En almindelig tur til England.. Æhmm.. Nej.

En vinter tager to tvillinge søstre til en one direction koncert i England, men noget går gruligt galt. Den ene søster bliver kidnappet, og uden en mor og en far ved sin side (Hjemme i Danmark) går den anden i panik. Hvad skal/ kan hun gøre!?..
En histoie lavet på Håb, Kærlighed og Mottoet ALDRIG GIK OP DINE DRØMME!

4Likes
9Kommentarer
1445Visninger
AA

4. Kapitel 4 -Byttehandel

Mille..

Et spark i maven vækker mig.  Jeg gisper efter vejret, og prøver at sætte mig op. ( Det skal lige siges, at det gav mig et mega KÆMPE chok!!!)  Katrine ligger ved siden af mig og sover. ”Så er det op!!”  Han sætter sig på hug foran mig, og siger stille: ”Der er nogen der er villig til at betale en god pris for dig, min heldige ven. Vi snakker mange penge her, så hvis jeg var dig, ville jeg se at komme op.”Men jeg kunne ikke. Mine lemmer var utrolig ømme. Jeg faldt sammen. Manden blev virkelig sur, og ”Angreb mig.” Han sparkede og slog mig så hårdt, at jeg gik ud. Det eneste jeg kunne tænke på, var den voldsomme smerte, tårene, og blodet fra min mundvige. Jeg kunne ikke mere, eller lidt.. Han troede tilsidst jeg var bevidstløs, men nej. Ikke denne gang. Jeg lod mig fører ud af cellen, og ud i sneen. Døren kunne ikke åbnes på almindelig vis, nej, den skulle self. Skydes op. Jeg frøs mere end nogensinde før. Jeg kiggede op, og en mand i jakkesæt kom gående imod os. Jeg fik straks øje på noget bag ham. Kunne det være?? Maria.. Maria!!!  Jeg er redet! Endelig!

Maria..

Vi holdt nu ud for et nedlagt fængsel. Det lignede faktisk noget fra en skræk film. Jeg blev inde i bilen, mens politifolkene omringede området. Jeg blev så forskrækket, da døren blev skudt op. INDE FRA! Og en mand med en person over skulderen. Jeg ikke et sekund i tvivl. Det var Mille! Hendes hår havde en blodrød farve, og hendes hvide one piece var ikke hvis mere. Hun blev lagt på jorden, så jeg kunne se hendes ansigt. Jeg var mellem 10-20 m. Væk, men kunne stadig se de blå/ lilla øjne, tårene, og brlodet ud af munden. Jeg begyndte at græde, og gispe efter vejret. ”1 mio. Dollars tak!” Sagde manden.  En mand trådte ud af bilen foran os. Han havde et fint jakkesæt på, og en kuffert i den ene hånd. Jeg kiggede på Mille igen, men hun var vågen nu! Jeg vinkede alt hvad jeg kunne. En dame bag mig holdt mig fast. Enten kunne hun ikke rører sig, eller også havde hun set mig. Hun smilede til mig.  Manden var nu helt henne hos hende. ”Lige en ting, før du får pengene.” sagde manden. Bag kidnapperen stod en politimand, med en pistol for hans hovede. ”Du er anholdt!” Så gik det stærkt! Han blev overfaldet, og væltet tilbage. Mille blev hurtigt lagt på en bore, og kom hen imod os. Ambulancen holdt lige bag os. Jeg steg ud, og nåede lige ind i ambulancen. Det første hun sagde til mig, var:” Der er stadig nogen der inde!     I må hente dem!” Jeg stak hovedet ud af ambulancen, og råbte:” DER ER FLERE DER INDE!” De fleste stormede ind, mens nogen andre holdt manden og gav ham håndjern på. Døren blev lukket, og jeg tog Milles hånd. Jeg græd, men var lykkelig! Vi kørte i fuld fart til hospitalet, hvor en seng stod og ventede på hende.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...