Nena - Det sidste menneske

En rumrejse, en rejse på nogle måneder og en last at vogte over. Hvor svært kan det være? Sådan tænkte Nena, da hun tog jobbet. Men er hun nu også sikker på, at hun er alene på sin rejse? Kan hun være sikker, når der er lyde i mørket, hun kan høre skridt og hun har følelsen af at blive overvåget? Pludseligt er hun ikke så sikker længere, og det hele bliver vendt på hovedet, da hun får sandheden af vide.

12Likes
9Kommentarer
3789Visninger
AA

26. Dag 26

Han er en underlig skabning. Han ligger rullet sammen som en hund, i mit leje af puder og sover. Hans hale slår let mod gulvet, i en bestemt takt, mens han hvislede let. Jeg tror at det er hans måde at snorke på. 

Jeg har syet et par af mine gamle bukser om, så han kunne bruge dem. Jeg er glad for at Umma har lært mig at sy. Jeg var nødt til at fjerne de gamle syninger, som Umma havde lavet, fordi at bukserne var for lange til mig. Han har længere ben end mig, så de passer ham perfekt. Og så var jeg selvfølgelig nødt til at lave et hul til hans hale. Han ville ikke lade mig røre hans hale, så jeg måtte lave det på øjemål. Hullet blev en smule for stort, men så kan han også bevæge sin hale normalt, og uforhindret. Han kunne ikke få nogen bluse på, for jeg har ikke nogen, der er store nok på mit værelse. Jeg har en sweater, der er stor nok, men den ligger i opbevarings-rummet og der tør jeg ikke at gå hen. Det ville betyde at jeg skulle forlade værelset, og gå ned i den anden ende af skibet. Det tør jeg ikke, når den ting er derude.

Nåh... Tilbage til min skibkammerat. Jeg tilbød ham noget broccoli i dag, men han ville ikke have det. Jeg tror ikke at han spiser dagligt. Så holder broccolien i det mindste længere.

Jeg har ikke hørt nogle lyde idag. Vi har bare svævet lydløst igennem rummet, uden den mindste lyd fra skabningen. Det er underligt, hvad lever den af? Noget må den spise, for at overleve. Det er godt at tankene er så solide som de er. Den ville ikke kunne ødelægge dem. Han må være utroligt stærk for at kunne have knust glasset, for at komme ud. Måske har der været en svaghed i glasset. Det ved jeg ikke, og det kommer jeg nok ikke til at finde ud af. Han har jo knust tankens glas fuldstændigt.

....

Jeg tror at jeg har vækket ham. Han har ihvertfald åbnet øjnene, og ser meget indgående på mig. Han ser træt ud, og det kunne jeg godt forestille mig. Det er slemt nok, at blive frosset ned og vækket igen, men hvis du bliver tvunget til at vågne før tid, så er det ekstra hårdt for kroppen. 

Jeg bliver nok nødt til at stoppe. Jeg tror at han prøver at fortælle mig, at jeg skal holde op med at tale, så vi kan sove. Men jeg er bange for at sove. Jeg har mareridt om Umma, og hun er her ikke til at synge for mig, så hun kan jage mareridtene væk. Jeg savner hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...