Tilfædige noter

Jeg spiser ikke.
Jeg drikker ikke.
Jeg lytter ikke til musik.
Jeg går ikke med sminke.
Jeg går ikke med kjole eller nederdel.
Jeg tror ikke på noget.

Jeg er døv.
Jeg er tavs.
Jeg er væk.
Jeg er syg.
Jeg er blind.
Jeg er noget.

Jeg er ikke nogen.


Sådan begynder den udslidte dagbog Noaleen finder, den dag hun flytter ind på det enorme gamle landsted i de dybe skove på Syd-als.
Noaleen har aldrig interesseret sig det nærmest for dagbøger, men begynder at læse den tungsindige 'Magdalena' underfundige tanker og logik.
Hun kastes hovedkulds ud i et mysterium, af gåder, uudtalte familieforhold, historie og melankolsk kærlighed.
Dette er en historie jeg deltager med i dagbogs-konkurrence og jeg håber i vil kommentere og give kritisk respons! :)

*STØDENDE SPROG OG SEKSUELLE SCENER KAN FOREKOMME* læses på eget ansvar ;)

9Likes
40Kommentarer
2095Visninger
AA

4. Skabsgal hund

Jeg kigger længe på bogens cover og funderer. Mine følelser er blandede. Min nysgerrighed brænder. Mine hvide sko er slet ikke så hvide længere.

Det er i dag jeg skal til middag. Til middag på herregården. Jeg ved ikke hvad jeg skal tage på. Mine hænder famler rundt med tøj fra skabet. De vil så gerne møde mig. Jeg skutter mig og tager et par pæne grønne kaki bukser og en fin hvid striktrøje. Jeg beslutter mig for at cykle. Der er ikke lang vej, men alligevel tager det næsten ti minutter. Der har været lummert det meste af dagen, men skyerne er begyndt at hænge i grålige dyner igen.

Der går meget længe, inden jeg er der. Jeg er næsten lige ved at vende om, da jeg ser gården titte frem. Det er et kæmpe sted. Dog en smule forfaldent, men stadig som taget ud af et eventyr. Alt gartneri arbejde er ekstremt veludført og med en smuk rosenlund.

Jeg skæver forundret da en ældre krogede kvinde, ufattelig lille, med ekstremt stærk krop kommer stagrendende hen over gårdspladsen. Hun ligner en mus ved siden af bygningen. Hendes ansigt er magert og rynket som den abrikos, jeg spiste i morges. Hun kniver øjnene.

"Du er lige godt et robust pigebarn! Ja, ja, det er vel Karens dreng, som de alle kalder hende."

"Undskyld, men jeg er godt nok en pige."

"Du har lige godt mine stærke ben, ka' jæ' da se! Ja, se lige mine roser. Er de ikke pragtfulde?" Tre kæmpe greyhounds kommer købende over pladsen, med samme mønster som en beige tiger. Deres jagende ører og krogede krop minder om damens. Hun siger en høj lyd og de lægger sig, kravler pivende hen til hende.

"Du ved vel nok, jæ er din familie?" Hendes dialekt synger i ørerne på mig. "Jæ har lavet sønderjysk kaffebord nu hvor du kommer på besøg, hele familien og vennerne er samlet. kom mæ." Jeg kigger undrende på hende. Så tager jeg hendes hånd.

"Dav! Noaleen!" Hun kigger undrende på mig og går så videre rystende på hovedet.

"Hun har spist kameler. Ligesom naboens datter.." Min far er allerede i gang med at kigge på arkitekturen og byggestilen.

"Du er lige godt meget robust!" Hun hiver mig lidt i kinden. og kigger på mig undrende.

"Ja, så robust var jeg ikke da jeg var på din alder. Men det er også nogle og firsår siden." Halvmåbende kigger jeg på det gamle sjatol som vrikker videre og snakker med sig selv i smu.

"Ja, ja. jeg inviterede jo Fru. Langer med. Hun har været enkefrue siden manden gik bort, men dog har der været en del mænd. Du ved tyske unge mænd. Ja, ham den lokale dartmester, men ja sådan noget holder jo ikke i længden. Men så sås hun lidt for ofte med sin veninde. Kom se roserne!" Min disorientering fremmer min nervøsitet.

"Hvor er din kjole?"

"Hvilken kjole?" Jeg er forvirret.

"Din kjole?"

"Jeg har skam ingen kjole."

"JO! JO, jo, jo! Du har da vel en kjole?"

"Nej, jeg ejer ikke en kjole." I et øjeblik tror jeg hun skal dø, og at hjertet i hende er holdt op med at slå.

"Den eneste i huset som ikke bærer kjole er mig!" Jeg kigger undersøgende på roserne.

"Kom med! Kom med ind!"

"Har i et toilet?"

"Toilet?!"

"Toilet, ja. Et man kan-"

"Nej, eller jo. Det er lige blevet renoveret i 86. Gå du bare ind der og op af trappen." Seksogfirs, næsten 20 år siden.

Jeg træder ind i huset og går langsomt op af trappen. Jeg kigger mig omkring. Der er så gammelt og underligt her.

Jeg kan ikke finde toilettet.  En lille hvid dør, der minder mig om en dør til et toilet åbner sig, og jeg går ind.

Så mærker jeg en varm ånde ved min nakke.

"Nysgerrig?" Hvisker han.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...