Nena - Det sidste menneske

En rumrejse, en rejse på nogle måneder og en last at vogte over. Hvor svært kan det være? Sådan tænkte Nena, da hun tog jobbet. Men er hun nu også sikker på, at hun er alene på sin rejse? Kan hun være sikker, når der er lyde i mørket, hun kan høre skridt og hun har følelsen af at blive overvåget? Pludseligt er hun ikke så sikker længere, og det hele bliver vendt på hovedet, da hun får sandheden af vide.

12Likes
9Kommentarer
3777Visninger
AA

23. Dag 23

Hans feber er faldet alt for meget, så nu er han isnende kold. Jeg ved ikke om det er hans normale krops-temperatur, men for mig er det alt for kold, så jeg har lagt nogle ekstra tæpper over ham. Hans hale er også holdt op med at bevæge sig. Så jeg er bange for at han ikke klarer den, at jeg skal være helt alene på skibet, med hvad end det nu er, som har slået Umma ihjel.

Umma... Jeg savner hende ustyrligt meget. Det er først for alvor gået op for mig, at hun ikke er her mere. Jeg vågnede her til morgen, på gulvet, og kunne ikke forstå hvorfor der ikke lugtede af kød og grønsager. Jeg var lige ved at kalde efter Umma, spørge hende hvornår der var morgenmad. Indtil jeg opdagede ham i min seng, og huskede at Umma ikke er her mere. Jeg gav mig til at græde, det føltes som om jeg ikke kunne holde op igen. Jeg græd så meget, at mine øjne blev helt tørre. Da jeg endeligt kunne rejse mig fra mit lille leje af puder og et tæppe, havde jeg en klump i halsen, så jeg slet ikke kunne spise noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...