han satte sig overfor mig og begyndte, at spise, og ligeså gjorde jeg, da jeg var sulten. Det her smagte faktisk også godt. Imodsætning til Kathryns halv brændte mad. 

”Serena..” Sagde Justin for, at fange min opmærksomhed. Jeg kiggede hurtigt op på ham og tyggede videre på maden.

”Ja, hvad er der?” Spurgte jeg lidt fraværende, da jeg drejede gaflen, så pastaen snoede sig rundt om gaflens 'tænder'.

”Kan du huske noget nu om dig og mig. Jeg ved godt, det er tidligt, at spørge om, da vi første opdagede det for to dage siden. Men kan du ikke huske noget om os?” Spurgte Justin og så med sin fulde opmærksomhed hen på mig. Jeg bed mig usikkert i læben. Han lød så forhåbningsfuld, at jeg var bange for, at svare.

”Jeg kan ikke huske noget om dig. Undtagen det du og andre har fortalt om dig..” Sagde jeg og smilte undskyldende. Han smilede stadig, men det var tydeligt, at smilet ikke nåede op til øjnene den her gang.

”Hvad med dine følelser. Har du overhovedet nogle følelser for mig?” Spurgte han forhåbningsfuldt og gennemborede sine bløde, mørkebrune øjne ind i mine. Jeg måtte vel give ham falske forhåbninger. Jeg følte ikke rigtigt noget for ham og jeg var ikke engang hans kæreste, Selena, som han sikkert elskede højere end noget andet.

”Justin, du må ikke blive så skuffet, for jeg kan som sagt ikke huske dig helt..” Sagde jeg langsomt og skulle lige til at sige mere, da jeg så hans smil blegnede og glimtet i hans øjne var forsvundet. ”Justin, bare fordi jeg ikke kan huske dig, så ændre det stadig ikke noget inden i mig. Jeg kan jo stadig mærke noget fra dig. Jeg ved, jeg har noget helt specielt med dig. Det siger mit hjerte i hvert fald.” Løj jeg og smilede forsigtigt. Hans ansigt lyste op i et smil og kiggede beundrende på mig. ”Hvad er der?” Spurgte jeg og kiggede forvirret på ham.

”Det er bare.. Du plejer ikke, at være så.. Det er bare dine ord, som kommer helt bag på mig. Jeg mener, det er næsten det sødeste du har sagt..” Sagde han lavt og kiggede ned i sin mad.

”Det var ikke noget specielt.” Sagde jeg lavt og kiggede ned i spagettien. Bogstaveligtalt, så var det ikke noget specielt, for det var en løgn. Mit hjerte sagde ingenting for ham, men jeg syntes selv godt om ham, men ikke mere end en ven.

”Serena?” Lød det så fra Justin igen, da vi spiste videre.

”Ja?” Sagde jeg og mødte hurtigt hans øjne, som kiggede tankefuldt på mig.

”Kunne du tænke dig, at synge noget lidt senere i mit studie i aften. Jeg ved jo, at du elskede, at synge.” Straks, da han sagde det, så spærrede jeg mine øjne op og kiggede nærmest bange på ham. Det kunne godt være mig og Selena lignede hinanden på en prik, men vores stemmer kunne nok ikke sammenlignes. Jeg mener, min stemme lød jo garanteret, som en gammel kat, som blev trukket i halen. Jeg havde sunget engang, men jeg havde hurtigt mistet interessen, da Kathryns nedladende ord hakkede på mig hver gang jeg lod en tone komme ud af min mund. 

”Justin, jeg ville gerne, men jeg kan ikke huske noget fra mine sangtekster fra tidligere?” Sagde jeg med et undskyldende smil. Han skulle bare godtage den undskyldning! Jeg nægtede simpelthen, at synge foran en verdenskendt popstjerne, når jeg ikke engang vidste hvordan jeg lød, når jeg sang. Jeg satsede nok på, at jeg lød pivfalsk. Det havde Kathryn også sagt. Jeg skulle bare holde min kæft lukket for hendes skyld, da jeg åbenbart lød så forfærdelig, når jeg sang.

”Jeg kan bare give dig et papir, hvor der står noget tekst på, og så kan jeg hjælpe dig videre derfra.” Sagde Justin og smilte stort.

”Ellers tak, Justin.” Sagde jeg og begav mig hurtigt til at spise det sidste fra min portion.

”Er du sikker?” Spurgte han med humør, som var faldet dybere. Jeg kiggede op på ham igen og så igen, at smilet var forsvundet fra hans læber. Hans øjne, så ud, som de søde, nuttede hundehvalpe øjne og jeg vidste han gjorde det der med vilje. De funklende, brune øjne, så forventningsfuldt på mig. Hvorfor skulle han for pokker også have så fortryllende øjne.

”Okay, så..” Sagde jeg irriteret, da jeg var faldet for hans trick med hans hundehvalpe øjne. Man kunne nærmest drukne i hans øjne lige meget hvad. ”Du skal bare lige vide, at min stemme slet ikke fungerer i aften! Jeg har svært med de der høje toner og bare i det hele taget med, at synge..” Indskød jeg hurtigt. Hvorfor havde jeg også sagt ja til sådan noget? Min stemme fungerede bare ikke, som en af de der sangstemmer, som Justin og Selena. Jeg kunne umuligt have noget potentiale!

 

Vi havde spist og snakket en del om min fortid. Eller det var rigtigt Selenas fortid, men lige nu spillede jeg jo hendes rolle.

Justin havde insisteret på, at jeg skulle synge nede i hans studie. Jeg kunne ikke sige nej og lige om lidt ville jeg gøre mig helt til grin. Fedt, ik'. Not!

For hver skridt vi tog, blev jeg mere nervøs ved tanken om, at Justin skulle høre mig, at synge nu. Det værste var, at han måske ville opdage, at jeg ikke er Selena på grund af stemmen. Det undrede mig over, at han stadig ikke vidste, at jeg slet ikke var Selena, hans kæreste. Jeg var derimod en ludfattig pige, som overhovedet ikke fortjente det her luksuriøse liv, som jeg lige havde skaffet mig.

Justin åbnede en sort dør og jeg fulgte efter ham, da han gik ind.

”Justin, jeg ved altså ikke.” Sagde jeg lavt og kiggede mig usikkert rundt i det professionelle studie. Det gav mig allerede kuldegysninger.

”Serena, det skal nok gå. Du har jo sunget masser af gange i dit liv.” Sagde han opmuntrende og satte sig hen på en stol uden ryglæn på. Jeg stod stadig og kiggede usikkert rundt i studiet med blikket. Der var også en glasvæg og jeg vidste det var derinde jeg skulle synge. Medmindre jeg løb skrigende væk. Ej, okay.

 ”Justin, jeg tør ikke..” Hviskede jeg lavt. Han hørte det dog alligevel og kiggede afslappet på mig.

”Serena, kom lige her over.” Sagde han og klappede på den anden stol lige ved siden af ham. Jeg gik med usikre skridt hen til stolen og satte mig ved siden af ham. Mine hænder rystede nærmest. Det var for sent, at sige fra nu. Det var så nu, at jeg måske ville blive busted på grund af min stemme. Den lød jo ikke, som Selenas. Jeg kunne jo ikke synge. Det havde Kathryn sagt masser af gange, så til sidst tog jeg det til mig. Lige siden jeg var tolv har jeg ikke sunget og nu var jeg så sytten og skulle synge foran en verdenskendt popstjerne. Det løb mig koldt ned af ryggen og jeg var nok mere nervøs end nogensinde.

”J-Jeg tror, jeg er træt, Justin. Jeg.. Godnat.” Fremstammede jeg kejtet og skulle til at rejse mig, men Justin pressede mig hurtigt ned på stolen igen med hans hånd, som lå på min skulder.

”Serena, der er altså ikke noget, at være bange for. Hvis det gør dig mere afslappet, så behøver du ikke stå derinde. Du kan bare synge her og, jeg kan synge med?” Foreslog han og havde underligt nok en beroligende effekt på mig, så jeg ikke længere spændte i hele kroppen af angst for, at synge.

”Okay,” mumlede jeg. ”Men jeg har jo ikke nogen tekst, og jeg kan ikke huske nogle af mine sangtekster.” Sagde jeg og bed mig usikkert i underlæben. Sig det var fint nok, og jeg bare kunne lade være med, at synge. Please Justin!

”Jeg har noget tekst fra en af mine sange lige her.” Sagde Justin til sin glæde og til min forfærdelse. Han rakte mig papiret og smilede. Jeg tog forsigtigt papiret og kiggede usikkert på teksten.

’Fall’, stod der med tykt skrift, som overskrift. Jeg skimmede hurtigt teksten igennem, men jeg fandt heldigvis en til undskyldning, så jeg ikke kunne synge med.

”Justin, jeg kan altså ikke melodien, så jeg kan desværre ikke synge med,” sagde jeg og kiggede undskyldende på ham. ”Nå, men vi ses.” Sagde jeg hurtigt og skulle til at flygte igen, men han tog hurtigt fat i min hånd, hvilket fik mig til at stoppe op.

”Serena, jeg ved du er nervøs.” Sagde Justin og kiggede dybt ind i mine øjne. Jeg satte mig tøvende på stolen igen, men han gav stadig ikke slip på min hånd. ”Men jeg griner jo ikke af dig. Måske er din stemme ikke perfekt, men det er jo det man arbejder med i sin musikkarriere. Man øver sig og jo mere man øver sig, jo bedre bliver man. Serena, vil du ikke godt synge den her sang sammen med mig? Jeg skal nok synge for, og så kan du bare synge med, når du har fundet melodien og rytmen.” Spurgte han og kiggede med de der øjne, som var så uimodståelige. Jeg sank en klump og nikkede så.

”Okay.” Sagde jeg og smilte forsigtigt. Efterfølgende begyndte Justin, at synge med hans stemme, som lød af guld. Han sang virkelig smukt og det gik lige i hjertet på mig med den stemme. Imens han havde lukkede øjne og sang, så begyndte han kærligt, at nusse min hånd, som han stadig ikke havde givet slip på. Hans stemme passede perfekt til hans personlighed. Selvom jeg kun havde kendt ham i to dage, så vidste jeg allerede, at han med sandhed havde et hjerte af guld.

Jeg begyndte selv, at nynne stille med, så jeg kunne få et slags greb om hvordan melodien var. Jeg kiggede ned på papiret og nød Justins hånd, som beroligende mig, ved at nusse mig blidt i hånden. Min lave nynne blev efterhånden højere og blev til sidst formet til min egen blide stemme. Jeg lod bekymringerne ligge på hylden og fulgte teksten med øjnene, og sang så med.

Da man så kunne høre min stemme helt, så stoppede Justin brat med, at synge med og nusse mig beroligende i hånden. Alt det jeg havde frygtet, ville måske nu. Ville han opdage, at det her i virkeligheden ikke var Selena på grund af stemmen. Jeg havde stoppet med, at synge, så jeg slog forsigtigt blikket op på Justins ansigt. Justins chokerede ansigt. Åhh nej.. Jeg bliver busted nu...

 

 

 

                 

Hejsa mine dejlige læsere! Ville bare sige, at tusind tak for de kommentarer og likes i efterlader. Og mange tak! I har nemlig fået mig på den anden side over populære, men vil rigtig gerne beholde min plads på den side, så blev ved med, at like. Men jeg er skam allerede overlykkelig over, at den her historie er kommet så højt op! Hilsen mig♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...