In Real Life I'm Not Your Girlfriend ϟ Justin Bieber

Serena, den 17-årige kan være virkelig sød, men det er hun ikke rigtigt i hendes omgivelser. Mange siger, at hun ligner Selena Gomez på en prik. Hvilket hun også gør. Hun bor sammen med sine adoptivfamilie. Så det vil faktisk sige, at hun er adopteret. Hun hader rent ud sagt, at bo der. Anyway.. Serena bliver tvunget til at tage sin 'lillesøster' med til Selena Gomez koncert. Da Serena og Selena begge skal på toilettet, så da de kommer ud igen, så bliver de byttet rundt. Så ved et uheld, så kommer de brat til at skifte liv. Den glamourøse Selena kommer hjem til Serenas familie. Og den fattige Serena kommer ved et uheld på Selenas privatfly. Spørgsmålet er hvordan vil det gå? Vil de skifte liv igen? Og hvad sker der, når Serena spiller med på legen. Serena skal udfordrende nok også spille Justins kæreste. Justin aner intet i starten, men Serena ligner ikke Selena på personligheden, så vil Justin finde ud af det? Find ud af det i "In Real Life, I'm Not Your Gilrfriend - Justin Bieber".

260Likes
692Kommentarer
39211Visninger
AA

2. Koncerten, som ændrede mit liv

"Serena!" Lød skingert fra min adoptivmor. Jeg lukkede søvnigt øjnene op og kunne se en skarp solstråle, som lige havde fundet vej ind gennem mine tynde, hvide gardiner. "Serena, stå så op!" lød det igen fra Kathryn, som var navnet på hende, som jeg var opfostret hos.

"Jeg er stået op!" Råbte jeg morgensurt og svang den lune dyne væk fra min krop. Jeg trådte ud på det slidte trægulv, som føltes så koldt mod mine fødder. Jeg satte mig hen på min taburet foran spejlet og kiggede på mit spejlbillede. Jeg rystede dog hurtigt på hovedet for, at få mine tanker til at forsvinde om mig selv.

Jeg rejste mig op og gik over til min trækommode, som ikke fyldte så meget herinde på mit ellers så lille værelse. Jeg havde trods alt ikke så meget tøj, men det var heller ikke ligefrem fordi jeg blev overforkælet, som min 'lillesøster', Julia blev.

Jeg fandt mine slidte bukser frem, hvor der var kommet ufattelig mange rifter og huller i, men det sker jo, når man skater. Så tog jeg en hvid top på og en tynd, farverig hættetrøje på. Jeg satte mig igen hen ved taburetten og kiggede på den håbløse pige i spejlet. Jeg tog min børste og redte igennem mit lange, sortbølgede hår, som nærmest var helt glansløst. Jeg gik nu heller ikke så meget op i mit udseende. Der skulle alligevel ikke meget til at leve op til det her sted.

Jeg gik ind ved spisebordet, hvor der var en halv bolle tilbage. Det var det sædvanlige hver morgen. Vi havde ikke råd til særligt meget, så morgenmads udvalget var ikke så stort.

”Serena!” Råbte Kathryn utålmodigt. Kunne det kvindemenneske ikke gå hen til en i stedet for at råbe hele tiden! Jeg sukkede irriteret og gik ind i stuen, hvor hun formentlig skulle være.

”Hvad?” Spurgte jeg. Man kunne med det samme høre den ligeglade tone i min stemme. Godt nok havde hun taget mig til sig, men jeg havde intet tilovers for Kathryn.

”Jeg har allerede lovet din lillesøster det. Uanset om du vil det eller ej, så skal du til koncert med Julia. Hun kan ikke rende rundt alene ved koncerten og...” sådan fortsatte hun i nærmest en evig talestrøm. ”Så efter skole, så kører jeg jer over til koncerten. Du skal bare følge med hende rundt.” Sagde hun og kiggede skarpt på mig.

”Skal jeg med til koncerten?” Spurgte jeg imens mit blik ikke kunne skjule hadet for hende. Der var seriøst intet godt ved Kathryn. Jeg havde aldrig forstået hvorfor sådan en kvinde valgte at tage et barn til sig, hvis man behandler det som skrald.

”Ja og, hvis du ikke tager med, så ved du, at du ikke får dine lommepenge,” truede Kathryn hurtigt. ”Plus du vil få stuearrest og mere til.” Indskød hun og så skarpt på mig.

”Okay, fint.” Mumlede jeg og så koldt på hende.

 

”Julia, hvem er det overhovedet vi skal ind og se?” Spurgte jeg og kiggede håbløst på den kø vi stod i. Køen banede sig allerede langt frem af og vi stod næsten nede i enden.

”Vi skal se Selena Gomez!” Svarede Julia begejstret og hvinede med sin veninde, Melissa. Jeg sukkede og rystede på hovedet af dem. Det her var allerede dødsygt. Gid jeg ikke havde gået med til det her, men på den anden side, så ventede Kathryn straks med konsekvenser derhjemme, hvis jeg ikke gjorde det her.

”Ligner din søster egentlig ikke Selena Gomez ret meget?” Kunne jeg høre en hvisken fra Melissa.

”Jo, men hun går tydeligvis ikke op i udseendet som Selena!” Svarede Julia og lagde tryk på tydeligvis.

”Gider i lige. Jeg kan faktisk godt høre jer!” Udbrød jeg i det jeg vendte mig om mod dem. Måske lignede jeg hende faktisk lidt. Godt nok havde jeg kun lige set den her såkaldte sangerinde, Selena Gomez nogle få gange, men jeg tror ikke man kunne sammenligne os. Hun var garanteret en snob og jeg var bare den fattige pige, som ønskede sig ud af det hul hun boede i.

Efter en times ventetid kom vi endelig ind til koncerten. Der var allerede propfyldt med unge teenagepiger på min alder og ned fra. Og nogen havde deres mødre med. Hvorfor kunne Kathryn ikke også bare tage med Julia herind?!

”Serena, vi skal længere frem af!” Beklagede Julia sig. 

”Står vi ikke fint her?” Spurgte jeg, da vi næsten stod forrest. Vi stod dog ikke ved hegnet lige foran scenen, hvor man kunne se mest, men man blev garanteret mast deroppe.

”Nej, kom nu!” Svarede Julia hurtigt og begyndte at mase sig igennem den store blokerende mængde af folk med sin veninde, Melissa. Jeg sukkede højlydt. Hun skulle bare være glad for, at jeg overhovedet gik med hende herind. Jeg fulgte så godt jeg kunne med dem op til hegnet.

Tiden føltes som evigheder imens vi stod i køen, som kun rykkede lidt frem af.

Selvfølgelig viste det sig, at de havde backstage billetter til efter koncerten.

Jeg udstødte et irriteret suk, da jeg så Selena gå fra autograf bordet, da vi blot var de tredje i køen nu.

”Julia, Melissa. Jeg går lige på toilettet. Og i ved, hvor toilettet er, så i kan bare komme derhen, når i har fået autografen, så er det en aftale?” Spurgte jeg og smilte lidt. De nikkede hurtigt og vendte sig om igen.

Jeg gik ud af køen og så hen på en dør, hvor der stod 'udgang' på. Det var også der toilettet skulle være. Jeg gik hurtigt ind af døren, som automatisk lukkede langsomt i. Jeg stod på en tom, lang og bred gang.  Mine søgende øjne fandt endelig skiltet, hvor der stod 'toilet' på. Dog var gangen ikke helt tom. Ved siden af døren, som førte til toilettet, så stod der en mand. Manden var høj, muskuløs og iklædt i et sort jakkesæt. Jeg gik ud fra han sikkert var endnu en af de der bodyguards. Jeg gik lydløst ind af døren til toiletterne uden at bodyguarden opdagede det, for han stod dybt begravet med blikket på sin telefon.

Toiletterne var i bokse og håndvaskene stod op af væggene med et stort aflangt spejl. Man kunne godt se rummet havde rettet sig efter et tema; sort og hvid.

Jeg fik gjort det jeg skulle og gik så hen og vaskede hænder ved en håndvask. Jeg opdagede så, at jeg ikke var alene på toilettet. Nogle håndvaske længere væk, stod en pige. Cirka på min alder og snakkede lavmælt i telefon. Hun havde nogle solbriller på og en rimelig fed tøjstil, som så ud til at koste en helt del. Jeg vendte tilbage til mine våde hænder, som jeg lige tørrede hurtigt af i mit tøj. Jeg gik ud af døren og skulle lige til at gå i en retning, men jeg stoppede brat, da jeg mærkede en hånd, som lagde sig stille på min skulder. Jeg vendte mig hurtigt om og foran mig stod ham der bodyguarden.

”Selena, det er den her vej. Vi skal nå flyet hen til Justin.” Sagde bodyguarden og lød venlig. Jeg fik dog hurtigt et forvirret udtryk i mit ansigt.

”Undskyld, hvad sagde du?” spurgte jeg kompleks, og kiggede undrende på ham.

”Det er forståeligt, at du gerne vil performe for dine fans, men når du har det sådan her, så fastslog din manager, at du ikke skal performe.” Sagde han sympatisk.

”Hør her,” startede jeg usikkert ud med. ”Jeg tror, du har misforstået noget. Du har nok forvekslet mig med en anden,” forklarede jeg forvirret, og som sekunderne gik, blev han også forvirret.

”Bare fordi du har taget noget anden tøj på skifter du ikke person, Selena” sagde han smilende, og åbnede munden, ”følg med mig”.

Han begyndte at gå, og jeg gik tøvende med.

”Jeg hedder ikke Selena.” Han stoppede hurtigt op, og kiggede tilbage på mig.

”Selena, stop. Vi har ikke tid til det her, ” sagde han seriøst.

Og det næste øjeblik befandt jeg på et førsteklasses privatfly, hvor fandt ud af, at det var den såkaldte popstjerne, Selena Gomez´s fly.

Som om det ikke kunne være værre, så havde det retning mod et andet popfænomen, Justin Bieber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...