Endnu en lorte dag

Historien handler om en pige der hedder Kira. Hun gå igennem svære ting. og har egentlig svært ved at overskue det hele. Men med lidt hjælp fra en bestemt person skal det nok gå.

Det er en gammel novelle jeg har skrevet, Som jeg lige fik lyst til at lægge ind. Mest for at se, om folk egentlig gider læse den. :)

1Likes
5Kommentarer
1028Visninger

4. 4

 

Jeg vågner næste morgen, og gnidder mig i øjnene. Joey ser godt nok sød ud når han sov. Jeg kigger længe på ham. Får et chok da han pludselig åbnede øjnene. Han smiler træt til mig”Godmorgen smukke” Siger han og gaber.

”Godmorgen du” Siger jeg, og skubber lidt til ham så jeg kan komme op. Men han hiver fat i min arm og trækker mig ned. ”Hv..v” Når jeg lige at sige inden, hans læber rammer mine i et dejligt kys. ”Har du sovet godt?” Spørg han og ligger sine arme om mig. Jeg nikker ”Har du?” Spørg jeg.

”Jeg har aldrig sovet bedre” Svarer han og smiler. Det får også mig til at smile, stort endda.

”Hvad er klokken egentlig?” spørg han pludselig da der er lidt stilhed. Jeg rækker hen over ham, hen mod min mobil der ligger på mit natbord.

”11.34” Siger jeg. ”Hvad fuck. Skole!” Siger jeg og hopper op af sengen.

”Måske er det bedst vi bliver hjemme, bare i dag?” Siger han. ”Ja du har nok ret” Siger jeg. Og ligger mig tilbage i sengen ved siden af ham. ”Du dejlig varm” siger jeg. ”Fryser du da?” Spørg han. ”Lidt det var koldt at komme ud fra dynen.” Siger jeg med, en falsk mine. Han kysser mig på kinden, og klemmer mig helt ind til ham. ”Var det bedre” siger han og smiler stort. ”Meget!” Siger jeg stille. Jeg tror vi er faldet i søvn igen, for jeg vågner med et sæt da det ringer på døren. Skubber Joey let væk fra mig, så jeg kan komme op. Tjekker mig i spejlet ”Hmm, fin nok.” Siger jeg for mig selv. Skynder mig ned at åbne døren, og der står Betty. ”Er du syg?” Spørg hun bekymret.

”Nej. Altså... Min mor endte på hospitalet i går. Hjertestop” Suk ”Så blev hjemme. Hun har det fint, men havde lige brug for at få sovet på det.” Siger jeg og smiler, kan slet ikke lade være.

”Du virker da meget glad.” Siger Betty, og kigger undrende på mig. ”Tja, altså Joey er her” Siger jeg og kigger ned. ”Joey?” Spørg Betty. ”Ja ham drengen fra kiosken, ham som satte sig ved vores bord i kantinen, ham der altid har villet snakke med mig.” Siger jeg og smiler.

”nårre ham Joey. Hvad laver han her?” Spørg hun og smiler frækt.

”Han kørte mig hjem i går. Og der holdt ambulancer og sådan uden foran mit hus. Så han tog mig med til hospitalet. Og blev så og sov.” Det sidste siger jeg stille. Betty griner lidt ”Ihh hvor sødt. Er i så sammen eller sådan?” Spørg hun lidt ivrigt. Jeg trækker på skulderen ”Vi har kysset lidt” Mumler jeg og smiler. Betty hopper op og ned ” Ej det er da skønt. Og du har virkelig brug for en til at holde om og sådan. Hvor jeg glad på dine vegne” Hviner hun.

”Du er da nærmest mere glad end mig” Siger jeg og griner. ”Hvem er det?” Hører jeg Joey råber. Og kan hører at han går ned af trappen. Jeg laver store øjne. ”Det er bare Betty” Siger jeg, da han nu kommer ned. Han kommer hen og hilser på Betty, og hun står bare og ligner en sol. Gal! Jeg kan se at det morer Joey lidt, men hun ser faktisk utrolig dum ud. ”Ja men jeg må også videre” siger Betty så. Hun krammer mig, og jeg vinker efter hende da hun går. Og lukker så døren.

”Jeg har tænkt på noget?” Siger han pludselig. Jeg kigger op på ham, og venter på han vil fortsætte.

Øhm ja, din mor kommer jo ikke hjem før om en uge. Og jeg kan ikke rigtig lide tanken om at du er alene. Så vil du måske ikke hjem og bo hos mig den tid?” Han siger det så hurtigt at jeg næsten ikke kan forstå det, og jeg kan se han er nervøs for mit svar. Jeg kigger lidt på ham, og smiler så. ”Er det ikke noget man tilbyder en kæreste” Siger jeg med en lidt mærkelig stemme. Hans smil blegner, han har nok ikke forstået hvad jeg mener. ”Jeg har altså ikke en kæreste.” Siger han klart og tydeligt. Jeg kigger lidt på ham, og sukker så. Måske er det fortideligt? Vi har jo ikke kendt hinanden i særlig lang tid. Når pyt.

Det var sådan set en opfordring til noget” siger jeg lidt stille. Han står lidt og kigger på mig, da der endelig lyser en pærer i hans hoved. ”Øhm Kira vil du være min, øh ja kæreste?” Siger han og kigger lidt ned. Han er nervøs! Jeg står lidt tid uden at sige noget, bare for at pine ham lidt, og det virker. Men så smiler jeg og kaster mig i hans arme. ”Selvfølgelig vil jeg det” Og kysser ham så i lang tid på munden.

”Men var det så også et ja til det andet?” spørg han så.

”Altså hvis jeg må for dine forældre.” siger jeg og smiler skævt. Han griner lidt. ”Det kan sgu være lige meget, dem bor jeg ikke hos. Bor sammen med en af min venner.” Siger han.

”Og vil han gerne have mig boende?” Spørg jeg forsigtigt. Joey nikker. ”Han snakker hele tiden om, at det er for dårligt jeg ikke har en kæreste. Og at han altså mangler noget kønt at kigge på der hjemme. Så det bliver han bare glad for.” Siger Joey og griner. Jeg smiler til ham. ”Det er så en aftale.”

 

Vi sidder nu i Joeys bil, jeg har pakket noget tøj, og toiletsager eller hvad der ellers er nødvendigt.

Jeg kan mærke at Joey kigger på mig en gang i mellem. ”Koncentrer dig nu bare om vejen” Siger jeg. Han får et lille chok, men holder så synet mod vejen. Vi drejer ind mod nogen lejligheder, ikke sådan nogen dyre nogen. Sådan nogen som unge der går på gymnasiet har råd til. Kvarteret er lidt skræmmende, der går en masse indvandre rundt. Ikke fordi jeg er racist eller noget, men de skræmmer mig lidt nogen gange. Man hører tit de historier om at de banker 'os hvide' eller hvad vi nu bliver kaldt. Da jeg træder ud af bilen er der en drengeflok på omkring seks, der kigger over mod os.

”Lad være med at kigge på dem” Hvisker Joey. Jeg kigger lidt op på ham, men nikker så. Bare de ikke kommer hen til os. Joey tager min taske, som jeg fik klemt mine ting ned i. Selvom jeg prøver at tage den selv, lykkedes det ikke. Joey låser døren op til lejligheden da vi kommer op. Man kan godt lugte at det er to drenge der bor her. Der lugter af en stærk parfume, ikke en jeg kan genkende. Jeg rynker let på næsen, og kigger så rundt. Det rum man kommer ind i er stuen og køknet, som er i et med en halv væg mellem. Det er ikke stort, men heller ikke småt. Det ser ud til at de kan holde det rent, men der står nu noget opvask på køkkenbordet.

”Ja, det er jo ikke noget at råbe hurra for. Og det kan heller ikke sammenlignes med et almindeligt hus. Men føl dig bare hjemme.” Siger Joey, og går mod en dør, med min taske i hånden. Jeg følger stille efter ham, og kommer ind i et sove værelse. Jeg regner med at det er der jeg skal sove, ved siden af Joey. Skønt! Rummet er ret lille. Men der er blevet klemt en dobbeltseng ind som stort set fylder hele rummet. Der er et skab der er indbygget i væggen. Han går hen og åbner det.

”Der er lidt plads på de to nederste hylder. Du kan bare ligge dit tøj der.” Siger han og smiler skævt.

”Tak” Det er lang tid siden jeg sidst har sagt noget, så han får et lidt større smil på læben. Og jeg kan ikke modstå det, og smiler tilbage. Jeg har fået pakket ud. Og sidder nu i sengen, med en bog. Nogen lektier. Joey er inde i stuen. Han ser tv. Hans sambo kommer hjem om ikke så langtid. Og jeg overvejer, om det er meningen at en af os skal lave mad. Jeg ligger bogen fra mig og går ind i stuen. Hvor Joey sidder i sofaen og ser en håndboldkamp.

”Hvad er klokken?” spørg jeg. Joey har ikke set mig, så han vender sig forskrækket om, men smiler så. Han kigger på sin mobil, der ligger foran ham. ”Kvart over seks” Siger han. ”Skal vi lave noget mad så?” Spørg jeg stille.

”Tja, jeg ved ikke om vi har noget. Vi plejer bare at købe noget.” Siger Joey. Jeg nikker. ”må jeg tjekke?”

”Det må du da godt. Er du god til at lave mad eller hvad?” Spørg han og smiler.

”Sådan nogenlunde” Siger jeg, og går ud i køkkenet. ”Hvornår kommer din ven hjem?” Siger jeg lidt højt, så han kan høre mig. ”Om ti minutter eller der omkring.” Svarer Joey. Jeg nikker for mig selv. Åbner så køleskabet. Intet. Åbner fryseren der er noget kylling. Åbner et af skabende, for at lede efter noget pasta.

”Er det okay med noget pasta og kylling?” Spørg jeg Joey.

”Ja. Det ville faktisk være rart med noget rigtigt mad.” Svarer han. Jeg sætter noget vand over, og begynder ellers med madlavningen. Jeg finder noget pesto, i et af skabende, Pasta med pesto. Mums! Jeg kan høre hoved døren bliver åbent, og en der trasker ind.

”Gud! Her dufter godt! Har du lavet mad Joey?” Spørg en dreng, nok Joeys sambo.

”Nej. Det er Kira. Hun skal bo her lidt tid.” Siger Joey.

”Uha, en pige. Det var da også snart på tide.” siger samboen. Han trasker ud i køkkenet.

”Hej du må så være Kira. Jeg hedder Jannick” Siger Jannick, som han så hedder. ”Hej” Siger jeg og smiler svagt. ”Det er sgu dejligt at du gider lave mad. Jeg er ved at bliver lidt træt af købemad.” Siger Jannick, og smiler. ”Jeg kan godt lide at lave mad, så det vil jeg med glæde lave” Siger jeg og smiler lidt mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...