Nena - Det sidste menneske

En rumrejse, en rejse på nogle måneder og en last at vogte over. Hvor svært kan det være? Sådan tænkte Nena, da hun tog jobbet. Men er hun nu også sikker på, at hun er alene på sin rejse? Kan hun være sikker, når der er lyde i mørket, hun kan høre skridt og hun har følelsen af at blive overvåget? Pludseligt er hun ikke så sikker længere, og det hele bliver vendt på hovedet, da hun får sandheden af vide.

12Likes
9Kommentarer
3812Visninger
AA

42. Dag 42

"Hvorfor..."

Begyndte Sial igen. Jeg rakte min hånd op, og signalerede at han skulle tie stille.

"Ikke flere spørgsmål."

Sagde jeg kort, og fortsatte med at spise det klamme slask, der skulle forestille rumgrød. På samme tid smagte det af gammelt kød, støv og sand, men også kunstigt, som at slikke en gulv fyldt med kemikalier. Jeg smed opgivende min ske ned i skålen, og skubbede den væk.

"Jeg kan ikke spise det. Det er simpelthen for ulækkert."

Sial nikkede let, og lod den skefuld som han lige havde samlet op, falde ned i skålen igen, efterfulgt af skeen. Han nikkede enstemmigt, og skubbede også sin skål væk. Han havde spist endnu mindre end jeg, og jeg havde knap spist halvdelen af min dagpotion.

"Du skal spise noget mere."

Sagde jeg roligt, og rejste mig fra bordet. Jeg gøs en smule, og lynede den tykke sweater, som Sial havde haft med i den store rygsæk. Sial blev siddende, med sin hale hængende ned mod gulvet. Han sad lidt, som om han sov.

"Sial!"

Sagde jeg hidsigt. Han vred sig pludseligt, og så sig forvirret omkring. Han havde siddet og sovet. Men vi var jo kun lige stået op. Jeg gik om til ham, og mærkede svagt på hans pande. Den var brandvarm. Han skubbede min hånd væk, men holdt ved den med sin.

"Det er for koldt for mig."

Sagde han roligt. Det gik op for mig, hvor træt han egentligt var. Han blinkede træt, for at forsøge at holde sig vågen. Jeg greb mere fat i hans hånd, og aede med den anden hånd hans brandvarme pande.

"Hvis Kiliaer får det for koldt, så falder de i en dyb søvn, indtil det bliver varmere igen."

Forklarede Sial træt, og blinkede med øjnene igen. Jeg slap ham, da han kom op og stå igen. Han gik direkte hen til sengen igen, og lagde sig. Jeg trak den tykkeste af de to dyner over ham, så han kunne få varmen igen. Han faldt øjeblikkeligt i søvn igen. Så jeg besluttede mig for at rydde af bordet, og derefter for at kravle i seng, indtil Sial.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...