In Real Life I'm Not Your Girlfriend ϟ Justin Bieber

Serena, den 17-årige kan være virkelig sød, men det er hun ikke rigtigt i hendes omgivelser. Mange siger, at hun ligner Selena Gomez på en prik. Hvilket hun også gør. Hun bor sammen med sine adoptivfamilie. Så det vil faktisk sige, at hun er adopteret. Hun hader rent ud sagt, at bo der. Anyway.. Serena bliver tvunget til at tage sin 'lillesøster' med til Selena Gomez koncert. Da Serena og Selena begge skal på toilettet, så da de kommer ud igen, så bliver de byttet rundt. Så ved et uheld, så kommer de brat til at skifte liv. Den glamourøse Selena kommer hjem til Serenas familie. Og den fattige Serena kommer ved et uheld på Selenas privatfly. Spørgsmålet er hvordan vil det gå? Vil de skifte liv igen? Og hvad sker der, når Serena spiller med på legen. Serena skal udfordrende nok også spille Justins kæreste. Justin aner intet i starten, men Serena ligner ikke Selena på personligheden, så vil Justin finde ud af det? Find ud af det i "In Real Life, I'm Not Your Gilrfriend - Justin Bieber".

260Likes
692Kommentarer
39230Visninger
AA

3. Hukommelsestab

Jeg blev overvældet af tanker, mens jeg sank dybere og dybere ned i den bløde lænestol i flyet.

Troede de helt seriøst, at jeg var Selena Gomez?

Lyden af skridt mod mig, fik mig til at vende hovedet, og der kom bodyguarden, som faktisk hed Bruce. Det stod der i hvert fald på et lille, guldskinnende skilt på hans uniform. En anden person fangede mit øje, men det var endnu en, jeg ikke kendte til.

”Hey,” sagde Bruce afslappet, og satte sig i sædet overfor mig. Den anden mand – nok i 30’erne - som jeg ikke havde set før, gjorde det samme, og satte sig ved siden af Bruce.

”Hvem er du?” røg det ud fra mig, mens jeg kiggede undrende på manden.

”Han hedder Alexander. Han er læge Selena,” svarede Bruce i stedet, mens den såkaldte læge, Alexander, bare smilede venligt til mig.

”For sidste gang, jeg hedder Serena,” sagde jeg undvigende, og begyndte at blive irriteret. Bruce og jeg havde diskuteret, men han ville ikke høre på, hvad jeg sagde.

”Du kan bare gå i gang med at undersøge hende.” Sagde Bruce lavt til Alexander og ignorerede tydeligvis hvad jeg sagde. Alexander nikkede og kiggede så på mig.

Et kvarter senere.

”Det som om hun har hukommelsestab?” sagde Bruce i den anden ende af rummet til lægen, Alexander.

”Men hun ser ikke ud til at fejle noget,” konstaterede Alexander solidt.

Jeg begyndte at lukke deres stemmer ud af mit hovedet, og lod stilheden af tanker snakke for mig. Hvad hvis Selena havde hukommelsestab? Hun kunne vel nok droppe sin world tour og alligevel leve i sus og dus, og de troede, at jeg skulle være Selena Gomez bare, fordi jeg lignede hende til punkt og prikke.

Hvad hvis jeg rent faktisk udgav mig for at være Selena, ville jeg så ikke leve i sus og dus, men hvad så med den rigtige Selena?  

Jeg kunne ikke tro, at jeg rent faktisk får mig selv til det her.

Fastbesluttet rejser jeg mig op i retning mod Bruce og Alexander, ”jeg har det faktisk ikke så godt. Jeg føler, jeg har hovedpine, og jeg kan ikke tænke klart,” løj jeg.

”Sele-”

”For det første, så skal du kalde mig Serena! Og så kan vi snakke,” beordrede jeg ham hurtigt om. Han sukkede, men nikkede så.

”Okay… Serena?” sagde han tøvende, men fortsætter så, ” Jeg har fået af vide, at dine ting bliver flyttet fra din penthouselejlighed over til Justin, så du skal bo hos ham, indtil vi finder ud af, hvad der er galt,” og på få sekunder blev mine øjne udvidet, som en del af skuespillet.

”Hvem er Justin?” spurgte jeg forvirret med vilje, og mærkede mine hænder knuge om hinanden i nervøsitet.

”Du ved, din kæreste,” svarede han forvirret.

”Jeg har ikke nogen kæreste og jeg bor i Detroit!” sagde jeg med hævet stemme og bad til, at han hoppede på det.

”Hvad er den sidste event du kan huske?”  Det så ud som om han tog situationen roligt, men panikken begyndte så småt at fremtræde i hans øjne.

Jeg skulle tænke mig om, før jeg svarede. Noget som skete før Justin og Selena blev kærester. ”Det nogle måneder siden jeg afsluttede filmen, Wizards of Waverly Place.”

”Sele… jeg mener Serena, det her må vi snakke om senere. Vi er der om ti minutter, så du må godt tage selen på,” bedte Bruse mig om, men man kunne se, at han var lidt ude af sig selv.

Var det her virkelig det rigtige at gøre?

De ti minutter var gået hurtigt, så nu gik jeg allerede ned af flyets trappe til jorden igen.

”Selena!” hørte jeg hurtigt en fyrs stemme. Jeg så mig omkring og fik øje på den sværeste udfordring, som jeg ikke troede, jeg skulle møde endnu. Justinbieber

”Hvor har jeg savnet dig Sel!” Udbrød Justin og kunne ikke holde et smil tilbage.

Jeg nåede ikke, at sige noget før Justin pludselig lagde armene om min talje og trak mig tæt ind til ham. Også gjorde han noget helt uventet. Han pressede ivrigt sine læber på mine, men af ren refleks pressede jeg hurtigt hænderne mod hans brystkasse, så jeg skubbede ham bagud og heldigvis længere væk fra mig og mine læber.

”Hvad fuck laver du?!” udbrød jeg hurtigt og kiggede med et brændende blik på ham. Chokket var malet over hans ansigt, og med ét var smilet og glimtet i øjet væk.

Og det var der en tanke indskød sig. Var jeg ikke for egoistisk, om at lade den rigtige Selena befinde sig et ukendt sted helt op til sig selv, og lade Justin tro, at hans kæreste har glemt ham.

Jeg hørte skridt bag mig, og vendte mig hurtigt om. Det var Bruce.

”Justin, der er noget jeg lige skal fortælle dig om Sele…”

”Serena.” rettede jeg ham hurtigt.

Bruce sukkede, men fortsatte ”Serena, som jeg skal kalde hende. Vi ved ikke hvad der er sket, men hendes tilstand er ikke optimal” da Justin ikke så ud til at være med, forklarede Bruce yderligere, ”hun kan ikke huske noget efter hun lavede filmen Wizard of Waverly Place i 2009.”

”Jamen det var før vi mødtes,” sagde Justin uforståeligt, men langsomt tror jeg, det gik op for ham. ”Kan hun så ikke huske noget om mig, spurgte han chokeret, mens blikket skiftede paniks mellem Bruce og jeg.

Med det samme Bruce nikkede, var det som om Justins følelser sad udenpå tøjet. Det var min skyld, at det så ud som om, at hans verden var ramlet sammen. Alt sammen på grund af jeg ikke ville tilbage til det hul jeg boede i.

”S-Skal jeg så få hende til at huske mig igen eller hvad? Er det derfor hun skal flytte ind hos mig?” spurgte Justin stammende og så helt fortabt på Bruce.

”Ja, det skal du. Og det er også derfor hun skal flytte ind hos dig, men vi skal nok finde ud af det. Hun har kun fået et hurtigt tjek af Alexander, ” svarede Bruce og kiggede også medfølende på Justin.

”Okay.” Mumlede Justin og kiggede ned i jorden. Den dårlige følelse jeg havde, groede i takt med min usikkerhed på, om jeg virkelig skulle fuldføre det her.

”Selena, hvis du ikke har noget mod det? Kører du så med mig til mit hus eller hvad?” spurgte Justin og så nærmest helt forhåbningsfuld ud på mig. Jeg fik fremtvunget et lille smil, men det så ikke ud til at hjælpe på ham.

Jeg gik hen ved siden af ham og så bevægede vi os hen til bilen. I ét split sekund kunne jeg mærke noget snitte min hånd, så jeg kiggede hurtigt ned. Det var Justins hånd, som havde rørt min og jeg vidste det var med vilje.

Jeg kiggede op på ham. Jeg bed mig i læben og kiggede ned i jorden, imens vi gik. Han ville have taget min hånd i sin. Jeg havde næsten lyst til at tage min hånd i hans for, at muntre ham lidt op, men jeg var ikke hans rigtige kæreste. Jeg skulle heller ikke give ham nogen forventninger, da jeg ikke ville i nærkontakt med Justin. Men hvordan skulle det her gå overhovedet? Jeg ville garanteret blive afsløret på en eller anden måde.

Vi satte os ind i den sorte, luksuriøse bil. Lædersæderne var dejlig og behagelige at sidde på. Det var anderledes i forhold til den bil jeg havde derhjemme. Vi tog begge seler på og så begyndte chaufføren, at køre.

Jo længere vi kom, jo mere voksede den akavede stemning i luften.

”Selena?” Spurgte Justin lige pludseligt i tavsheden. Jeg vendte forsigtigt mit blik over til ham.

”Kan du ikke kalde mig Serena?” Spurgte jeg usikkert om. Man kunne straks se forvirringen i hans ansigt.

”Hvorfor skal jeg kalde dig Serena? Dit navn er jo Selena.” Spurgte han forundret om og kiggede opmærksomt på mig.

”Ehm… altså... j-jeg kan bare bedst lide navnet Serena til mig..” Lød det fremstammende fra mig. Det her gik virkelig ikke godt. Hvordan skulle jeg overhovedet klare at bo sammen med ham, når jeg med det samme blev nervøs?

Og hvad var der egentlig blevet af den rigtige Selena?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...