Nena - Det sidste menneske

En rumrejse, en rejse på nogle måneder og en last at vogte over. Hvor svært kan det være? Sådan tænkte Nena, da hun tog jobbet. Men er hun nu også sikker på, at hun er alene på sin rejse? Kan hun være sikker, når der er lyde i mørket, hun kan høre skridt og hun har følelsen af at blive overvåget? Pludseligt er hun ikke så sikker længere, og det hele bliver vendt på hovedet, da hun får sandheden af vide.

12Likes
9Kommentarer
3784Visninger
AA

38. Dag 38

Jeg snøftede en endnu gang, og tørrede min næse. Jeg var blevet rigtigt godt forkølet, så jeg lå og snøftede hele tiden, samtidigt med at jeg hostede og havde ondt i hovedet. Sial lå stadig i sengen, da jeg vågnede. Han så træt på mig, som om at han havde været vågen hele natten. Det fandt jeg så senere ud af, at det havde han også. Han havde gjort det, for at holde øje med mig.

"Vi er nødt til at få fat i noget varmere tøj. Jeg klarer mig, jeg fryser bare lidt. Men du er syg, og kan ikke tåle det, hvis det bliver meget koldere."

Hviskede han forsigtigt, da han ikke var helt sikker på om jeg var vågen. Jeg rystede hurtigt på hovedet.

"Det er for farligt."

Hviskede jeg træt, og krammede mig tættere ind til sig. Jeg havde det dog i baghovedet, at Sial stadig havde sin periode, så jeg var opmærksom på, hvis han sagde fra.

"Der er også en dyne, det har du fortalt mig. Tæppet er ikke nok til at holde dig varm."

Sagde Sial bekymret, og rettede let på tæppet.

"Jeg er jo meget adræt, og jeg kan løbe meget hurtigt. Det ville ikke tage mig lang tid at nå derhen, og tilbage igen."

Forsøgte Sial at overbevise mig.

"Jeg vil ikke have, at der sker dig noget."

Sagde jeg, på en meget ynkelig måde og lagde mit hoved ind mod hans bryst igen.

"Jeg vil ikke være alene."

Hviskede jeg stille, og snøftede igen. Sial aede mig forsigtigt over ryggen, og hviskede roligt:

"Det bliver du heller ikke."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...