Den tidsløse dagbog

Isabella er knust over sin mors død. Først 4 måneder efter at ulykken skete er hun i stand til at gå op på værelset med alle hendes efterladte ting, og begynde at sortere.
Blandt de gamle arvesager finder Isabella en masse interessante ting, blandt andet en gammel dagbog, som er skrevet af en ukendt pige for 100 år siden.
Isabella bliver nysgerrig, og gemmer dagbogen, men den indeholder overraskelser,som hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig muligt. På den første side er nemlig klistret et billede fast, som ligner hende på en prik, bortset fra at det ikke ér hende, men pigen som har skrevet dagbogen.
Langsomt kommer læsningen af dagbogen og opdagelsen af dens hemmeligheder til at afsløre mange flere sandheder, end Isabella kan bære, og da hun til sidst når enden, står hun pludseligt over for et valg, der vil ændre hendes liv for altid..

85Likes
188Kommentarer
7694Visninger
AA

24. Kapitel 23

"Jep, det var det jeg ville have sagt.." svarer Lemoni og sender mig endnu et skævt smil. "Jeg har hele tiden haft på fornemmelsen at der var noget der plagede dig. Du var tæt med din mor, var du ikke?"

"Jo," smiler jeg og prøver igen få tårerne ud af øjenkrogene. De må ikke falde.. "Kian og jeg var hendes to små guldklumper. Vi blev forkælet i hoved og røv, for at sige det mildt," fortsætter jeg og prøver mest af alt bare at opmuntre mig selv.

"Hvad er der så sket med din far?"

"Ingenting. Det var faktisk ham vi var ude at rejse med, da det skete. Men han var min mor utro, og de blev skilt. Og det har både mig og Kian meget svært ved at tackle," forklarer jeg. Klumpen i min hals vokser sig langsomt større og større og det føles pludseligt som om, at jeg slet ikke kan få luft.

"Din far var hvad?" spørger Lemoni forfærdet og slår hånden op for munden. Et øjeblik overrasker hendes voldsomme reaktion mig, men så kommer jeg i tanke om, at sådan noget er fuldstændigt uhørt i hendes tid. "Og er de skilt? Jamen hvorfor dog?"

"Han var utro. Det er desværre en meget normal ting i år 2010. ligesom en skilsmisse er," siger jeg. "Men jeg vil helst ikke snakke om det."

"Nej, det forstår jeg godt. Men du bliver stadig nødt til at tænke på dine muligheder. Denne her chance får du kun én gang. Så snart Mia har født, er det for sent, og din tvillingemagi vil være brudt."

"Der er desværre ikke så meget at tænke over," mumler jeg, og begynder at trække fingrene igennem mit lange løse hår. Noget jeg altid gør, hvis jeg tænker over noget vigtigt. "Jeg kan ganske simpelt ikke gøre det imod Kian," fortsætter jeg beslutsomt. Og det er ikke rigtigt at ændre naturens gang på den måde. Jeg bliver bare nødt til at acceptere, hvad der skete, og leve mit liv efter det."

"Som sagt af en ægte dobbeltgænger," smiler Lemoni. "Men det er altså noget vrøvl, og du får det til at lyde værre end det er."

"Hvad mener du med det? Hvad kan være værre end at dræbe sin brors barn?"

"Jeg siger ikke, at det ikke er slemt, men det der helt præcist vil komme til at ske, er, at du skal rejse tilbage til din tid. Der skal du så på en eller anden måde få Kians amulet fra Mia. Den vil være din nøgle til barnets livskraft, fordi han er far til barnet. Det er ikke ret kompliceret, og Tamra vil gerne hjælpe mig med at sætte dig ind i det, hvis det er det du vil. Når du så kommer tilbage hertil, vil din tid igen være sat på pause, og de hundrede år, der skal gå, vil jeg bruge på at lære dig alt omkring det at være en dobbeltgænger, og Tamra vil igen gerne hjælpe. Når jeg så bliver gammel og dør, vil tiden være inde til at du er ved at nå til der hvor dit gamle liv startede Måske skal du vene nogen år, men ja.

Du skal holde dig uset af dig selv og din familie, og når du når den dag, hvor du rejste, vil du igen smelte sammen med din egen krop, og alt vil være som da du forlod det, bortset fra de ændringer du selv har foretaget. Du skal for eksempel sørge for at der ikke sker din mor noget, og samtidig må du for guds skyld ikke støde ind i dig selv. Men det lyder sværre end det er. Hvad skete der egentligt med din mor?"

"Hun døde i en brand," svarer jeg kort. Jeg vil ikke ind på emnet igen. "Nu er jeg altså igen lidt forvirret. Hvem er Tamra? Og hvor har du pludselig alt din information fra? Og hvad nu hvis det ikke lykkedes mig at redde at redde min mor?" fortsætter jeg spørgende, og kommer først derefter i tanke om, at jeg egentligt godt ved, hvem Tamra er. Men jeg gider ikke rette mig selv, og lader bare Lemoni tale.

"Tamra er den dobbeltgænger, der har vejledet mig, altså hende der levede i 1810. Det er hende der har givet mig alt denne her information. Og lykkedes det ikke får dig at redde din mor, så vil dit liv bare fortsætte som det er nu. Men du vinder stadig hundrede års længere levetid. Det vil give dig alt den ro, du har brug for, til at vende dig til dit liv som dobbeltgænger."

"Er Tamra her nu?" spørger jeg. Der kan jo ikke være en anden forklaring på, at Lemoni pludselig ved alt muligt, som hun ikke bare kunne have forklaret mig, da jeg dukkede op.

"Ja, men du kan ikke se hende," svarer hun. Igen får hun det til, at lyde som om, det er det mest indlysende i verden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...