Endnu en lorte dag

Historien handler om en pige der hedder Kira. Hun gå igennem svære ting. og har egentlig svært ved at overskue det hele. Men med lidt hjælp fra en bestemt person skal det nok gå.

Det er en gammel novelle jeg har skrevet, Som jeg lige fik lyst til at lægge ind. Mest for at se, om folk egentlig gider læse den. :)

1Likes
5Kommentarer
982Visninger

3. 3

 

”Hvis du altså gider?” Siger jeg uden at kigge ham i øjnene. Han nikker, og rejser sig så op, rækker sin hånd ned til mig, og hjælper mig op. Jeg sidder nervøst og tripper. Det virker som om det tager lidt af Joeys opmærksomhed fra vejen, så jeg stopper hurtigt. Men jeg ryster over hele kroppen, og har brug for at dampe af. Resten af vejen sidder jeg bare og trækker vejret dybt, og kigger ud af vinduet. Da vi endelig ankommer, og Joey går ud af sin dør, bliver jeg bare sideene.

”Skal du ikke med?” Spørg han og smiler lidt. Jeg nikker svagt. Griber ud efter håndtaget, åbner bildøren og træder ud. Vi går hen mod et sted man nok kalder infomatin, eller sådan noget i den stil. Vi kigger lidt på hende der sidder bag skranken.

”Hvem leder i efter?” Spørg hun så. ”Mette Nielsen?” Siger jeg lavt. Hun klikker lidt på sin computer. ”2 sal rum 216” Siger hun og smiler.

”Tak” Skynder Joey sig at sige, og så går vi hen med elevatoren. Jeg kan mærke mit hjerte begynder at slå hurtigere og hurtigere jo tættere vi kommer til værelset. Da vi står uden foran døren, tør jeg ikke at gå ind. Hvad hvis hun ligger helt følelsesløs? hvad hvis hun ikke kan kende mig? Til sidst tager jeg mod til mig, og åbner døren.

”Jeg bliver bare her ude” når jeg lige at høre Joey sige.

Der ligger hun i et helt hvidt rum, i en helt hvid seng. Jeg ville sådan ønske jeg havde taget nogen farverige blomster med, for her ser godt nok trist ud. Jeg går hen mod hendes seng. Hun sover, meget tungt. Der er en stol ved siden af sengen, som jeg sætter mig på. Tager hendes hånd, kysser hendes pande.

”Jeg elsker dig” Hvisker jeg næsten lydløst. Jeg kan se et der danner et lille smil på hendes læber, det får også mig til at smile. Pludselig går døren op, en læge kommer ind. ”Er hun vågen?” Spørg han. ”Det tror jeg ikke” Svarer jeg. Han nikker og går så hen mod hende. Han mærker hendes pande, og tjekker hendes puls.

”Hun har det fint. Det var et mildt hjertestop. Heldigvis et mildt et. Hun skal være her en uge, og så er hun så god som ny.” Siger han, og smiler. Det gør mig glad indeni at vide at hun er okay, og jeg kan ikke vente til den her uge er overstået. At skulle sove alene, er det værste jeg ved.

Jeg går ud på gangen, har lige sagt farvel til min mor, selvom hun sover. Joey sidder på en stol og venter, da han ser mig komme ud rejser han sig hurtigt.

”Er hun okay?” Spørg han håbende. Jeg nikker og smiler. Han sukker lettet, og smiler så.

”Skal du hjem?” Spørg han.

”Ja” Siger jeg og smiler. Vi går i stilhed ud til bilen, og i bilen på vej hjem er der og stilhed. Vi har ikke noget at snakke om, ikke noget på hjertet. Eller har vi? Da vi står foran min dør, er det som om han ikke vil gå, som om jeg ikke vil have han skal gå. Jeg vil ikke være alene, jeg har bug for en til at holde om mig. Jeg kigger lidt ned.

”Men så ses vi vel?” Siger han tøvende, og vender sig om for at gå. Jeg når ikke at tænke før jeg råber efter han: ”Nej vent!” Han vender sig om og kigger spørgende på mig.

”Jeg tør ikke være alene” siger jeg og kigger ned. Da jeg kigger op igen står han foran mig og smiler. Jeg går til side i døren, så han kan komme ind. Vi sætter os ind i sofaen, og jeg tænder for fjernsynet. Vi sidder nok i en time, da jeg hører en mærkelig lyd, jeg kigger hurtigt over på Joey. Han er helt rød i hoved. ”Er du sulten?” Spørg jeg og smiler lidt. ”Er det så tydeligt?” Siger han. Jeg griner lidt. ”Skal vi ringe efter en pizza?” Spørg jeg.

”Ja, jeg vil gerne have nummer 23” Siger han, imens jeg rejser mig op, og finder telefonen.

Ringer pizzeriaet op. ”Ja, hej jeg hedder Kira. En nummer 23 og en Hawaii.” Siger jeg. Siger min adresse og ligger så på. Vi sidder inde i stuen, og er lige blevet færdig med pizzaen. ”Argh det var dejligt” Siger Joey og slår sig let på maven. Jeg smiler sødt til ham. Jeg gaber. ”Jeg er ret træt, tror jeg går i seng.”

”Skal jeg gå med?” Spørg Joey lidt usikkert.

”Det kommer an på om du vil?” Siger jeg og kigger lidt ned, hvorfor er jeg så nervøs.

”Jeg kan vel ligge på en madres ved siden af din seng, hvis du nu har brug for et kram.” Siger han og smiler lidt frækt. Jeg ryster bare på hoved og smiler.

”Jeg finder lige en så” Siger jeg. Går op på mit værelse, trækker en madres ud, som ligger under min seng. Jeg kan høre at Joey kommer ind af døren. ”Jeg håber den er lang nok.” Siger jeg. ”Ja ja” Svarer han.

 

Vi har lige langt os ned. Jeg ligger bare og stirer op i loftet. Jeg kan ikke falde i søvn, og Joeys vejrtrækning er meget højt, og dybt. Jeg falder endelig i søvn. Men vågner midt om natten, med et sæt, jeg havde mareridt. Det var forfærdeligt, at se min far blive skudt igen og igen. Det har stået på før, men det var ellers endelig forsvundet. Tror klokken er 2, måske. Jeg kigger ned på Joey, gad vide om han sover.

”Sover du?” Hvisker jeg stille.

”Mhmmmh” Hører jeg ham fremstamme. ”Gør du?” Mumler han træt.

”Nej du drømmer bare” Siger jeg. Jeg kan se han smiler. Jeg har så meget lyst til at spørge, om han ikke vil holde om mig.

”Øhm, Joey? Vil du måske ikke ligge ved siden af mig?” Spørg jeg nervøst. ”Hvad øh? Jo selvfølgelig.” Siger han hurtigt og rejser sig op. ”Har du haft mareridt eller hvad? Du helt varm.” Spørg han da han ligger ved siden af mig. Jeg nikker stille. Jeg kan mærke at han ligger sine arme om mig, og jeg ligger mit hoved mod hans brystkasse. Han kysser mig bildt i håret, og jeg kan mærke varmen stige til hoved. Godt her er helt mørkt tænker jeg. Mit hoved drejer nærmest automatisk op mod hans, så vi kigger hinanden lige i øjnene. Vi ligger og kigger på hinanden et par minutter. Så kan jeg mærke at han rykker sit hoved tættere på mit, jeg kan mærke hans varme ånde mod min hud. Også sker det, hans dejlige bløder læber rammer mine i et ømt kys. Aldrig har jeg været så lykkelig, Da kysset slutter, kan jeg ikke lade være med at smile. Selvom det med min mor er sket i dag, så har han virkelig fået mig i bedre humør.

”Kys mig igen” Hvisker jeg. Og igen kan jeg mærke hans læber mod mine, denne gang i længere tid. Og det udvikler sig så til lidt mere intense kys. Og jeg kan mærke pulsen stiger, og hvor meget jeg bare har lyst til at mærke hans krop tæt mod min. Jeg kan mærke at hans åndedrag bliver hurtigere og hurtigere, men lige nu har jeg ikke lyst til at gå længere, så jeg stopper stille med at kysse ham. Kigger så undskyldende på ham. Han smiler bare, og nusser min arm. Det er rart. Jeg sov godt resten af natten, med Joey ved min side.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...