Den tidsløse dagbog

Isabella er knust over sin mors død. Først 4 måneder efter at ulykken skete er hun i stand til at gå op på værelset med alle hendes efterladte ting, og begynde at sortere.
Blandt de gamle arvesager finder Isabella en masse interessante ting, blandt andet en gammel dagbog, som er skrevet af en ukendt pige for 100 år siden.
Isabella bliver nysgerrig, og gemmer dagbogen, men den indeholder overraskelser,som hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig muligt. På den første side er nemlig klistret et billede fast, som ligner hende på en prik, bortset fra at det ikke ér hende, men pigen som har skrevet dagbogen.
Langsomt kommer læsningen af dagbogen og opdagelsen af dens hemmeligheder til at afsløre mange flere sandheder, end Isabella kan bære, og da hun til sidst når enden, står hun pludseligt over for et valg, der vil ændre hendes liv for altid..

85Likes
188Kommentarer
7699Visninger
AA

23. Kapitel 22

Stærk Magi vil altid have en Pris, for den der vælger at benytte sig af den. Dette vil typisk være Magi, som ikke under normale Omstændigheder vil være nødvendig for en Dobbeltgænger.

Det er ikke alle Dobbeltgængere der har lige meget Magt. Der kan være forskellige Aarsager til at en Dobbeltgænger kan være usædvanligt stærk. Dette kan eksempelvis være en af disse usædvanlige Dobbeltgængertvillinger (se mere paa side 846)

Ivrigt slår jeg op på side 846, men jeg må konstatere at det blot er det afsnit om tvillingemagi, som jeg har læst. Derfor bladrer jeg tilbage og læser videre:

Hvis jeg skal, for at komme med en Situation, berette om en Konsekvens, så lad os tale om Tvillingen. For at en Dobbeltgængertvilling kan få lov at beholde sin stærke Magi, er denne nødt til aldrig at lade sig befrugte. Skulle dette ske alligevel, maa Dobbeltgængeren vælge imellem sit Barn eller sin Magi.

Lemoni, der har stået og læst med over min skulder, slår forfærdet hånden op for munden.. "Det er derfor Mia er så bange!" måber hun.

"Vil det sige, at jeg skal slå Mias baby ihjel, for at kunne blive her, og redde min mor?" spørger jeg. Og først da ordene er sluppet ud af min mund ved jeg, at jeg ikke har lyst til at høre svaret.

"At kunne rejse igennem tiden, og få fodfæste et andet sted end man høre til, hører uden tvivl under stærk magi, så det spørgsmål må jeg desværre svare ja til," siger Lemoni bedrøvet. "Men det er en beslutning du helt selv skal tage."

"Hvad er mine muligheder? Jeg mener, jeg er her jo nu, så hvorfor kan jeg ikke bare blive?" spørger jeg.

"Fordi at den magi der gør at du har fodfæste nu, er skabt af os begge to, og du vil ikke kunne holde den alene. Og eftersom at jeg nok aldrig decideret bliver 118 år gammel, så vil du ikke kun få lov at blive."

"Mener du, at hvis jeg bliver nu, så vil magien ophører når du bliver gammel og dør? Det her tidszonehalløj forvirrer mig!" udbryder jeg, og ser lidt febrilsk på hende. Nu trænger jeg virkelig snart til at få nogle ordentlige forklaringer.

"Altså, som du jo ved, så er vores tidszoner paralelle. Det vil sige at vi praktisk talt lever samtidig, og så alligevel i forskellige verdner. Den eneste grund til at vi kan rejse i tiden er for at vejlede den dobbeltgænger der kommer efter os selv, og så kan jeg tage dig med tilbage, fordi det kan gavne min undervisning, og din forståelse. Gunden til at vi kun er spøgelser, er at vi kun skal vejlede. Der er ikke nogen logisk grund til at give en dobbeltgænger fodfæste, fordi det blot vil rode rundt i tidens gang, og det har man i sin tid vurderet for risikabelt," forklarer hun.

"Jamen, hvad sker der så med min familie, imens jeg er her?"

"Din tid er gået i stå, imens du er her. Derfor kan du også rode dig ud af den situation du tog afsted fra, ved at fokuserer på at lande præcis det sted, hvor du forlod dem. Så vil de slet ikke opdage du var væk. Altså jeg mener, når du skal tilbage."

Jeg kan ikke lide at fortælle eller spørge Lemoni om det, men om det er med vilje eller ej, så er hun virkelig dårlig til at forklare tingene, men jeg prøver lidt at kode det sammen i mit hoved.

"Øjeblik, jeg må lige samle, hvad jeg ved. Min tid er lige nu sat på en slags pause, jeg har fodfæste her, fordi du måtte tvinge mig hertil, for at redde bogen og jeg skal sørge for at Mias baby ikke bliver født, hvis jeg vil have lov at blive her længe nok til at kunne redde min mor. Er der noget jeg har glemt?"

"Det tror jeg ikke."

"Er der så noget information, jeg mangler?"

"Næh, men der er en vigtig beslutning du er nødt til at tage." Lemoni sender mig et lidt skævt smil. Hun skal til at sige noget mere, men jeg fuldføre hendes sætning for hende.

"Om jeg vil lade min elskede bror få det barn han altid har ønsket sig, eller om jeg vil være egoistisk og redde min mor."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...