Nena - Det sidste menneske

En rumrejse, en rejse på nogle måneder og en last at vogte over. Hvor svært kan det være? Sådan tænkte Nena, da hun tog jobbet. Men er hun nu også sikker på, at hun er alene på sin rejse? Kan hun være sikker, når der er lyde i mørket, hun kan høre skridt og hun har følelsen af at blive overvåget? Pludseligt er hun ikke så sikker længere, og det hele bliver vendt på hovedet, da hun får sandheden af vide.

12Likes
9Kommentarer
3777Visninger
AA

2. Dag 2

Dette er Nena, det sidste menneskes logbog:

Det er anden dag på fragtskibet, der lydløst flyver gennem rummet på sin rute. Vi er på vej til planeten Helion, centralplaneten i Helionsystemet. Det er et nyt solsystem, som kun lige er blevet gjort beboeligt. Jeg rejser dertil, for at starte et nyt liv, sådan som jeg gør hvert femte år. Det er ikke nemt at være det sidste menneske. Det gør mig meget eftertragtet hos samlere og købmænd, som altid gerne vil have en ekstra speciel slave eller prostitueret til salg. Og hvad er mere specielt end det sidste levende menneske?

Det gør at jeg tit må flygte, eller slå min vej ud af problemer. Umma har lært mig flere forskellige typer kampsport, så der er ikke noget problem. Men det er irriterende hele tiden at skulle flygte. Derfor rejser jeg nu til Helion. Det vil vare mange år, inden Helion ville blive fuldt befolket. Så jeg ville kunne skjule mig selv der, i mindst ti år, hvis jeg bare holdt mig på afstand fra de byer, der er ved at blive opført af robotterne nu. Vi er de første levende væsner, der skal til at bo på Helion, i mere end 100 millioner år. Og dem der havde været der før, var fisk. Så det er ikke fordi at Helion var den mest spændende historie.

Den blev opdaget, gjort beboelig og nu er vi på vej dertil for at bo der. Som sagt, ikke særligt spændende.

"Nena, vil du lakere mine negle?"

Umma har stillet mig det spørgsmål så mange gange. Hendes negle er lavet af metal, og er derfor sølvfarvede. Hun bryder sig ikke om det, da det gør det tydeligt at hun er en androide.

"Hvilken farve?"

Hver gang jeg spørger hende, så er det altid en ny farve. Hun blander farverne selv, men hun er ikke programmeret til at lægge neglelak. Hun kan ikke finde ud af det, så jeg gør det for hende.

"Lyserød."

Udbryder hun glad, og viser mig den nye farve hun har blandet. Jeg tror at hendes personligheds kort er slidt, for på det seneste er hun blevet meget vild med lyserød. Hun rakte mig mig sine hænder, med de sølvfarvede negle. Hendes negle vokser ikke, og er derfor utroligt slidstærke. Det gør også, at hun har let ved at slide sin neglelak af. Jeg kan ligge en ny neglelak hver dag, så hurtigt slider hun den af.

"Tusind tak."

Udbryder hun hver gang jeg har lakeret hendes negle. Så snart jeg har lagt en ny neglelak, er hun meget forsigtig med sine negle, indtil hun har slidt det første stykke af. Så gider hun ikke at være forsigtig mere, og fjoller rundt som før. Hun har sat sig til at arbejde videre på sit nye skakprogram. Det er kedeligt, for hun sidder bare og stirrer tomt ud i luften, indtil hun er færdig eller at jeg kalder på hende. Men jeg vil ikke afbryde hende, så tager det bare længere tid for hende at blive færdig med det nye program. Og det er lang tid siden at vi sidst har spillet.

 

LOGBOG AFSLUTTET

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...