facebook

Simon er 13 år og skal mødes med hans måske kommene kæreste han har mødt på facebook
men hvem er hun?

0Likes
1Kommentarer
844Visninger
AA

1. her starter og slutter historien

 

Facebook

 

Simon var sur, hans forældre forstår bare ingen ting, hvorfor måtte han ikke møde Tina i virkeligheden, hun var jo mega sød. De havde aftalt at mødes i den store skov ved midnat i dag, men hans forældre sagde han ikke måtte, han vidste jo ikke hvad han gik ind til sagde de, men han vidste godt hvad han gik ind til, han gik ind til en sød pige der, kunne blive hans kæreste. De var som om hun forstod ham mere end hans forældre. Han havde mødt hende inde på facebook, med en blomst som profil billede, en smuk blomst. De havde skrevet sammen og sendt billeder, men efter han havde sendt et billede af sig selv, og det var hendes tur til at sende, skrev hun at hun ikke havde webcam og den slags, og der var ikke kamera i hendes mobil. Simon syntes det var fint ” udseende betyder ikke alt” havde han skrevet tilbage, og hun havde sendt en kysse og hjerte smiley.        

Simon lå i sin seng, han var stadig sur, han ville møde Tina i virkeligheden. Lige der, lige der i den tanke fik han en ide ” mine forældre skal da ikke bestemme, hvem jeg må se, og hvem mine venner er, det er da min egen beslutning” tænkte han, og efter den tanke tog han sin lommelygte, et tæppe, en bolle, og satte sit hår, han ville møde Tina. Han ventede til alle sov, han listede ned af den knirkene trappe, knirk knirk lød det fra den. Simon var bange for at vække sine forældre, endelig var han nået ned til enden af trappen, han havde prøvet det mange gange før, det med at liste sig ud, f.eks. Da Thomas holdte fest, og han ikke måtte komme med, fordi  der var sprut med.

Men denne gang var det anderledes. Han var så bange, tænk hvis han ville blive opdaget, hvis det skete fik han stuearrest til han døde, så det måtte bare ikke ske!

Han kunne høre sin far snorke, og sin mor sige ”Flemming vend dig dog om, du snorker” åhh nej hans mor var vågen, han kunne ikke gå ud af døren for så hørte hun ham, han måtte liste sig ud af vinduet. Han åbnede vinduet stille, eller så stille han kunne, og klemte sig ud af den lille sprække.

 Det var mørkt uden for, man kunne slet ikke se noget, heller ikke hr. Mortensens lygte, han plejede ellers altid, at have sin lille lygte over sin dør tændt. Gad vide hvorfor den ikke var, han var nok ikke hjemme. Turen gik ind i den mørke skov, der var ret uhyggeligt inde i mørket. Han tændte sin lommelygte, og tog en bid af sin bolle, satte sig ned på tæppet, han kiggede på sit ur 00:00, han kom lige til tiden. Han kunne ikke huske om det var her, eller længere inde, han blev bare der hvor han var, hun ville nok give lyd fra sig, hvis det var længere inde, at Tina og ham skulle mødes.

Der sad han, og endelig hørte han en lyd længere inde fra. Han tog tæppet, rystede det, tog lommelygten, og gik længere ind i skoven. Han gik så stille han kunne, han ville ikke vække nogen dyr der sov. Han hørte et knæk, kiggede under foden, han havde trådt på en gren. Han hørte en brummen, der var noget, der gik forbi ham, han vidste ikke hvad det var, måske var det et farligt dyr? Han gemte sig bag en busk, og der sad han, lige så stille. Noget gik frem i månelyset, det var en kanin. Han blev helt lettet, og gik videre, en lyd fra en bil kom, han var sikker på at det var Tina.

Han så lystet, der kom fra billygterne, han så en bil, løb hen til den, men det var ikke Tina, der sad i bilen, det var hr. Mortensen.

Simon stirrede bare på ham. Hr. Mortensen var helt glad, og livlig og sagde ”god aften Simon, skal vi ikke sætte os på træstupperne der ovre?” Simon sagde bare ” øh jo, men jeg skal mødes med en der hedder Tina, lige om lidt” han syntes det var lidt mærkeligt, hvad lavede Hr. Mortensen ude i skoven midt om natten? Hr. Mortensen smilede bare og sagde ” søde lille Simon, jeg er Tina, det var os der skulle mødes, udseende betyder jo ikke alt, husker du nok” hr. Mortensen blinkede til ham. Simon vidste hvad der nu ville ske. Hr. Mortensen tog en stor økse frem og sagde ” kan du huske alle de gange, du har skudt din bold ind i min have? og ødelagt mine bede?” Simon nikkede ” ja nu sker det ikke igen” svarede hr. Mortensen og svingede øksen, en stribe af blod sprøjtede over Hr. Mortensens ansigt. Der kom et lille smil over hans læber, han smagte på blodet, og kørte væk igen. Den næste morgen lå Hr. Mortensen i sin seng, men Simon lå ikke i sin, han lå ude i skoven. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...