Som Født På Ny ★ Tidens Stemmer

Siden lille havde Almas mormor fastholdt, at hendes elskede dagbog fra teenager årene i halvtredserne, måtte hun først få, den dag, hun blev atten. Desværre måtte det løfte blive brudt, for da mormor pludselig blev alvorligt syg, og ikke kunne opleve Alma blive voksen, fik hendes barnebarn den kort før hun gik bort, med ordene, "Når du er klar, må du åbne bogen." Hendes mormor ville vise hendes glæder og sorger ved livet og opleve ved bogen alt det, hun aldrig fik fortalt om. Blandt andet om forelskelsen i morfar. Alma havde ingen idé om, hvor meget den ville betyde for hende, og da hendes mormor var gået bort, var det som om, at den bandt hende til mormorens sjæl og det gik op for hende, at hun lignede sin mormor utroligt meget. Følg med i novellen "Som Født På Ny", som udelukkende handler om livet som ung i halvtredserne, skrevet i en dagbog. Jeg håber, at I vil læse den. Jeg har meldt mig til "Tidens Stemmer" konkurrencen, og jeg håber, at I vil støtte mig. Det vil betyde alt.

22Likes
29Kommentarer
2182Visninger
AA

1. Kapitel et ★ Den første gang bogen åbnes af nye hænder

Tårerne prikker i mine øjne, imens jeg blidt rør den gamle brune bog med min bløde håndoverflade. Henover min mormors navn, som hun så fint havde skrevet med blæk. Jeg kan kende hendes gammeldags håndskrift, en som jeg altid har beundret. Bogen har flere skrammer, og man er overhovedet ikke i tvivl om, at den er lidt over halvtreds år gammel. Min mormor har fortalt mig om den siden jeg var helt lille, men havde besluttet helt bestemt, at jeg først måtte få den, den dag, jeg blev atten. Men at jeg nu som fjorten årig sidder med den i hænderne, siger det ikke noget? 

Min mormor gik bort den niogtyvende november sidste år, og jeg havde en utroligt hård tid. Jeg var ked af det hele tiden, og mit savn til hende, er stadig utroligt stort. Jeg har lært at leve med det, men hun er den mest inspirerende person, jeg nogensinde har kendt, så det er bestemt ikke let! 

Jeg åbner den stille. Det første jeg får øje på, er en nyere seddel. Jeg kan genkende papiret - fra min mors arbejde, som vi har tonsvis af, men noget, som gør det specielt, er skriften, som hundrede procent tilhører min mormor. 

Hej min pige. Fra den første gang, jeg så dig ude på sygehuset, vidste jeg allerede, at du ville blive en speciel pige.

Om det var de uimodståelige brune øjne, det dejlige smil, eller de runde æble kinder, anes ikke. 

Jeg vidste bare, at du var noget helt særligt fra det første øjenkast.

Og ved du hvad? Jeg havde fuldstændig ret. Du er vokset op til en meget moden og kærlig pige, som altid er klar med en

-hjælpende hånd, hvis der opstår problemer.

Et hjerte af guld.

Jeg er ikke i tvivl om, at mit sygdoms forløb, har taget hårdt på dig, og du aner ikke, hvilken skyldfølelse, jeg har.

Men du er stærk, Alma.

Du kan klare det her.

Det ved jeg med sikkerhed.

 

I den sidste time, har jeg siddet smilende for mig selv, mens minderne om dig, bare har væltet frem

Jeg fortalte blandt andet også nogle af  minderne til sygeplejerskerne.

De kunne især lide den med, at du sidste år fik mig til at skråle til ham der 'Justin Beiber' med dig.

Hvor havde vi det dog bare sjovt den aften. Et minde, jeg altid vil huske.

Sygeplejerskerne fik et godt grin af vores gode historier, og de stod omkring min seng og lyttede trofast.

Jeg nød virkeligt at fortælle dem.

 

Aftalen fra da du var helt lille gik på, at du skulle have denne her bog på din atten års fødselsdag.

Men som vi aller ved, vil jeg være et andet sted, når du bliver voksen.

Derfor bliver den din allerede nu som fjorten årig.

Det gode af det er, at du måske kan lærer fra mig af? Genkende nogle af de forfærdelige, typiske 

-teenager ting?

Jeg begyndte nemlig at skrive, da jeg var fjorten år gammel, næsten ligesom dig.

I den, vil du kunne læse om dengang, hvor jeg for første gang mødte din morfar.

Ham, som jeg snart skal møde igen.

Søde Alma, jeg er ikke i tvivl om, at du vil savne mig, ligesom jeg vil savne dig,

- men jeg er et andet sted, hvor der er fred, lys og lykke for en dame så langt op i alderen som mig.

Se det som om, at bo ved Justin Beiber, ville det ikke være 'nice', som du siger?

Paradiset i Himlen, Guds hus. 

Det er der jeg hører til nu.

Jeg vil altid elske dig.

Forevigt og altid.

Vi ses, når du er ligesom jeg, en gammel dame med grå hår og rynker, som har levet sit liv, og er parat

- til sin anden rejse. 

Kærlighilsen,

Mormor.

 

Efter at jeg har læst brevet, hulker jeg lydløst ned på sedlen. Jeg holder papiret stramt. Jeg læner mig hårdt tilbage, så hovedet rammer væggen. Jeg slipper papiret, og ser på bogen igen. Et par tårer er landet på den. 

Jeg bladrer om på næste side, hvor jeg ser et sort-hvid billede af  min mormor som en ung pige, med klassisk halvtredser hår. Jeg smiler for mig selv. Ved siden af, står der med pæn skråskrift, "Kapitel et", starten på min mormors dagbog.

Kapitlet er ret kort, men jeg synes, at det er mere passende, at dagbogen er i næste kapitel.:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...