Nena - Det sidste menneske

En rumrejse, en rejse på nogle måneder og en last at vogte over. Hvor svært kan det være? Sådan tænkte Nena, da hun tog jobbet. Men er hun nu også sikker på, at hun er alene på sin rejse? Kan hun være sikker, når der er lyde i mørket, hun kan høre skridt og hun har følelsen af at blive overvåget? Pludseligt er hun ikke så sikker længere, og det hele bliver vendt på hovedet, da hun får sandheden af vide.

12Likes
9Kommentarer
3875Visninger
AA

9. Dag 9

Under min vagt, ingen problemer. Overhovedet. Kaptajnen fik ret, jeg ville kede mig halvt ihjel, inden vi nåede til Helion. Kaptajnen er af arten Brachyura, det samme er det meste af besætningen. I følge Umma, så ligner de det hvad mennesker ville have kaldt en krabbe. Jeg ved det jo ikke, jeg var ikke gammel nok til at huske det. Men ihvertfald, de er kun det halve af min højde, og jeg er 160 centimeter, så de er ikke specielt høje. Desuden har de to klosakse, der fungerer som deres hænder og fire par ganglemmer, der er deres ben. De er i alle mulige farver. Kaptajnen er den mest pæne i farverne, han er helt mørkeblå, men resten af besætningen er grålige og sandfarvede, og en blanding af de to farver. De er i alt ti i besætningen, udover mig. Jeg er også en del af besætningen, ellers ville jeg ikke kunne være vagt. Normalvis har man dem ikke, men en androide til at vogte over tankene. Men når jeg ikke kan sove, tåle at blive frosset ned, så kan jeg lige så godt vogte over tankene.

Jeg har fundet en mindre fejl i Ummas skakprogram. Jeg tror ikke selv, at hun har opdaget den endnu, så jeg udnytter det lidt. Bare indtil jeg har afbalanceret vores score en smule, så skal jeg nok fortælle hende det. Så kan hun rette fejlen, og vi kan prøve igen.

 

LOGBOG AFSLUTTET

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...