Dagbogen


2Likes
0Kommentarer
1610Visninger

1. Dagbogen

Mine fødder går langsomt idag. Efterårsbladende danser rundt om mine fødder. Idag er jo dagen. Mine forældres skilsmisse gå igennem. Et mareridt der kommer til virkelighed. De siger "det skal nok gå, vi har hinanden", jeg troede det var en joke. De har ikke hinanden, de har mig. Mig, ja selvfølgelig mig, hvem ellers. Sider, det er hvad jeg skal hele tiden. Vælge side. Jeg vil ikke vælge side, jeg elsker dem begge lige højt. Gad vide hvem jeg skal bo hos. Sikkert mor. Far arbejder for meget til at kunne tage sig af en trettenårig. Mor kan ikke finde ud af hvor mange penge, en pige egentlig skal bruge på tøj. Ingen kan have det så dårligt som jeg har det lige nu. Ingen burde have det sådan som jeg har nu. Slet ingen.

 

Jeg gider ikke hjem. For hjem er mor med ingen penge. Far med de bedrøvende blikke og de tomme øjne. Kasser i stakke med mærker på. Som mors tøj. Eller fars Køkken. Jeg vil bare væk. Væk fra mor,far,kasser og advokater. Det hele stinker. Allermest advokaterne. De sørger for at splitte en familie ad. De er forfærdelige mennesker. Hvordan kan de sove om natten? Fordi de ingen følelser har. Intet hjerte. Derfor har jeg besluttet at flytte ud. Et sted langt væk. Væk fra alting.

 

"AV" vinden blæste lige mod mit ansigt og bang. Så lå jeg ned på den kolde jord. "Hvad var det?", jeg åbner mine øjne og ser skrift. Gammel skrift. Sammenhængende skrift. Omkring hundrede år siden. Bør jeg åbne den?. Eller måske ik. Det er jo ikke min. Mit hoved gør stadig ondt. Men jeg har fået klart syn tilbage. "Mary Kopsling". Det lyder som et meget normalt navn. Min nysgerrighed er ved at overtage min fornuft. Bogen må og skal åbnes. Mine hænder holder den grove læderbetræk. Det er tydeligt at den er 100 år gammel. Bogens sider er ekstremt slidte. Det er utroligt at jeg kan læse det.

"1912, 23 august.

Kære dagbog mit liv er forfærdeligt. Ingen kan lide mig. Alle hader mig. De kalder mig sorte neger. Ja jeg er sort. Min mor er stuepige og min far arbejder på en gård langt væk. Læreren slår mig. Min mor slår mig. Læreren slår mig, hun vil have at jeg skal adlyde hende. Min mor slår mig, hun vil have mig til at gå ud af skolen. Men jeg vil have en uddannelse"

 

Stakkels pige. Det for mig til at fæle mig som en forkælet møgunge.

 

"1912, 12 September

Kære dagbog. En ny dreng i min klasse er lige begyndt. Han er pæn. Jeg vil ønske en som ham ville have mig. Men en som ham med klasse vil aldrig have mig. En fattig sort neger pige. Det er et trist liv her."

 

Hun havde sikkert et træls liv. Et liv uden kærlighed.

 

"1912, 20 September

Kære dagbog. Nogle drenge der var venner med ham. Ville have mig med ud til ham. De virkede søde. Ikke som mro havde sagt de ville være. Jeg kom der ud. Jeg bøjede mig ned, og gjorde mig klar til et kys. Istedet fik jeg en lussing. Og så en til. Og en til. Indtil alle hans venner hoppede sig på mig. Jeg var helt ødelagt efter det. Så jeg besluttede at blive en hushjælp. I det mindste får jeg ikke mere tæsk"

 

Mit liv er fantastisk ved siden af hendes. Jeg burde være taknemlig. Ikke sur. Og det vil jeg huske resten af mit liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...