Den tidsløse dagbog

Isabella er knust over sin mors død. Først 4 måneder efter at ulykken skete er hun i stand til at gå op på værelset med alle hendes efterladte ting, og begynde at sortere.
Blandt de gamle arvesager finder Isabella en masse interessante ting, blandt andet en gammel dagbog, som er skrevet af en ukendt pige for 100 år siden.
Isabella bliver nysgerrig, og gemmer dagbogen, men den indeholder overraskelser,som hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig muligt. På den første side er nemlig klistret et billede fast, som ligner hende på en prik, bortset fra at det ikke ér hende, men pigen som har skrevet dagbogen.
Langsomt kommer læsningen af dagbogen og opdagelsen af dens hemmeligheder til at afsløre mange flere sandheder, end Isabella kan bære, og da hun til sidst når enden, står hun pludseligt over for et valg, der vil ændre hendes liv for altid..

83Likes
188Kommentarer
7462Visninger
AA

2. Kapitel 1

Der lyder et højt knald, da mit hoved ramler ind i væggen. Smerten er ulidelig et øjeblik, og jeg krummer mig sammen i min bløde varme seng. Det brænder, og da jeg åbner mine øjne, ser jeg et øjeblik dobbelt over det hele. Pludselig har jeg to skriveborde, to klædeskabe, to gulvtæpper, to computere, fire vinduer og endda også 8 vægge.

Da mit værelse, et øjeblik efter, igen ser normalt ud, sætter jeg mig forsigtigt op i min seng. Selvom det gjorde ekstremt ondt, så takker jeg væggen for at have vækket mig. Resterne fra den forfærdelige drøm, huserer dog stadig i mit hoved, og minder mig om, at selv når jeg er vågen kan jeg ikke få fred. Sandheden vil stadig være den samme.

Der går kuldegysninger igennem hele min krop, da mine bare tær rammer gulvet. Det er iskoldt, og jeg skynder mig hen på det store guldtæppe, der ligger midt i mit værelse. Hele vejen ud på badeværelset leger jeg en slags "jorden er giftig", halvt i søvne, for at undgå det kolde gulv.

Så snart jeg når derud slapper mine fødder igen af. Taknemligt tager hele min krop i mod den gulvvarme der stiger op fra den lysebrune marmor, som præger det lille, men hyggelige badeværelse.

Jeg slår brættet ned på toilettet og sætter mig, imens jeg holder mit ansigt i hænderne, og hviler albuerne på mit skød. Forgæves prøver jeg at få de sidste rester af den forfærdelige drøm ud af mit hoved. Jeg prøver at få min trætte hjerne til at forstå, at selv om hun altid er hos mig i drømmene, så er virkeligheden anderledes.

Smerten fra sammenstødet med væggen dunker stadig. Den minder mig pligtskyldigt om, hvor smertefuldt det virkelige liv er. Som om den fortæller mig, at det er forkert at dvæle væk i drømmene. Også selvom det er utroligt fristende.

Jeg løfter mit ansigt op fra mine hænder og prøver at komme i tanke om, hvorfor det egentligt var at jeg gik herud. Jeg skulle ikke tisse, og jeg var heller ikke tørstig.. Hvorfor var jeg ikke bare blevet liggende i min varme seng?

Med et lille suk, rejser jeg mig op, og går tilbage til mit værelse. Det kolde gulv, får igen mine fødder til at fryse, men jeg ved, at hvis jeg begynder at løbe, bliver smerten i mit hoved værre.

Først da jeg ligger den tykke varme vinterdyne hen over mig, går det op for mig at jeg faktisk fryser over det hele. Min gåsehudsfyldte krop tager taknemligt imod den varme, som dynen giver, og jeg sørger hurtigt for at putte mig godt ned under den, imens jeg trækker min kolde fødder helt op under mig.

Som så mange gange før, kan jeg ikke sove. Den drøm jeg så inderligt prøver at fortrænge bliver ved med at forfølge mig, og jeg kan ikke falde til ro, fordi jeg ved, at den dukker op igen, hvis jeg lukker øjnene. Den skuffelse jeg altid oplever, når jeg vågner vil jeg ikke opleve mere i nat. En gang er mere end nok. Så hellere bare holde mig vågen.

Jeg pakker dynen godt rundt omkring mig, og sætter mig op for at være sikker på at jeg ikke falder i søvn igen. Det er først nu jeg tænker på, at det nok egentligt ville være smart at se hvad klokken er, hvis jeg skal finde ud af, om jeg har en chance for at kunne holde mig vågen.

Med sløve og trætte bevægelser rækker jeg ud efter min telefon, som ligger på mit natbord. Skærmen lyser op idet jeg trykker på den lange knap oppe i toppen. De fire store tal i midten af skærmen er det første jeg ser.

03:37 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...