Som Født På Ny ★ Tidens Stemmer

Siden lille havde Almas mormor fastholdt, at hendes elskede dagbog fra teenager årene i halvtredserne, måtte hun først få, den dag, hun blev atten. Desværre måtte det løfte blive brudt, for da mormor pludselig blev alvorligt syg, og ikke kunne opleve Alma blive voksen, fik hendes barnebarn den kort før hun gik bort, med ordene, "Når du er klar, må du åbne bogen."
Hendes mormor ville vise hendes glæder og sorger ved livet og opleve ved bogen alt det, hun aldrig fik fortalt om. Blandt andet om forelskelsen i morfar.
Alma havde ingen idé om, hvor meget den ville betyde for hende, og da hendes mormor var gået bort, var det som om, at den bandt hende til mormorens sjæl og det gik op for hende, at hun lignede sin mormor utroligt meget.
Følg med i novellen "Som Født På Ny", som udelukkende handler om livet som ung i halvtredserne, skrevet i en dagbog.
Jeg håber, at I vil læse den. Jeg har meldt mig til "Tidens Stemmer" konkurrencen, og jeg håber, at I vil støtte mig. Det vil betyde alt.

22Likes
29Kommentarer
2238Visninger
AA

2. Kapitel to ★ Goddag, Din Navnløsebog

D. 19.5.51

Kære ....Navnløse bog.

Det er første gang, jeg nogensinde skriver til dig. Jeg har givet mig selv det mål, at jeg skal skrive i den med min kønneste skrift, få fyldt hver en papirside, thi min søster Gerda mener, at det er et umådeligt mål. Jeg vil bruge denne flotte og nye bog til at udtrykke mine aller dybeste følelser og tanker, så jeg en dag kan læse den som voksen og få et blivende smil på mine læber.

Skal jeg være helt ærlig? Ja, det er det løfte, jeg lige har givet dig, din navnløse bog. Min konfirmation er lige om hjørnet. Mor har inviteret hele familien, også dem fra Jylland, samt alle naboerne over til landgangsbrød og sønderjysk kaffebord - selvom vi er fra Sjælland. Jeg bør være meget glad, for man får jo en pæn kjole, og hvidtet sko, men inderst inde skriger jeg. Min konfirmation symboliserer, at jeg er klar til at blive voksen, hvilket betyder, at jeg skal ud og tjene på en gård, langt væk fra min familie. Og jeg er jo ikke klar. Jeg vil hellere være barn, blive i skolen, gå til bal på forsamlingshuset om lørdagen, drikke kaffe ved køkkenbordet og synge til "Lad Det Boble", sangen fra OMA reklamen af Liva Weel, sammen med min lillesøster Ruth på ni sølle år.

Hov, er jeg kommet for godt igang, uden at fortælle mit navn? Jeg hedder Inga Liva Hansen (Ja, samme mellemnavn som hende fra "Lad Det Boble") og jeg er fjorten år gammel. En mildt skør pige, med et glad smil, som viser, at tilfredsheden med livet er i top.  

Vil du vide mere om mig? Er jeg stadig så spændende, din navnløse bog?

Som jeg tidligere har skrevet så fint med blæk, så er jeg af en familie som indeholder en far, en mor og tre piger, hvor jeg er den ene af dem.  Lillesøster Gerda på tretten og lillesøster Ruth på ni. Den lille stump. Min far har altid ønsket sig en lille knøs (Dreng), og alle tre gange, han ved vor fødsel så kønnet, blev han meget skuffet. Thi har vores kære mor sagt, at det betyder ikke en stump, så længe vi er sunde og raske. Vi ved, at far elsker os, thi vi er piger.

Lad mig fortælle lidt om mine elskede søstre.

Skal vi ikke starte med den yngste, lille Ruth?

Jeg kan blive ved med at huske dette lille minde i min hukommelse. Det var formiddag, og jeg lå i sengen med hoste. Da jeg hørte en lyd af en hestevogn, fik jeg rejst mig op, og kiggede ud af vinduet. Ud af den kom Doktor Graugaard. Jeg blev så bange, så selvom jeg var øm i hele kroppen, ville jeg op i mine forældres værelse. Da jeg åbnede døren, blev jeg noget så overrasket, for min mor sad med en lille baby i armen - som var Ruth. Vi anede intet om, at vi skulle have en bette søskende, så mig og Gerda hoppede i sengen af glæde.

Jeg bruger tit mine eftermiddage på at hjælpe Ruth med hendes hjemmearbejde, eller leger med hende når veninderne fra nabo gården ikke kan. Landet er der vi bor, og der er mange gode muligheder. Hun er helt tosset med hende Liva Weel, som jeg har nævnt tidligere, og hendes store ønske er at se Cirkus Revyen. Dog må jeg skuffe hende - Vor fader og moder har ikke pengene.

Også har vi Gerda, hun er blot ni måneder yngre end jeg. Jeg kunne ikke engang gå, da hun kom til verden. Gerda er stik modsat mig selv, hun ønsker dybt, at blive voksen, thi jeg tror, hun engang vil fortryde hendes handlinger. Forelskelsen i den knap fire år ældre Jørgen, er ved at tage overhånd. Jeg ser hende nøje, mens hun står foran det gamle spejl, arvet af tante Olga, og putter mors dyre kinderrødt på. Vor moder 'ville få et føl', hvis hun vidste det.

Det værste ved hele den Jørgen ting, er at han prøver at få fingrene i mig. Smiler upassende til mig med smøgen i munden og øllen i hånden, når jeg går forbi. Sender kyssemund. Rør mig i skolen hele tiden, selvom jeg strengt siger "Lad Være".  Prøver at sige romantiske digte op af Tom Kristensen, men jeg kan bare ikke lade være med at føle, at det er ulækkert, når det er ham. Ifølge min bedsteveninde, som Du må høre om senere, så gør han alt for at få mig, fordi jeg er så afvisende, noget hun har hørt fra hendes kusine, som er kærester med hans bedsteven. Kære navnløse bog, hvad skal jeg gøre? Selvfølgelig aner Gerda intet til denne lille ting med ham Jørgen, ham som vor lille landsby frastøder.

Jeg lovede dig, at jeg ville fortælle om min bedsteveninde. Hendes flotte navn er Yvonne, og jeg har kendt hende siden jeg var helt lille. Vi har de bedste minder sammen, og vi har bare været sammen i 'Medgang og Modgang,' - som man ville sige, hvis man gav løfte om ægteskab.

Jeg har blot en uge tilbage i min skole, og det gør mig dybt ondt, at jeg skal forlade alle mine venner i klassen. Det eneste gode ved det, er at jeg slipper for min lærer, Hr. Svendsen. Han er en meget hård en, og jeg er bange når han underviser os. Svarer man forkert, smækker han en, og skriver man med venstre hånd, ja, så får man samme tur. Jeg kan kun skrive med venstre, og det er han så sur over, så hvergang han opdager det, siger han, at der er noget i vejen med mig, at jeg ikke er oprigtig.. Også sker det ellers bare. Det gør så ondt.

Kære navnløse bog. Jeg lover, at jeg vil skrive i dig hver eneste dag - det var ikke bare for sjov, at jeg sparrede op til dig, brugte ti kroner og købte dyrt efter at have stået og betragtet i vinduet, men fra første øjenkast vidste jeg bare, at jeg måtte eje dig.

Jeg skal ned og hjælpe vor moder med at dække bord op til grød, så jeg må sige pænt farvel nu.

Imorgen starter jeg officielt med at skrive om mine dage, jeg synes bare, at du skulle lære mig at kende først. Og jeg sværger, i nat vil jeg ligge og tænke på, hvad navn jeg vil give til dig.

Kærlig hilsen,

Inga Liva.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg er helt betaget af at læse den. Det er mærkeligt, og det lyder slet ikke, som hende. Min mormor. Det går op for mig, at hun talte utroligt formelt, gammeldags og slet ikke, som jeg havde regnet med. Der var intet 'Fuck', 'Nice', eller 'Nederen' i hendes sprog, som en teenager i dag vil sige. Hun havde utroligt meget med sin familie at gøre, og den betød meget for hende, kunne man høre. Hun satte pris på dem, og beskyttede dem for ondt. Jeg kan genkende nogle af historierne, navnene. Hun har da jeg var mindre fortalt om læreren, som slog hende. Om da hun så sin lillesøster for første gang. Det er alligevel anerledes, for hun var på min alder, og havde en helt anden version af den, hun ville have fortalt til mig i dag. Det er utroligt spændende for mig, og jeg beslutter mig dér for at lave den aftale med mig selv som hun gjorde - læse i den hver eneste dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...