En almindelig tur til England.. Æhmm.. Nej.

En vinter tager to tvillinge søstre til en one direction koncert i England, men noget går gruligt galt. Den ene søster bliver kidnappet, og uden en mor og en far ved sin side (Hjemme i Danmark) går den anden i panik. Hvad skal/ kan hun gøre!?..
En histoie lavet på Håb, Kærlighed og Mottoet ALDRIG GIK OP DINE DRØMME!

4Likes
9Kommentarer
1420Visninger
AA

3. kapitel 3

Maria...

Jeg havde snakket med mindst et dusin mennesker, der stilte mig de samme spørgsmål igen og igen. ”Hvornår.. hvordan.. og sådan noget. Samme aften havde jeg ringet til mor og far. Eller det vil sige, at jeg ringede dem op, og politifolkene snakede med dem. Jeg ville helt ikke have dem til at komme, så de blev hjemme. Harry havde været så sød at tilbyde mig husly, så jeg ike skulle sove på et tomt hotelværelse. Jeg var utrolig taknemlig for hans gavmildhed, og havde takket ham mange gange. ”Helt iorden!” Havde han svaret mig, med et smil på læben. Mor og far havde selvfølgelig fået informationerne, og blev opdateret, hver gang der kom et nyt spor. Vores første spor var, at kameraene havde opfanget øjeblikket, hvor vi blev taklet, og var lige heldige nok til at få et ansigt med. Det hjalp temmelig meget, men jeg blev straks urolig, da jeg fik af vide hvad han havde siddet inde for. Grov vold, mishandling, og ting jeg slet ikke vil nævne. Lige nu håbede jeg kun på det bedste for Mille...

Harry og jeg blev kørt hjem til Harry adresse kl. 23.30, efter at have hentet vores kufferter på hotellet.  Jeg havde jo også snakket med utrolig mange mennesker, og det tog også en del tid. Han viste mig rundt i hans hus, og gjorde gæste værelset klar til mig. Hans forældre var på bryllupsrejse. ”Hvis du bliver sulten, skal du være mere end velkommen til at gå i skabene og køleskabet,” Sagde han til mig, mens han gik hen til døren. ”Hehe, mange tak!” Smilede jeg tilbage. ”Han smilede tilbage. ”Godnat!” ”Godnat!” Han går ind på sit værelse. Jeg kaster et blik på kufferterne, og går ud på badeværelset. Da jeg kommer ud igen, ligger jeg mig i sengen, og slukker den lille sengelampe.

Kl. 03.30 om morgenen kan jeg stadig ikke sove. Jeg beslutter mig for at gå ud i køkkenet og få et glas vand. Jeg tager min mobil med mig, selvom jeg ikke ved hvad jeg skal med den. Jeg trækker en af stolene ud, tager mit glas vand, og sætter mig. Jeg sidder og kigger lidt  på min mobil, hvorefter jeg starter en af mine videoer. Mille og jeg hygger os helt vildt. Vi har lavet en dans, som vores veninder filmer. Først  Jhonny bravo dansen, og derefter et mix af one direction moves ;) Jeg kigger op ved lyden af fødder mod køkken gulvet. Harry står og kigger på mig med trætte øjne. ”Hej.. Kunne du heller ikke sove?” Spørger jeg. ”Nej desværre.” Siger han, og sætter sig på stolen foran mig. ”Hvad ser du?” Spørger han nyssgerigt. ”Tjou.. Bare nogle videoer af mig og Mille der danser på skolen. Man kommer helt til at savne hende ved sin side. Hun er vildt god til at gøre en i godt humør!” ”Han griner stille, men på den sjove måde. ”Oki doki!” ”Harry?” ”Hmm..?” Svarer han. ”Jo, jeg tænkte på en ting..” Jeg fortalte ham min ide. Det kommer senere, bare rolig!!  

Nå, men vi sad og snakkede om alting, som Mille, hvis støreste ønske i hele verden var at møde Harry, og hvorfor. Vi sad og snakkede lidt om vind og vejr, og var næsten omkring alle emner. Nå, ja! Jeg fortalte ham også hvorfor Mille gik i skole. Kun for at have engelsk, så hun kunne snakke med ham! Sødt! Videoerne fik han også set nogle stykker af. Han synes de var vældig fine, og sad og grinede en del gange, selvom han ikke forstod hvad vi sagde.

Klokken nåede at blive 04.30, og vi besluttede os for at gå i seng igen. Denne gang faldt jeg i søvn i det jeg lagde mig på sengen. Jeg sov forresten vildt godt!

Mille...

Jeg vågner ved en samtale mellem manden ( den gyldenbrune) og en mand jeg ikke havde set før. De sidder på hug foran mig, og læner sig ind over mig.  Jeg kaster et hurtigt blik, og kryper – så hurtigt jeg kan – op ad væggen bag mig. ”Arhhhhh! Det var godt! Vi troede sgu du var død! Nå, synd for dig.... Tag hende.” Hans håndlanger løftede mig op, og begyndte at gå. Jeg orkede ikke noget.. Intet. Jeg så ikke engang hvor vi gik hen. Han gik bare. Vi kom nu til et lokale, hvor en dobbeltseng stod som det eneste. Reb var bundet til sengens ben. Jeg var straks klar over situationen nu. Jeg blev lagt på sengen, og rebene blev stramt bundet fast om mine ankler og håndled. Jeg orkede ikke at gøre modstand, og jeg hadede mig selv for det. Pludselig var der helt stille. Alle var smuttet ud af lokalet. Nu havde jeg da en lille chance. Jeg vræd mine håndled alt hvad jeg kunne. Blodet begyndte stille at løbe ned langs armene, da rebet skar sig bybere og bybere ned i kødet. Det var umuligt. Smerten var næsten ulidelig, men kun indtil en mand kommer ind i lokalet. Først der går det op for mig, hvilken smerte der ventede mig, og hvor bange jeg burde have været..

 

Harry kommer ind 3 dage senere kl. 10.03 og vækker mig med et ”Godmorgen!” Han havde fået et opkald fra politiet. De havde fundet en adresse, hvor Mille muligvis kunne være. Jeg sprang op. ”Seriøst?!” ”Jep! Hvis du skifter, går jeg ned og laver morgenmad, oki?” ”Oki doki!” Siger jeg, og han rejser sig fra sengen, og går ud. Jeg sprinter ud og gør mig klar med hår, børster tænder, og tager tøj på. Da jeg kommer ned, går Harry rundt og sætter ting på bordet. ”Kan jeg hjælpe med noget?” spørger jeg ham. ”Nej, ellers tak. Jeg er lige ved at være færdig. Du kan bare begynde.” ”Okay så.” Siger jeg glad. Maden smagte virkelig godt. Det mindede om noget fra Danmark, men hed noget andet. Han satte sig, og vi smaskede helt vildt! ;) ”Nå..” Siger jeg med munden fuld. ” Hvordan får vi så fat i hende, når vi finder hende?” ”Hm.. Det ved jeg ikke. Måske har de en mase politifolk på sagen?” ”Hmm. Jo, det kan da godt være.” Vi spiser færdig, og tager af bordet.

Kl. 11.07 kalder Harry, da vi skal ud på stationen. ”Kommer nu!” Råber jeg, og løber ud. ”Så!” Siger jeg, og smutter forbi Harry, og ud af døren. ”Du har hvad du skal have?” Spørger han mig. ”Jep.” Smiler jeg. Han låser døren, og går ned til hans bil.

På stationen mødte vi en masse politi mennesker, self! ;) Det var utroligt. Jeg havde aldrig været i England før, og så var det det her jeg skulle se. GREAT! Harry havde forklaret mig deres plan i bilen. Vi skulle give kidnapperne 1 mio. Dollars, og have Mille tilbage. Fed byttehandel. Hvem der havde pengene vidste jeg ikke, men det skulle jeg heller ikke tænke på. En flok mennesker kom løbende, og førte os ud til bilerne. Harry måtte ikke komme med, da han ikke skulle risikere noget. Han var jo berømt. ”Men.. ” Sagde jeg. ”Heey, det er okay! Jeg møder jer på hospitalet, hvis jeg kan nå det. Jeg har alligevel nogen ting der skal ordnes.” Siger han med et smil på læben. ”Okay!” Siger jeg, og hopper ind i bilen. Så afsted med os!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...