Inside I'm Die!❤

Maybe I'm Smiling, But Inside Inside I'm Crying.

...
Alexandra fra London, bliver ikke mobbet, men ignoreret. Noglegange når hun er alene kan hun slet ikke styre sit vilde temperament. Hun længtes efter at fortælle sine følelser til nogle. Men når hun prøver kan hendes ord ikke komme ud.
Der er en ond ånd i hendes sjæl, den længtes efter at komme ud..
Ud at lege... en leg om liv eller død...

3Likes
2Kommentarer
982Visninger
AA

2. Kapitel 1♥ Happening

Psykologens blik sad fast på mine rystende hænder. Hendes hænder viste mig at jeg skulle fortælle videre, men jeg kunne ikke. Min mund kunne ikke få de ord ud, ordene om monsteret. Ordenene om alting, mit liv. De var der ikke, de var ikke i min mund, men de var i mit hovede. De snurrede rundt som små fisk i et akvarie. Jeg sukkede.

Psykologen hadede mig, ligesom de fleste andre.

Jeg sad altid oppe på mit indelukkede værelse, enten alene eller med en bog. Mine forældre havde vænnet sig til det, de snakkede ikke så meget med mig. Jeg var vel også mest sådan en der mumlede, og snakkede alt for stille. De gav sig i stedet til at pusle sig om min lillesøster på fjorten. Hun var perfekt, hun mumlede aldrig... og så havde hun lange lyse lokker, hængende ud fra hendes perfekte hovede. Hvor der sad to smukke diamanter, lavet om til øjne. Jeg var lige den modsatte, jeg var vel heller ikke en af de voksnes favoritter. De rettede altid på mig, og hjalp mig aldrig når tåren faldt. Ja kort sagt var de som irriterede demoner, der ikke kunne noget. Lige der talte jeg om vores lærer. Hun snakker mest med de fantastisk piger, som er hængse dængserne. Jeg hadede dem, de rettede på mig. Og grinte når jeg snakkede om monstre. Men dæmonerne stoppede ikke med at være der, selvom jeg gik til Psykolog.

Jeg traskede højlydt henimod døren. Mine gummistøvler gav genlyd i hele rummet. Jeg løb forskrækket ud til den gamle cykel, jeg ejede. Jeg cyklede hurtigere end aldrig før, jeg ville ikke være alene. Ikke alene, viskede jeg til mig selv da jeg kørte igennem en mørk tunnel. Himmelen var grå, og ikke en eneste sky stod højt på himmelen.

 

Da jeg kom hjem, smed jeg hurtigt min cykel af vejen som var den affald. Jeg gik med hurtige skridt op imod døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...