Den tidsløse dagbog

Isabella er knust over sin mors død. Først 4 måneder efter at ulykken skete er hun i stand til at gå op på værelset med alle hendes efterladte ting, og begynde at sortere.
Blandt de gamle arvesager finder Isabella en masse interessante ting, blandt andet en gammel dagbog, som er skrevet af en ukendt pige for 100 år siden.
Isabella bliver nysgerrig, og gemmer dagbogen, men den indeholder overraskelser,som hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig muligt. På den første side er nemlig klistret et billede fast, som ligner hende på en prik, bortset fra at det ikke ér hende, men pigen som har skrevet dagbogen.
Langsomt kommer læsningen af dagbogen og opdagelsen af dens hemmeligheder til at afsløre mange flere sandheder, end Isabella kan bære, og da hun til sidst når enden, står hun pludseligt over for et valg, der vil ændre hendes liv for altid..

86Likes
188Kommentarer
7912Visninger
AA

22. Kapitel 21

"Ahva!?" spørger jeg højt, da sandheden langsomt går om for mig. Jeg er tilbage i Lemonis tid, og jeg er ikke længere et gennemsigtigt spøgelse. Alting i min krop føles normalt. Alt for normalt. Jeg springer væk fra hendes berøring. Den føles slet ikke naturlig, eftersom jeg har vænnet mig til, at hun var spøgelse.

Jeg står i et soveværelse, som jeg aldrig har været i før. Der står en kæmpestor dobbeltseng midt i værelset, med en stor rød himmel på, og et lille natbord i hver side. Bag mig står et stort klædeskab, og der ligger noget tøj, som er smidt rundt, rundt omkring. Det eneste vindue, der er i værelset er præget af et par lyserøde gardiner. Det hele føles igen ligesom at være trådt ind i en scene fra en gammel film.

"Jeg er ked af, at det var nødt til at gå så langt, men du bliver bare nødt til at finde på en eller anden forklaring, når du kommer tilbage. Hvis du altså gør det og at hvis du ikke kan gøre det elegant nok til at de ikke vil opdage det, " svarer Lemoni, og giver sig til at trække gardinerne for. "Prøv om du kan lade være med at blive set, okay?"

"Er du ikke sød, at holde op med det der gådesprog? Jeg har virkelig fået nok af mystiske hengemte informationer for én dag," spørger jeg træt. "Kan du ikke bare fortælle mig, hvad det er der foregår?"

Hun tager en dyb indånding. "Som du nok kan regne ud, så hjalp jeg dig, og det lykkedes. Jeg har bogen." Med et smil løfter hun den brune tykke bog op fra en af skufferne i det ene natbord. Det giver et stik i mig af uro, da jeg ser hvor mange sider, Mia har nået at fjerne. "Men ved du, hvad der er sket med den?" spørger hun.

"Mia nåede at rive en hel masse sider ud af den, inden jeg fik den fra hende," forklarer jeg stille.

"Gik hun så meget amok?" spørger Lemoni undrende. "Har du fundet ud af, hvorfor hun er så besat af tanken om, at du vil skade hendes barn?"

"Hun sagde noget med, at bogen var min eneste mulighed for at redde min mor, og at hun var heldig, hvis jeg ikke vidste hvad du mente."

"Det er egentligt rimlig indlysende. Du har jo fået fodfæste her i fortiden, så du kan ændre på fremtiden," smiler hun, som om det var det mest indlysende i hele verden. "Men hvad er der sket med din mor?"

Jeg sætter mig ned på sengen, og hviler mit hoved i mine hænder. Den information, som hun lige har givet mig, kan jeg slet ikke rigtigt forstå. Kan jeg redde min mor? Ændre fremtiden? Min hjerne vil ikke forstå det. Det kan ikke passe. Efter alt, hvad der er sket, så er det her den information, der er allermest skræmmende.

"Lemoni, det må du altså ikke joke med på den måde, for det kan jeg slet ikke tackle. Hun døde for fire måneder siden," siger jeg og anstrenger mig for ikke, at begynde at græde. Tårerne klør i mine øjne.

"Jeg er ikke sikker på, at jeg forstod at de ord du brugte der, jeg er jo 118 år gammel husker du, men hvis du mener om jeg laver sjov, så kan jeg forsikre dig om, at det gør jeg ikke. Dog er jeg langt fra sikker på, at jeg har ret. Det er blot et gæt," smiler hun, men da jeg ikke gengælder det, stivner hendes ansigtsudtryk. "Et kvalificeret gæt," retter hun, og ligger en trøstende hånd på mig skulder.

Jeg springer væk fra hende i ren forskrækkelse, da jeg mærker hendes berøring. Den er ligeså ubehagelig og unaturlig, som den første.

"Undskyld," siger hun og trækker hånden til sig. Jeg tager mig sammen og sender hende et smil. Det er jo ikke hendes fejl, at jeg har vænnet mig til at hun er gennemsigtig.

"Vil du ikke række mig bogen så? Jeg må finde ud af, hvad Mia har ment, og så må jeg bare håbe, at hun ikke har fået revet nogen vigtige sider ud."

Lemoni giver mig lydigt den brune tykke bog, og da jeg har slået op på den første side, synker hjertet i livet på mig. Mia har selvfølgelig ødelagt hele indholdsfortegnelsen, da den jo var på de første sider.

"Rolig. Se bagi, der er en ordliste. Den er næsten lige så god," siger Lemoni, da hun ser mit fortabte ansigt. "Led efter noget med usædvanlige tidsrejser, og binding af stærk magi."

Atypiske Tidsrejser 

Dette er den første overskrift jeg får øje på, men jeg kan ikke slå den op, da det er en af de første sider i bogen. En af dem som Mia har revet ud.

"Bare bliv ved at lede," opmuntrer Lemoni. "Der er rigtigt mange ting, som gentager sig flere steder. I hvert fald af det, som jeg har nået at læse i den."

Med fornyet håb, bladrer jeg om, og giver mig til at skimme ordlisten videre. Mange af ordene kender jeg slet ikke betydningen af, og jeg er næsten sikker på at jeg ikke ikke vil finde noget. Men da jeg når ned til S finder jeg fornyet håb.

Stærk Magis Konsekvenser

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...