Tilfædige noter

Jeg spiser ikke.
Jeg drikker ikke.
Jeg lytter ikke til musik.
Jeg går ikke med sminke.
Jeg går ikke med kjole eller nederdel.
Jeg tror ikke på noget.

Jeg er døv.
Jeg er tavs.
Jeg er væk.
Jeg er syg.
Jeg er blind.
Jeg er noget.

Jeg er ikke nogen.


Sådan begynder den udslidte dagbog Noaleen finder, den dag hun flytter ind på det enorme gamle landsted i de dybe skove på Syd-als.
Noaleen har aldrig interesseret sig det nærmest for dagbøger, men begynder at læse den tungsindige 'Magdalena' underfundige tanker og logik.
Hun kastes hovedkulds ud i et mysterium, af gåder, uudtalte familieforhold, historie og melankolsk kærlighed.
Dette er en historie jeg deltager med i dagbogs-konkurrence og jeg håber i vil kommentere og give kritisk respons! :)

*STØDENDE SPROG OG SEKSUELLE SCENER KAN FOREKOMME* læses på eget ansvar ;)

9Likes
40Kommentarer
2092Visninger
AA

8. Solen er så rød Karen

Kære absolut ingenting og ikke nogen

Mine tanker kunne ikke samle sig igen. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle starte. Det havde været en af de dage i september. En varm en. Agnes havde trampet rundt i køkkenet og bagt Katrineblommekage. Hun havde længe eksperimenteret, men med højgravide mor blev hun ved med at prøve. Hun havde sirligt bagt kagen til politimesteren skulle komme forbi, og mor havde lagt og dikteret fra sovekammeret.

”Agnes, kære. Husk nu det er svesker! Ikke blommer!” Agnes buttede hænder kunne ikke komme i posen.

”Magno! Magno! Kan du ikke hjælpe?” Hun så stædigt med bedende øjne på mig. Jeg lagde Tom Sawyer og begyndte at ordne sveskerne.

”Hvorfor skal stykkerne være så store? Skal de ikke hakkes?” Spurgte hun.

”Jeg ved det ikke.”

”Hmm.”

Hun koncentrerede sig forfærdeligt meget. Hun slæbte en taburet hen foran ovnen, for at holde øje med kagen. Af og til vente hun sig om, i frygt for at kagen ikke ville bage, når hendes øjne hvilede på den. August dækkede bor. Eller han prøvede. Agnes trampede irriteret ind og rettede på ham.

”Du er elendig til borddækning, gå ud og ryd haven!”  August brummede bare. Hans måde, at kommunikere. Sidste gang han sagde noget, var til Bivers fødselsdag. Det var ’hæmoride’. Et halvt år før.

Længe sad jeg. Politimesteren ankom. Jeg stirrede længe på døren. Døren, der blev lukket efter politimesteren, hans kone og datter kom ind.

”Goddag.” Jeg hilste pænt. Mor kom ned iført sin lange hvide kjole.

”Alfred og Helene, hvor mageligt! Kom dog indenfor. ”Hun kindkyssede begge. Hendes hæle skar sig igennem gulvet med sin klirren.

”Ja, og mine kære Agnes har bagt kage. Katrineblommekage vel og mærket.” Mor strøg Agnes over håret, som en lille hund. De grinte, Agnes grinte, spiste lystigt. August kravlede nærmest med stolen helt hen til mor. Han sagde ingenting, stirrede bare på hende, når hun snakkede, rakte hende sukkeret før hun manglede, lod være med at pille næse.

”Hvor er så den kommende far?” Spurgte Helene, og nippede til sin kage.

”Han er ude af huset. Han er ikke hjemme her så meget, men har lovet at være til jul, når den lille kommer.”

”Magno. Magno!” Mor kaldte ivrigt på mig.

”Hvor er Karen?” Hun smilte. Det smil jeg kendte så godt.

”Det ved jeg ikke.”

”Hvad?”

”Jeg ved ikke hvor Karen er.”

”Åh, magen til pigebarn. Kan du ikke vise Sandra rundt i haven?” Hun nikkede over i mod datteren politimesterens datter. Jeg trak på skuldrene, tog Sandra i armen og gik ud i haven.

”Jeg gider ikke at lege med dig. Du leger som en tøs.”

”Så lad være.”

Hendes blik skulede så ondt en syv årig nu kunne. Karen gik nede i enden af haven og kom hen til os. Jg havde kaldt på hende.

”Karen, jeg er træt.” Hun kiggede på mig, og derefter på Sandra.          ”Så putter jeg dig, men ingen brok. Ja, små lillebrødre. Helt typisk.” Hun tog sig til hovedet og spillede den scene, som vi begge kunne til hudløshed. Hendes hånd i fast greb om min underarm, og så trak hun mig af sted.

”Er du virkelig træt?” Hun agede mit hår, da jeg lå i sengen. Jeg nikkede ivrigt. Måske for ivrigt. Min Karen.

”Solen er så rød.”

”Vil du have den?” Jeg nikkede.

”Og husk, Karen.” Hun nikkede. Så begyndt hun.

”Solen er så rød Karen og skoven bliver’ så sort.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...