Stand Up 3 (1D)

Den nu 19-årige Natalie går på universitet, og One Direction er stadig på toppen. Men da Natalie finder ud af at hun er gravid, må en del laves om i hendes og Harrys livsstil. Heldigvis er fansene glade, men hun er ikke overlykkelig, da alle presser på for at de bliver gift. Og så er de ikke så modne, som de burde være med en baby på vej. Så da de pludselig står med en baby i armen, ja, så er der ikke andet for end at være det. Men kan de virkelig også det?
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hehe, glæder mig til at høre jeres feedback. Sad og småskrev på den her under Stand Up 2 :)

26Likes
44Kommentarer
6350Visninger
AA

4. En ikke så stor overraskelse

7 måneder:

Jeg vågnede tidligt om morgenen, og kunne ikke få mine øjne til at åbne. Jeg gik i bad, og lagde mærke til en seddel på min kuffert, som jeg ikke pakket ud endnu. Jeg kiggede ned på teksten fra Everything About You, jeg grinede lidt over Harrys halvplatte forsøg, på at muntre mig op. Jeg trak en t-shirt over hovedet, og tog nogle jogging-bukser på. Jeg havde ikke makeup på, men var lidt ligeglad. Jeg gik ud af værelset, og så trætte Eleanor, Louis og Harry sidde i stuen.

"Godmorgen," mumlede vi i munden på hinanden, jeg satte mig ved siden af Harry i sofaen, der havde hovedet dybt begravet i en graviditetsbog. Min mave rumlede, og vi grinte.

"Så så, du skal nok få noget morgenmad. Man skulle næsten tro, du var Nialls datter," sagde jeg til den efterhånden store mave. Kun 2 måneder til! Jeg tog noget af det hurtigste, der var at spise.

 

De andre kom senere, mens jeg sov på den dybt koncentrerede Harrys skulder. Jeg vågnede ved, at Liam ruskede i mig.

"Hejsa!". Min stemme var overraskende frisk. Tv'et var tændt, de sad nede på gulvet, og Zayn kiggede op på mig.

"Hvad så, lillemor?" grinte han, og jeg skubbede sødt til ham. Jeg satte mig ned ved siden af ham og Harry, der tog mig ind i et kram. Vi sad og snakkede lidt, da Danielle spurgte om noget, jeg ikke havde tænkt over.

"Har I fundet et navn?". Jeg rystede på hovedet.

"Jamen, så må vi da hjælpe!" udbrød Louis, og de begyndte at nævne navne. Jeg flækkede fuldstændig, da Louis kom med sin idé.

"Louise,". Ej, hvor var han opfindsom. De havde mange diskussioner, men det var ikke før et bestemt navn, jeg faktisk opfangede nogle af dem.

"Hvad med Ava?" foreslog Niall, og jeg kiggede forbavset på ham. Ava Styles, det var perfekt! Vent! Det var da kun hvis jeg blev gift med Harry, at det ville være Styles. Mine tanker fik mig til at fade væk, indtil jeg mærkede Eleanor tage fat i mig.

"Hallo? Jorden kalder!" sagde hun blidt, og alle stirrede på mig.

"Ava er et godt navn. Niall, hvor fik du det fra?" spurgte jeg hurtigt, han trak på skuldrene.

"Ava Styles. Det lyder godt!". Harry kiggede drillende på mig, havde han læst mine tanker? Jeg løftede det ene øjenbryn, okay nu var navnet valgt. De sov her alle sammen, og vi lå og så en film på gulvet. Jeg blev træt i ryggen, og satte mig på Zayn, der lå på sofaen.

"Du er altså ret tung!" udbrød han grinende.

"Det er da ikke min skyld, det er da Harry, der gjorde mig gravid!" sagde jeg flabet, og latteren spredte sig i rummet.

 

Jeg stod ude i køkkenet, og lavede mad sammen med Eleanor og Danielle, da Harry kom ind. Jeg kiggede ned i gryden, der var proppet med pasta, der skulle jo være til otte mennesker. Eller egentlig ni, sagde man ikke altid, at gravide spiser for to? De gik ud, og jeg kunne nærmest ikke kigge på ham, jeg vidste bare hvad han ville spørge om, og jeg havde absolut intet svar. Harry rømmede sig, jeg hævede mit blik, og kiggede lige ind i hans dybe grønne øjne. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt.

"Noget galt?" spurgte han charmerende, og jeg rystede på hovedet, "Er du sikker?".

"Ja," svarede jeg hurtigt, og kiggede ned i pastaen igen.

"Ava Styles, jeg ved godt, hvorfor navnet freakede dig. Men hvorfor ikke, Natalie? Vi elsker hinanden, og vi skal have et barn sammen,". Han tog fat i min hånd, jeg vendte mig mod ham, jeg havde ikke lyst til at snakke om det.

"Man behøver jo ikke blive gift, bare fordi man elsker hinanden og skal have et barn,". Ordene fløj ud af min mund, inden jeg nåede at stoppe dem. Jeg trak min hånd til mig. Harry kom tættere på, indtil han stod så tæt på mig, som han kunne. Der var jo en ret så stor mave mellem os.

"Natalie, jeg elsker dig, og jeg har allerede spurgt en gang, men vil du gifte dig med mig?".

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Springer i månederne, jeg ved det godt, men jeg kan nærmest ikke vente til at skrive om den lille 1D-baby :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...