In Real Life I'm Not Your Girlfriend ϟ Justin Bieber

Serena, den 17-årige kan være virkelig sød, men det er hun ikke rigtigt i hendes omgivelser. Mange siger, at hun ligner Selena Gomez på en prik. Hvilket hun også gør. Hun bor sammen med sine adoptivfamilie. Så det vil faktisk sige, at hun er adopteret. Hun hader rent ud sagt, at bo der. Anyway.. Serena bliver tvunget til at tage sin 'lillesøster' med til Selena Gomez koncert. Da Serena og Selena begge skal på toilettet, så da de kommer ud igen, så bliver de byttet rundt. Så ved et uheld, så kommer de brat til at skifte liv. Den glamourøse Selena kommer hjem til Serenas familie. Og den fattige Serena kommer ved et uheld på Selenas privatfly. Spørgsmålet er hvordan vil det gå? Vil de skifte liv igen? Og hvad sker der, når Serena spiller med på legen. Serena skal udfordrende nok også spille Justins kæreste. Justin aner intet i starten, men Serena ligner ikke Selena på personligheden, så vil Justin finde ud af det? Find ud af det i "In Real Life, I'm Not Your Gilrfriend - Justin Bieber".

260Likes
692Kommentarer
39220Visninger
AA

16. "Må jeg kysse dig?"

Serenas synsvinkel

Jeg stod stadig i hans arme mens omgivelserne rundt om mig begyndte, at blive sløret. Det føltes som om omverdenen forsvandt om os og lige nu så jeg kun Justin, som jeg stod i armene i. Tankerne sværmede rundt i mit hoved, så det nærmest var ulideligt. Jeg tænkte på Justin ord, som han havde sagt for nogle minutter siden.

Og da vi kyssede, så kunne jeg ikke helt styre mig. Jeg havde lyst til dig, da du kyssede mig igen.

Kunne han slet ikke mærke, at der var noget anderledes. Var han virkelig så blind overfor sådan noget. Jeg mener, det med kysset. Jeg troede da ikke på, at Selena og jeg kyssede fuldstændigt ens, men Justin lagde slet ikke mærke til det. Han sagde, at han fik lyst til mig, da jeg kyssede ham. Det var ikke Selena, som kyssede ham, men mig. Kunne han slet ikke mærke det. Så mange tanker løb omkring mig og de begyndte, at hobe sig op. Kunne han rent faktisk lide, at jeg kyssede ham. Altså mig? Ik' Selena. Jeg var helt rundt på gulvet.

”Skal vi gå i poolen?” Spurgte Justin og smilte. Vi havde spist morgenmad for et stykke tid siden, så nu sad vi bare her ved spisebordet.

”Ehm.. Det kan vi vel godt.” Svarede jeg en anelse tøvende, men ikke så meget, at man kunne høre det. Jeg lod hurtigt et smil overskygge min usikkerhed, så Justin ikke ville lægge mærke til det.

”Fint, du kan bare skifte inde på badeværelset i soveværelset. Jeg gør det i et andet rum.” Sagde han og sendte mig et smil, før han forlod køkkenet. Jeg sukkede lavt. Bikini.. Jeg håbede virkelig på, at Selena havde en eller anden badedragt. Jeg var ikke lige den pige, som kunne lide, at vise meget hud. At gå i bikini ville føles som undertøj for mig. Også skulle jeg nærmest gå i undertøj for Justin, selvom han havde set mig i undertøj. Dog ikke med den helt frie vilje.

 

Justins synsvinkel

Jeg stod op af kanten i poolen med korslagte arme på kanten. Selena - eller Serena, som jeg skulle kalde hende, var stadig ikke kommet. Hvorfor var hun så lang tid om det. Hun skulle jo kun tage en bikini på? I samme sekund jeg tænkte det så jeg hende igennem den gennemsigtige glasdør herud til. Jeg så hendes hånd, som langsomt tog fat om håndtaget, men hun trak ikke ned i det. Jeg kiggede undrende på hende. Så, så jeg, at hun bed sig i læben. Efterhånden, som dagene havde gået sammen med hende, så havde jeg lært, at hun havde fået en vane. Hun bed sig næsten altid i læben, når hun var nervøs eller helt usikker. Det undrede mig bare, hvorfor hun var så usikker og nervøs hele tiden. Det var hun aldrig før i tiden, men jeg kunne godt lide, at trylle et smil frem på hendes læber, når hun var usikker og nervøs.

Jeg så hende tage en dyb indånding, da hendes brystkasse skød lidt op af og sænkede sig kort efter. Hun trak ned i håndtaget og åbnede glasdøren tøvende. Det var der jeg lagde mærke til hendes krop – og ja, det kunne jeg da ikke lade være med. Hendes lange, sortbrune hår lå bølgende på hendes skuldre. Hun havde taget en orangerød bikini på, som passede til hendes lidt solbrune, slanke krop. Bikinien sad malet på hendes krop, så hun så helt forførende ud.

”Justin mit ansigt er heroppe,” Sagde Serena mens hun kom gående ned af en sti med orange småsten. Jeg slog straks mit blik ned og grinte lavt. Jeg var så meget afsløret.

Det var mærkeligt for Serena var slet ikke som før. Hun var virkelig forsigtig og tilbageholdende, når vi var i samme rum. Hvilket hun slet ikke var før. Det var utroligt, hvor meget hun havde ændret sig, men det ændrede stadig ikke mine følelser. Tanken om i forgårs havde brændt sig fast på min nethinde, så jeg kunne slet ikke lade være med, at tænke på det. Den måde hun kyssede mig i forgårs. Hun havde virkelig formået, at brænde mærke i mit hjerte.

Jeg var ikke i tvivl om, at jeg efterhånden var ved, at falde mere og mere for hende...

 

Serenas synsvinkel

Jeg stod og studerede det friskende, turkisblå vand med øjnene. Jeg stod stadig på overfladen. Justin stod stadig op af kanten og kiggede afventende på mig imens jeg bare kiggede usikkert ned i det blå vand.

”Kommer du i?” Spurgte Justin og lavede elevatorblikket op af min krop. Hans øjne fandt heldigvis hurtigt op til mit ansigt. Det var meget værre før, da jeg kom gående ned af stien. Hans øjne så ud til at være helt fæstnet fast til min krop, men nu vidste jeg jo heller ikke, om det var på en god måde. Jeg håbede selvfølgelig det var på den gode måde.

”Serena, er du der?” Spurgte Justin med opløftende øjenbryn. Jeg smilte lidt kejtet og nikkede.

”Ja, hvad var det du spurgte om?” Spurgte jeg så om, da jeg ikke kunne huske hvad han sagde.

”Ehm.. Jeg spurgte om du kommer du ned?” Svarede han og smilte et skævt smil.

”Åh jo.. Selvfølgelig.” Svarede jeg hurtigt og lød ikke usikkerhed, som jeg ellers var lige nu. Det var ikke fordi jeg var bange for vand, men jeg havde aldrig været i en pool før og desuden, så kunne jeg ikke li’ at være på dybt vand.

Jeg lod min ene fod række ned mod vandet. Jeg lod forsigtigt min tåspids røre det turkisblå vand. Det var dejligt varmt og slet ikke koldt. Justin rynkede pande af mig, da han så hvor langsom jeg var.

”Selena, du er ikke bange for vand, vel?” Spurgte han undrende og kiggede lidt underligt på mig. Et smil blottede sig på mine læber imens jeg svagt rystede på hovedet.

”Jeg skulle bare tjekke om det var varmt.” Svarede jeg. Selvfølgelig var jeg ikke bange for vand – kun dybt vand.

”Okay, men lad mig give dig en hånd.” Sagde han og smilte sødt imens han rakte en hjælpende hånd op mod mig. Jeg smilte taknemmeligt og skulle lige til at tage hans hånd, da jeg så et lusket smil komme frem på hans læber. Jeg ville tage min hånd tilbage, men han tog hurtigt fat i min og med ét plask, så var jeg faldet i vandet. Min hånd røg ud af hans og det hårde fald i vandet gjorde, at jeg sank hurtigt ned.

Uden at tænke over det, så havde jeg kommet til at åbne munden og med det samme strømmede vand ind. Efter den mundfuld vand jeg havde fået, så baskede jeg rædselsslagen med armene og forsøgte desperat, at få luft. Jeg var ikke i stand til at svømme op, da jeg gik helt i panik. Jeg så hurtigt Justin for mig lidt over mig. Det chokerede blik var næsten også ætset ind i hans ansigt, da han så mig.

Han svømmede hastigt helt tæt på mig og greb mig hurtigt om taljen. Jeg stoppede med, at baske forvildet med armene og knugede mig stramt ind til Justin og låste mine ben rundt om hans liv. Få sekunder efter var vi over overfladen med vores hoveder. Jeg slap ikke, da jeg følte, at jeg var helt i sikkerhed. 

Jeg havde ikke nået, at få så forfærdelig meget vand i mine lunger, men nok til at jeg hostede rigtig meget og selvfølgelig ikke lige i hovedet på Justin, da jeg vendte mit ansigt om. Justin svømmede hurtigt og jeg stødte pludselig, men blidt ind i kanten. Han satte sine hænder på kanten imens mine arme var om hans nakke og mine rystende ben stadig var låst fast om hans mave.

”Undskyld Serena. Det var ikke min mening, at nærmest få dig til at drukne. Undskyld, hvis jeg..” Sagde han og så dybt rystet ud, men jeg afbrød ham hurtigt.

”Det gør ikke noget Justin. Jeg blev bare virkelig overrasket, hvis man kan sige det sådan...” Afbrød jeg ham og prøvede, at lyde beroligende, selvom jeg også havde fået mig noget af et chok. Det var virkelig ikke noget, som jeg skulle prøve igen.

Han nikkede med et undskyldende blik og kiggede op i mine øjne, da jeg var højere end ham. Jeg var ikke højere end ham generelt, men i den stilling vi var i, så var jeg højere end ham, men kun fem centimeter.

Som jeg så ind i hans varme, chokoladebrune øjne, så gik det lige pludseligt op for mig hvordan man ville ku’ misforstå den her stilling vi stod i. Min ryg var presset ind mod kanten imens Justins overkrop næsten snittede min imens mine ben var låst fast om hans mave. Jeg kunne ikke holde det tilbage, så lige pludselig begyndte mine kinder bare, at blusse op og rødmen kunne ses ud i hele mit ansigt.

”Hvad er der?” Spurgte Justin og lod et undrende smil dukke op på hans læber.

”Ikke noget specielt..” Svarede jeg og kunne ikke lade være med at smile. Mit smil smittede vist af på Justin for han begyndte også at vise sit flotte tandpastasmil frem.

”Så siger vi det.” Sagde han bare og ligesom for et øjeblik siden, så begyndte han at studere mine mørkebrune øjne, som allerede var fastlåst til hans. Flere sus begyndte i min mave og en tryg varme løb pludselig gennem i min krop, da han var helt tæt på. Mit smil blev tonet en smule ned, men jeg smilede næsten lykkeligt.

Som vi stod der og betragtede hinanden, så blev jeg draget længere ind i hans fortryllende øjne. Så afbrød han den dejlige tavshed med et spørgsmål, som kom helt bag på mig.

”Må jeg kysse dig?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...