Som Født På Ny ★ Tidens Stemmer

Siden lille havde Almas mormor fastholdt, at hendes elskede dagbog fra teenager årene i halvtredserne, måtte hun først få, den dag, hun blev atten. Desværre måtte det løfte blive brudt, for da mormor pludselig blev alvorligt syg, og ikke kunne opleve Alma blive voksen, fik hendes barnebarn den kort før hun gik bort, med ordene, "Når du er klar, må du åbne bogen."
Hendes mormor ville vise hendes glæder og sorger ved livet og opleve ved bogen alt det, hun aldrig fik fortalt om. Blandt andet om forelskelsen i morfar.
Alma havde ingen idé om, hvor meget den ville betyde for hende, og da hendes mormor var gået bort, var det som om, at den bandt hende til mormorens sjæl og det gik op for hende, at hun lignede sin mormor utroligt meget.
Følg med i novellen "Som Født På Ny", som udelukkende handler om livet som ung i halvtredserne, skrevet i en dagbog.
Jeg håber, at I vil læse den. Jeg har meldt mig til "Tidens Stemmer" konkurrencen, og jeg håber, at I vil støtte mig. Det vil betyde alt.

22Likes
29Kommentarer
2241Visninger
AA

3. Kapitel tre ★ Fint besøg

Jeg er netop kommet hjem fra skole, og højdepunktet for hele dagen, har været at læse videre i min mormors bog. Det lyder komplet latterligt, at jeg ikke bare læser alt med det samme, men jeg vil bare gerne gøre noget specielt ud af det, ligesom hun gjorde. Jeg finder bogen pænt på mit skrivebord, og tager den pænt med hen i sengen. Jeg slår op i bogen, og bladrer hurtigt over til kapitel to af min mormors dagbog.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

20.5.51

Kære navnløse bog.

Som jeg lovede dig i går, så ville jeg finde et navn til dig. Det var så besværligt, thi Ruth prøvede at hjælpe, fandt jeg dog stadig ikke noget. Senere på aftenen ville Jeg læse en god gammel roman, vor moder engang havde fået til sine hvedebrøds dage. Hovedpersonen hed Molly, et navn, jeg aldrig havde hørt før der. Moder fortalte mig, at det er et engelsk navn. Jeg lå og tænkte på bogen kort før jeg faldt i søvn, også kom jeg netop i tanke om, at jeg burde kalde dig Molly, thi du nok var blevet lidt vant til "Navnløse bog".

Jeg sidder nede i køkkenet og skriver. På det gamle ur, kan jeg se, at klokken er lidt over halv elleve og jeg kan ikke sove. Uret er et, vor farbroder har foræret os. Fader synes, at det er vældig flot, men en anelse for gammelt. Jeg synes, at det er meget smukt, jeg kan godt lide gamle ting med historie.

Skal jeg fortælle dig om min dag? Ja, det lovede jeg dig jo, Molly. Er det ikke vidunderligt at have et navn? Det er komplet unikt, og jeg synes rigtigt godt om det. Desuden var Molly fra bogen en, jeg kunne se op til. Med de nye hvidtede sko, nederdelen med plissering bagi og den hvide blonde bluse.. Jeg ville ønske, at jeg havde det. De unge karle ville  studere hende nøje, hvis hun kom gående med den gule paraply, eller kom cyklende på den orange bedstemorcykel.

Nåh, jeg drog igen væk for emnet om min dag, Molly. 

Klokken otte i morges, drog jeg til skole med mine søstre. Gerda brokkede sig hele vejen, hun orkede ikke at gå, thi der ikke var langt. Ruth snik snakkede om cirkus revyen, som hun plejer, mens jeg bare gik i min egen lille tankegang. Mit hoved var fyldt ud med tanker om at jeg skulle ud at tjene. I mine tanker dag og nat. Det gør så forfærdeligt ondt, at jeg selv kommer til at drømme om det. Drømme var engang et paradis - jeg drømte, om alt det, jeg ønsker mig. Umulige drømme. Såsom at komme med i en film, folk ser i biografen.. Blive en stor sanger.. Blive gift med en vidunderlig mand.. Thi disse store drømme aldrig opfyldes, kan jeg ikke lade være med at tænke på det..

I den første time, havde vi regning med Hr. Svendsen. Faget ikke så let for mig, thi megen øvelse med fader. Jeg kom til at regne forkert, så han smækkede mig med staven over fingrene, hvor jeg stadig, er rød. Moder blev sur, da hun så det, og sendte straks et brev til skolen, thi frimærker og kuverter koster en bondegård.

Dagen snøvlede virkeligt afsted for mig, for fagene var besværlige. Yvonne var så venlig, at hjælpe med dansk-grammatik, mens Fru. Jensen hentede sin kaffe.

Endelig kunne jeg gå hjem, da klokken netop var rundet to. Jeg fik fat på Gerda og Ruth, og ellers gik vi bare hjemad, af landevejen. En bil kom kørende fordi, og jeg kunne ikke undgå at bemærke Ruths misundelige blik. Der var så mange ting, hun ville opleve i livet, men visse ting kunne vor moder og fader desværre ikke opfylde.

Moder sad udenfor på den gamle klapstol, da vi kom hjem. "Inga Liva, jeg har en overraskelse til dig.." sagde hun. Jeg blev helt spændt, for det var ikke tit, man fik overraskelser herhjemme på gården. Jeg fulgte med hende, og omme bag huset stod de flotteste sko, jeg nogensinde har set. Ballerina med lille hæl, netop det, som var moderne. "Jeg har netop hvidtet dem for dig i dag. Vor nabo Else havde noget hvidters til overs.." sagde hun med et stort smil, som jeg bare ikke kunne lade være med at gengælde. Jeg takkede moder mange gange for det.

Det viste sig, at der ventede mig endnu en overraskelse.

Senere på aftenen, da vi netop havde spist stegt flæsk og persillesovs, sagde fader, at jeg skulle op og gøre mig fin. Jeg synes, at det var aldeles mærkeligt, eftersom vi aldrig gjorde os fine ved denne tid af dagen. Jeg redte mit hår igennem med fingrene og vaskede mine hænder grundigt, og da jeg netop var kommet ned af den stejle trappe igen, holdt der en bil udenfor, som var megen flot. Ud af den kom en herre og en frue. Jeg kiggede undrende på vor fader og moder. "Hvad skal de?" spurgte jeg, og moder svarede:"Bette skat, det er dem du skal ud og tjene hos. De kommer for at besøge dig." Jeg stivnede helt i kroppen, da hun sagde det.

Tiden fra de gik fra bilen over til vor hoveddør, føltes som en evighed. Jeg følte mig helt lam af nervøsitet. Herren bankede hårdt på døren, og fader var hurtig til at åbne. "Vær hilset." sagde fader venligt. Fruen nikkede taktfuldt, og det så ud som om, at dette lille besøg hos os, ikke lige passede hende.

Da jeg skulle hilse på herren og fruen, stirrede de nøje på mine hænder, før de hilste. Jeg blev en anelse pinligt berørt, og jeg tror, at moder lagde mærke til mine blussede kinder.

Vi sad inde i den fine stue og drak te. Moder havde også bagt makron småkager, men herren og fruen spiste dem ikke. Ruth og Gerda var blevet vist ovenpå, da Ruth var en anelse uhøflig. Jeg sad lidt for mig selv, mens jeg lyttede nøje med til, hvad de snakkede om. Om hvor mange penge jeg ville tjene, mine pligter, og de andre ansatte på den store gård, som de ejede. Herren og fruen var udentvivl rige.

Det tog en krig, før aftenen var slut, jeg havde kedet mig som pesten, men var udentvivl lettet, da de sagde pænt farvel, og kørte igen. Klokken var lidt i ti, så jeg sagde godnat til moder og fader, selvom jeg egentlig ikke ville sove. Jeg smuttede op i seng en halv times tid, inden jeg gik ned i det mørke køkken og begyndte at skrive.

Nu er klokken elleve, og jeg må hellere sige pænt farvel nu, da trætheden ikke skal kunne overmande mig i morgen tidlig.

Kærlig hilsen,

Inga Liva.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det er stadig fuldstændig urealistisk for mig at læse den. Det gør mig ondt, at hun var så ked af, at skulle ud at tjene. Hun har før fortalt, at hun ikke kunne lide at være væk hjemmefra, og at de ikke behandlede hende godt. Hun har også nævnt, at det eneste gode, var at hun mødte min morfar. Hun har ikke fortalt så meget om det første møde med ham, kun at han var søn af nogle hun arbejde for, og de var imod det. Om det er denne Hr. og Frue, hun skriver om nu, ved jeg ikke, men jeg er rigtigt spændt på at læse mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...