Nena - Det sidste menneske

En rumrejse, en rejse på nogle måneder og en last at vogte over. Hvor svært kan det være? Sådan tænkte Nena, da hun tog jobbet. Men er hun nu også sikker på, at hun er alene på sin rejse? Kan hun være sikker, når der er lyde i mørket, hun kan høre skridt og hun har følelsen af at blive overvåget? Pludseligt er hun ikke så sikker længere, og det hele bliver vendt på hovedet, da hun får sandheden af vide.

12Likes
9Kommentarer
3738Visninger
AA

35. Dag 35

"Hvad med den her?"

Forsøgte jeg, men Sial rystede opgivende på hovedet. Han frøs mere end hvad han havde fortalt mig, så jeg havde forsøgt at finde ham en bluse som passede. Bare sådan nogenlunde. 

"Den har jeg prøvet. Jeg kan ikke bevæge mig i den."

Forklarede han roligt, og trak mit sengetæppe tættere omkring sig. Han frøs faktisk helt vildt. Det var derfor at hans hud var så varm. Jeg nøs pludseligt, så jeg kunne mærke at Sial let hoppede i sengen. Jeg kastede opgivende min bluse fra mig, så den røg på gulvet. Jeg snøftede let. Jeg var ved at blive forkølet. Fordi at vi ikke kunne forlade værelset, havde jeg ikke kunne få fat i det mere varme tøj. Vi var kommet så langt ud i rummet, at der var begyndt at blive rigtigt koldt og jeg vidste at det kun ville blive værre.

"Er du ved at blive syg?"

Spurgte Sial uroligt. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg har det fint."

Løj jeg, og ville rejse mig fra sengen. Men jeg var kun lige kommet op og stå, da Sials ene hånd lukkede sig om mit håndled og trak mig tilbage i sengen. Inden jeg kunne protesterede, sad jeg i hans favn, mens han trak sengetæppet rundt omkring os. Jeg kunne ikke lade være, og lagde træt mit hovedet mod hans nøgne bryst. Han var dejligt varm, og jeg kunne høre hans hjerteslag. Det var utroligt langsomt, i forhold til mit. Jeg begyndte at rødme igen, selv om jeg ikke rigtigt kunne forstå hvorfor.

"Har jeg gjort noget galt?"

Spurgte Sial bekymret, og strøg en finger over min ene kind.

"Hvad mener du?"

Spurgte jeg forvirret, og så ind i hans røde øjne.

"Røde kinder er et tegn på aggression, ihvertfald for min art."

Forklarede Sial utilpas. Han troede at jeg var vred på ham.

"For min art, betyder det... tja, det er lidt svært at forklare.... at man er flov."

Sial så på mig, dybt uforstående. Han kendte åbenbart ikke til ordet flov, eller dets betydning.

"Flov betyder at man gør noget, eller at nogen gør noget ved en, som man... øhm... godt kan lide på en... måde, som man godt kan lide... øhm... øhm..."

Jeg gik i stå, og fik endnu mere røde kinder. Jeg var ikke sikker på hvordan jeg skulle forklare den til Sial, uden at han opfangede et budskab. Heldigvis havde han ikke forstået min vrøvlen. Jeg trak vejret dybt en enkelt gang, og gav mig til at forklare. Jeg kunne lige så forklare det, og så måtte Sial selv finde ud af betydningen.

"Jeg har fået forklaret, at når et menneske bliver flovt, så er det fordi at det godt kan lide hvad der sker. Men at det ikke rigtigt kan lide det alligevel, fordi at det ikke ved hvordan det skal forholde sig til det der sker. Altså at... øhm..."

Jeg ville give et eksempel, men lod være, da jeg kunne se på Sial at han havde forstået.

"Så..."

Begyndte han, og så meget intenst på mig.

"Du kan godt lide at jeg holder om dig?"

Spurgte han roligt. Mine kinder blev endnu mere røde, da jeg let nikkede.

"Men du ved ikke helt hvordan du skal forholde dig til det?"

Sagde han, men med en mærkelig klang i stemmen. Jeg nikkede let, og kunne mærke hvordan at mine kinder var helt varme, fordi at de var så røde. Jeg fik en eller anden underlig følelse, som jeg ikke forstod. Umma havde forklaret mig, hvordan en menneskekrop fungere og alt det der sensuelle og... øh... seksuelle. Men jeg forstår altså ikke hvordan det fungerede helt alligevel. Jeg syntes at det er flovt at snakke om. Derfor har jeg gemt mig på badeværelset, mens jeg optager. Men tilbage til hvad der videre skete.

"Hmmm..."

Udstødte Sial tænkende. Jeg fik lyst til at stikke af, og grave mig ned i et hul. Hans øjne fangede pludseligt mine igen. Det gav mig den der underlige følelse igen, som jeg ikke forstod. Han aede mig let over kinden, og smilede svagt.

"Du har ikke ramt det bedste tidspunkt."

Sagde Sial kryptisk, og så væk igen. Jeg så uforstående på ham. Han sukkede let, og gav sig til at forklare.

"Kiliaer gennemgår en slags perioder, både hunner og hanner, hvor de er... øhm... parringslystne."

Forklarede Sial. Jeg spurgte forsigtigt:

"Og du har sådan en periode nu?"

Han sukkede, og gav mig et let smil, da han nikkede.

"Jeg er nødt til at være forsigtigt med dig. Kiliaer er ikke just kendt for at holde sig til en art, når de har deres.... perioder. Du er trods alt hunkøn."

Forklarede han, og lød som om han skammede sig. Jeg gav ham et underligt blik, ikke helt sikker på om jeg var tryg ved at sidde på hans skød nu.

"Du kan være ganske rolig, der sker ikke noget, så længe du ikke opmuntrer mig. Jeg er i slutningen af min periode, så jeg har det under kontrol. Men som sagt, kun så længe du ikke opmuntrer mig."

Jeg sank en klump, da han let rykkede på sig.

"Hvordan... øh... opmuntrer man?"

Mit spørgsmål fik Sial til at se meget forskræmt ud.

"Altså så jeg ved at jeg ikke skal gøre det, så jeg ikke... frister dig?"

Sagde jeg forklarede. Sial nikkede let, og gav mig et forsigtigt smil.

"Det er let nok. Du skal ikke være elskovssyg."

Jeg genkendte det sidste ord, som at være dansk, men jeg kunne ikke huske betydningen, så jeg gav Sial et forvirret blik. Han oversatte hurtigt:

"Du skal ikke kysse mig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...