Den tidsløse dagbog

Isabella er knust over sin mors død. Først 4 måneder efter at ulykken skete er hun i stand til at gå op på værelset med alle hendes efterladte ting, og begynde at sortere.
Blandt de gamle arvesager finder Isabella en masse interessante ting, blandt andet en gammel dagbog, som er skrevet af en ukendt pige for 100 år siden.
Isabella bliver nysgerrig, og gemmer dagbogen, men den indeholder overraskelser,som hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig muligt. På den første side er nemlig klistret et billede fast, som ligner hende på en prik, bortset fra at det ikke ér hende, men pigen som har skrevet dagbogen.
Langsomt kommer læsningen af dagbogen og opdagelsen af dens hemmeligheder til at afsløre mange flere sandheder, end Isabella kan bære, og da hun til sidst når enden, står hun pludseligt over for et valg, der vil ændre hendes liv for altid..

83Likes
188Kommentarer
7484Visninger
AA

13. Kapitel 12

Jeg ånder lettet op, da jeg igen står i mit eget køkken med fødderne plantet solidt på gulvet. Min krop føles igen tung, uigennemtrængelig og normal. Med et forvirret blik ser jeg mig lidt omkring, og opdager at Lemoni er væk.

Jeg smiler tilfreds. Min første tidsrejse var faktisk succesfuld. Men mit smil stivner med det samme igen. Tidsrejse? Det burde jo slet ikke kunne lade sig gøre? Men af en eller anden grund, så føles det slet ikke så unaturligt som det måske burde. Det er lidt som om, at alt det her der er sket med dagbogen og Lemoni, er noget jeg har ventet på. Noget som jeg egentlig altid har vidst, ville ske.

Det går op for mig, at jeg er sulten. Det mad jeg fik hjemme hos Kian og Mia smagte ikke ret godt, og jeg havde været så nervøs, at min appetit totalt var forsvundet. Hurtigt trækker jeg lidt forskelligt pålæg ud af køleskabet og finder noget brød. Da jeg har smurt mig fire store madder, sætter jeg mig ind ved mit TV, og begynder at zappe lidt rundt, uden rigtigt at se på noget af det.

Jeg bliver ved med at tænke på Lemoni og Edvard. Tænk at skulle leve i en tid, hvor man ikke selv kan bestemme, hvem man vil giftes med? Og hvad nu hvis Edvard heller ikke elsker Lemoni? Så er de begge to dømt til at være ulykkelige resten af deres liv? Selvom jeg ikke rigtigt kan finde ud af, om jeg kan lide Lemoni, så får jeg pludseligt rigtigt ondt af hende, og en vild trang til at hjælpe hende, sætter sig fast i mig.

Så snart den sidste bid er gledet ned, slukker jeg for TVet og går ind i min seng. Denne gang er det en del lettere at sove, og mit sidste blik på vækkeuret fortæller mig hvorfor. Klokken er to om natten.

                                                                                                      ***

Da jeg vågner om morgenen, kan jeg slet ikke lade være med, at være lettet over, at jeg ikke længere går i gymnasiet. Jeg ville på ingen måde have kunnet overskue at skulle stå tidligt op, for at gå frivilligt over og høre på min dødsyge gamle monotone matematiklærer.

Alligvel er jeg stadig ikke sikker på, at det var den rette beslutning at droppe ud. Ikke rigtigt, at jeg havde et valg, men måske kunne jeg godt have taget mig mere sammen, så min studievejleder ikke havde været nødt til at give mig det ultimative valg. Måske var det også lidt min egen skyld, fordi jeg aldrig valgte at fortælle hende noget om branden og min mors død, men det ville jo ikke have ændret noget. Jeg ville stadig være skide dårlig til alle fag, og derefter også centrum for en hel masse medlidenhed, som jeg slet ikke ønskede.

Jeg bliver endnu en gang enig med mig selv om, at det var den rigtige beslutning, og at mit liv nok skal forme sig, selvom det lige nu ser utroligt sort ud. Jeg bliver bare nødt til, at holde fast i håbet.

Det brænder i mig efter at tale med Lemoni. Min nysgerrighed har langsomt, men sikkert overvundet min frygt totalt, og jeg vil vide alt hvad jeg kan, om dobbeltgængere, tidsrejser og magi. Det er som at have fået adgang til en helt ny verden, som kun få får lov at se.

Alligevel stopper jeg mig selv, da jeg er på vej ud i køkkenet, hvor jeg endnu en gang har efterladt dagbogen. For selv om både Lemoni og hendes dagbog er min bedste kilde, så er jeg ikke helt sikker på, at den er troværdig. Måske det ville være lidt smartere at finde ud af noget på egen hånd. Bare for at se om begge mine kilder siger det samme. Hvem ved? Måske kan jeg også finde frem til noget, som Lemoni ikke ved.

Da jeg har spist mig en god portion cornflakes til morgenmad, tager jeg min jakke på, og bevæger mig ned på bibloteket. Det er normalt ikke et sted jeg plejer at komme, men i dag har jeg også noget meget mere interessant at søge efter, end gamle krige og forældede historikere.

"Er der noget bestemt du søger, eller vil du bare kigge dig lidt omkring?" spørger en venlig stemme bag mig, da jeg har stået og kigget på listen over hovedemner i alt for lang tid, uden rigtigt anelse om, hvad det er jeg søger.

Jeg vender mig i mod hende og sender hende et lille smil. "Ved du om der findes nogen gamle myter omkring dobbeltgængere?" spørger jeg, og beslutter impulsivt ikke at nævne noget om hverken magi eller dagbøger. Hun skal helst ikke stille for mange spørgsmål.

"Der findes lidt forskelligt.. Men det der går mest igen, er som regel at dobbeltgængere plejer at hade dem, de ligner, og de har med, at holde dem for nar," svarer hun med et lille smil. "Personligt tror jeg dog ikke på at der findes dobbeltgængere. Det kan umuligt passe at der findes en der ligner mig så meget, at man ikke kan se forskel. Medmindre jeg altså har en ukendt tvilling," fortsætter hun. "Men kan dun præcisere det lidt?"

Hun er en meget lille kvinde, der ser ud til at være omkring sidst i 40erne. Hendes hår er kort og har en meget kedelig brun farve. Hun er iført en grøn tunika, og et par almindelige cowboyshorts. På hendes næse sidder et par af de typiske briller, som biblotikarer altid bærer.

Jeg gengælder hendes smil, og prøver at komme i tanke om, hvordan jeg skal uddybe mit spørgsmål. "Hvad så med dobbeltgængere der ikke lever i den samme tid? Altså hvor den ene for eksempel er født hundrede år før den anden?"  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...