The rules prohibit love - Justin Bieber.

Se traileren helt ude i højre side..

216Likes
254Kommentarer
24040Visninger
AA

3. Pattebarn.

Justins synsvinkel.

Jeg gik ud på gangen og var egentlig på vej hen til Jason, som er en af mine gode venner på skolen. Da jeg kunne høre noget musik komme inde fra dansesalen af. Normalt var der ingen der brugte dansesalerne om aften, da alle var godt og grundigt trætte. Så det undrede mig en smule. Jeg gik med forsigtige skridt hen til døren ind til salen, da døren stod halvt åben. Jeg kunne se en skikkelse bevæge sig med musikken. Da jeg gik helt hen til døren, fik jeg øje på Kaitlyn, som så helt opgivende ud. Hun var den eneste der var i salen, og hun blev ved med at gentage nogle trin, men det var som om hun hele tiden lavede en fejl. Det var nok det, der gik hende på. Hun havde ikke opdaget mig, da hun stod med ryggen til mig og kiggede ind i spejlet.

Hun så helt koncentreret ud og blev ved med at gentage trinene, men hun failede. Jeg gik lidt længere ind i salen og stod og betragtede hver en bevægelse hun iagttog. Da hun gentog trinene igen, endte det med at hun faldt, men rejste sig bare op og sukkede. Hun gik over og slukkede musikken, hvorefter hun tog sit håndklæde og tørrede noget sved væk fra panden og halsen. Hun vendte sig om, og i det hun skulle til at tage en tår af sin vandflaske stoppede hun. Hun fik øje på mig. ”Ohh, hey Justin. Hvad laver du her?” Spurgte hun eftersøgende og prøvede på at smile, men tog så en lille tår af sin vandflaske. ”Jeg hørte din musik og blev nysgerrig.” Svarede jeg ærligt og grinte kort. ”Hvor lang tid har du stået der?” Spurgte hun og pegede over mod mig.

”Fem minutter cirka.” Jeg begyndte at gå tættere hen mod hende, for så ville vi slippe for at snakke så højt, da vi stod rimelig langt væk fra hinanden, da salen var stor. ”Det må da ha’ været kedeligt!” Fastslog hun, men jeg erklærede mig uenig, ved at ryste på hovedet. ”Det var interessant. Det er ikke hver dag, man ser en talentfuld pige, ligesom dig!” Sagde jeg charmerende og kiggede hende i øjne. Vi begge sænkede stemme, da vi kom tættere og tættere på hinanden, selvom det kun var mig der flyttede mig. ”Det tror jeg ikke Sandy er enig med dig i.” Konfronterede hun og lagede sin vandflaske og håndklæde over i tasken. Hvorefter vi begge satte os ned. 

Kaitlyn satte sig i skrædderstilling, i mens jeg bare strakte mine ben ud. ”Hvad skal det betyde?” Spurgte jeg og kiggede uforstående på hende. ”Sandy mener, at jeg skal øve mere og jeg hele tiden skal fokusere. Hun mener jeg har langt vej endnu og hun forslog, at jeg kunne øve, her i salen, på mine trin alene. For så kunne jeg måske bedre fokusere.” Forklarede hun og kiggede lidt ned. ”Fokusere du så bedre, nu hvor du er alene?” Spurgte jeg hende om og prøvede på at fange hendes blik. ”Ja, faktisk. Man lever sig helt ind i musikken, når man danser alene.” Svarede hun lidt mere muntret og smilede svagt.

”Hvor mange år, har du så danset?” Spurgte hun mig smilende om. ”Lang tid. Jeg kan ikke rigtig sætte år på det,” Svarede jeg, med et smil i stemmen. ”Lad mig gætte, du har danset siden du var helt lille bitte?” Gættede jeg og kiggede afventende på hende. Hvorefter hun nikkede med et bredt smil på læben. ”Hvordan er det egentlig at være verdens kendt? Du ved, skrigende fans overalt. Paparazzi der ikke vil give dig privatliv, som roder i dit privatliv?” Spurgte hun mig om, med et blik der fortalte at hun var interesseret i mit liv.

”Hmm, hvis man ser bort fra paparazzierne er det helt cool. Jeg elsker mine fans, og da jeg fortalte dem at jeg skulle på denne her danse skole i et år, tog de fleste, det helt cool og syntes det var fedt og var glade på mine vegne. Dog vil jeg stadig lave musik i ferierne og når jeg ellers får tid. Jeg skriver de fleste af mine sange selv, så når jeg ikke kan fortage mig med noget her på danseskolen, skriver jeg nogle tekster ned, som jeg muligvis kan bruge til mine sangen.” Svarede jeg, med et stort smil på læben. Tanken om mine fans, gjorde mig glad. ”Har du aldrig tvivlet på de folk der er kommet ind i dit liv, undervejs?” Spurgte hun mig tankefuldt om. ”Kan du uddybe det?” – ”Altså, mange folk vil kun være ven med dig fordi du er verdens kendt og har mange penge. Har du aldrig tvivlet på om folk bruger dig, som for eksempel de venner du har fået her på danse skolen?” Spurgte Kaitlyn som om hun mistænkte de venner jeg havde fået på skolen. Jeg trak på skulderen.

Jeg var egentlig blevet lidt fornærmet over at hun mistænkte mine venner på skole, for at udnytte mig. ”Hvorfor skulle de det?” Spurgte jeg en anelse surt. Jeg kunne godt se på hendes ansigtsudtryk at hun var overrasket over min tonegang. ”Fordi de vil blive set?” Svarede hun, som om jeg var dum. Jeg himlede med øjne og rystede svagt på hovedet. ”Pattebarn...” Mumlede Kaitlyn for sig selv, men jeg hørte det. ”Pattebarn? Hvad har jeg nu gjort dig?” Spurgte jeg og kiggede irriteret på hende. ”Lige nu Justin, opføre du dig som en dreng på fire år, som ikke har fået sin vilje. Du tror at alle kan lide dig for den du er, men dér tager du fejl. Folk her på skolen bruger dig, for at blive lige så populære som dig. Se det i øjne Justin, eller kan du bare ikke tåle at se sandheden i øjne?” Spurgte hun skeptisk.

”Siden hvornår er du blevet så klog om mine venner, her på skolen?” – ”Justin glem det. Jeg gider dig ikke, du for latterlig at høre på..” Og med de ord, forlod hun rummet med sin sportstaske. Jeg sad bare og kiggede på mig selv inden i det enorme spejl som forsatte hele vejen ned af væggen. Jeg sad lidt og tænkte på det Kaitlyn havde sagt. Havde hun ret? Nej. Jeg kiggede rundt i lokalet og så over på højtalerne, hvor der sad en iPod i. Det var højst sandsynlig Kaitlyns. Jeg rejste mig op, så jeg kom på benene og gik over mod højtalerne. Jeg tog hendes iPod ud af højtalerne, den måtte jeg vel aflevere på et tidspunkt. Hendes iPod var blå, ret cool farve.

~

Jeg var på vej ned til kantinen sammen med Jason, hvor jeg havde Kaitlyns iPod i bukselommen, da jeg ville aflevere den til hende. Spørgsmålet var bare, om hun overhovedet gad snakke til mig, siden hun var pissed off i går aftes. I mens jeg var på vej over til Kaitlyn holdte jeg mine bukser oppe, selvom jeg havde bælte i. Jeg tog hendes blå iPod op af min lomme og holdte med et stramt greb rundt om den, som om jeg var bange for at tabe den. Jeg traskede med normale skridt hen til det bord hun og hendes veninde Cady sad ved i kantinen. Da jeg var få meter fra bordet, kiggede Kaitlyn op fra sin mad af, og mødte mit blik. Hun fjernede det dog hurtigt igen og snakkede bare videre med Cady og nogle af de andre piger som sad ved bordet.

Jeg sukkede lavt for mig selv, da jeg godt kunne mærke at hun ikke havde i sinde om at snakke med mig, men helt ærligt. Hvad havde hun overhoved at være sur over? Det burde være mig der skulle være sur og kostbar, men nej. Det gad jeg ikke spille min tid på. Jeg standsede op foran det bord Kaitlyn og Cady sad ved og nogle andre piger jeg ikke lige kunne navne på. Cady kiggede på Kaitlyn og blev ved med at løfte hendes øjenbryn op og ned, som om Kaitlyn og jeg havde noget kørende, men Kaitlyn himlede bare med øjne og hentydede til at Cady lige så godt kunne droppe det.

Cady lavede et blik til de andre piger om at de skulle smutte. Da de andre piger smuttede og Cady og Kaitlyn kun sad ved bordet, satte jeg mig overfor Kaitlyn og Jason ved min siden. Jeg lagede hendes iPod op på bordet, hvilket fik hende til at kigge på mig. Hun kiggede først mærkeligt på mig, men hun forstod at det var hendes efter nogle par sekunder. ”Tak Justin.” Takkede hun og smilede svagt. Jeg lod hver med at gengælde smilet. ”Cady, jeg smutter. Vil du med?” Spurgte Kaitlyn og rejste sig. ”Nej, du kan bare gå. Jeg kommer senere.”

Kaitlyn nikkede svagt og forsvandt. Jason og Cady sad og gav hinanden kærlige og varme blikke. ”Emh guys. Drop det.” Sagde jeg og begyndte at små grine lidt. ”Hvad snakker du om?” Spurgte Jason mig frustreret om, og lod som om han ikke vidste hvad jeg talte om. ”Jeg er ikke dum, bro.” – ”Måske skulle du hellere koncentrere dig om Kaitlyn?” Indskød Cady og smilede lumsk. ”Hvorfor blander du Kaitlyn ind i det her? Dette er en snak mellem jer to turtelduer!” Forsikrede jeg dem om. Jason lagde hurtigt en hånd foran min mund. Hvilket fik mig til at kigge underligt på ham og gav ham blikket: ’Hvad-har-du-gang-i?’

”Er du klar over at folk kan høre dig?” Spurgte Jason mig skarpt om og kiggede advarende på mig, hvorefter han fjernede sin hånd fra min mund. ”Hvad forgår der egentlig imellem jer to?” Spurgte jeg dem om og lod hver med at svare på Jasons spørgsmål, som nok mest var en hentydning. ”Der forgår intet? Hvad tror du om os?” Spurgte Jason og smilede usikkert. Yeah right, der forgik slet ikke noget. ”Når, jeg smutter.” Sagde jeg bare, for at slippe for deres falskhed. Det lyste nærmest i deres øjne, at der forgik et eller andet.

”See ya, bro.” Sagde Jason, hvorefter vi slog vores knytnæver blidt sammen, som et slags vi ses. Hvorefter jeg gik ned til dansesalen, hvor jeg om kort tid skulle have time. Da jeg gik på gangen var der flere der gav mig high five, men hvis jeg skulle være ærlig. Kendte jeg ikke en eneste jeg hilste på, men det var vel bare noget folk gjorde her på skolen. Hilste på folk. Da jeg kom ned i danse salen, så jeg folk allerede var begyndt at strække ud. Sandy, vores danselære, var endnu ikke kommet endnu. Jeg havde fået mine grå joggingbukser på, en sort cap og en sort tank-top på, da man hurtigt fik det varmt når man dansede.  Jeg gad ikke rigtig at strække ud, da jeg ikke rigtig magtede så meget i dag. Jeg havde ingen danselektioner med Jason, da han dansede streetdance.

Cady dansede for det meste ballet. Nali, en af mine gode venner her på skolen dansede også streetdance. Brasly, som også danser hip hop, vinkede smilende til mig. Jeg kiggede hurtigt bag ud, for at se om det var mig hun vinkede smilende til, men det eneste der var bag mig. Var en hvid kedelig væg. Jeg kendte hende ikke rigtig, udover hendes navn. Hun er nok på min alder, måske lidt yngre. Langt lyst hår, sat op i en hestehale. Nogle gamacher og en hvid top på, samt nogle dansesko. Hendes øjenfarve var ikke til at se, da hun var et godt stykke væk fra mig. Mit blik faldt over på døren ind til dansesalen, da Kaitlyn kom gående ind i dansesalen, med sin sportstaske hængende ned ad skulderen. Lige efter hende, kom Sandy, vores danse lære. Hun klappede i hænderne som hun plejede.

~

Jeg var på vej hen til min værelsesdør, da jeg så Kaitlyn længere nede ad gangen. ”Ey, Katy!” Råbte jeg, og det var nok til at aflede hendes opmærksomhed. Hun vendte blikket mod mig, hvorefter hun sukkede lavt. Jeg stillede min taske ved min dør og begyndte at gå hen mod hende. ”Hvad vil du Justin?” Spurgte hun forundret og kiggede spørgende på mig. ”Hvorfor prøver du at undgå mig?” Spurgte jeg, da jeg var nået helt hen til hende. ”Jeg prøver da ikke at undgå dig?” Løgn. Var min første tanke. ”Hvorfor smuttede de så ved kantinen, efter Jason og jeg var kommet?” – ”Jeg ville bare godt hen til danselokalet.” Svarede hun enkelt og prøvede på at undgå mit blik. ”Du undgår mit blik lige nu Katy.” Konfronterede jeg og kiggede tankefuldt på hende. Kaitlyn sukkede.

”Okay, fint. Jeg prøver at undgå dig. Er du så glad?” Opgav hun og sagde sandheden. ”Hvorfor prøver du at undgå mig? Jeg har intet gjort dig.” Spurgte jeg lettere anspændt. ”Nej netop. Du har intet gjort mig og i går aftes opførte jeg mig som en bitch, rent ud sagt overfor dig og jeg har det ad helveds til med at jeg opførte mig sådan. Jeg har det vel bare med at bedømme folk for hurtigt.” Indrømmede hun og kiggede lidt ned. Jeg vil nu ikke lige frem sige at hun opførte sig som en bitch. Jeg var egentlig meget lettet. Lettet over at hun sagde sandheden. ”Katy, hør..” Startede jeg og kiggede hende dybt i øjne. ”Lad hver med at have det ad helveds til, for......Du har ret. Nogle folk bruger mig, men ikke alle. Jeg gik også lidt i forsvarsposition i går aftes.” Indrømmede jeg og smilede svagt.

Kaitlyn gengældte svagt mit smil. ”Vi var vel begge to lige gode om det, går jeg ud fra.” Indskød jeg og kiggede charmerende på hende. Hun nikkede og grinte kort med hendes søde latter. ”Justin, stop med at smile sådan til mig.” Sagde hun og kiggede væk, så hun ikke så på mig. ”Jeg smiler da bare charmerende,” Sagde jeg og grinte med min hæse stemme. ”Netop.” – ”Kan du ikke stå for min charme?” Spurgte jeg hende drillende om og smilede endnu mere charmerende. ”Justin, hvis folk ser os. Så vil vi bare få ballade!” Konstaterede Kaitlyn og kiggede mig dybt i øjne. Jeg nikkede som enig. Folk på skolen, havde det med at sprede rygter ret hurtigt og hvis lederen finder ud af det, får vi højst sandsynlig en advarsel, hvilket jeg syntes var totalt latterligt og kunne ikke rigtig se pointen i det.

”Heeey Katy og Justin!" Både Kaitlyn og jeg fik noget af et chok, men da jeg vendte mig om, så jeg at det bare var Cady. ”Ey Cady,” Sagde jeg og smilede så man kunne se mine hvide tænder. Cady stod bare og udvekslede blikke med Kaitlyn. ”Girls. Jeg er her stadig.” Jeg forsøgte diskret at aflede deres opmærksomhed, og det virkede. ”Vi må hellere til at komme ind. Er det ikke noget med at der er noget i hallen i aften?” Spurgte Kaitlyn og hentydede til om jeg vidste noget. ”Ja, der er vist nogle der skal optræde eller sådan noget.” Indbød Cady og kom i forkøbet. ”Fedt. Justin, så ses vi vel senere på aften!” Sagde Kaitlyn og krammede mig hurtigt farvel, inden der var nogle der så det udover Cady. Jeg nikkede og smilede, hvorefter jeg krammede Cady hurtigt farvel.   

~

Showet var godt i gang. Der var nogle yngre elever på skolen, som skulle optræde. De dansede til Where have you been af Rihanna. De dansede ret godt, men jeg var mere optaget af at finde Kaitlyn og Cady. ”Cady har lige skrevet, at de er på vej.” Hviskede Jason i mit øre og viste mig beskeden fra Cady. What the.....? Havde de noget kørende heller hvad, siden Cady skriver babe til Jason? Jeg kiggede spørgende på Jason, men ignorerede det og smilede bare. Jasons tøj bestod af et par hængerøvsbukser, en hvid trøje hvor der stod ’SWAG’ på, også nogle sorte Vans. Mit eget tøj bestod af nogle sorte hængerøvsbukser, en grå T-shirt med V-hals, en grå hue og nogle Spura sko i sorte. ”Hey!” Det var uden tvivl Cady, men hvor var Kaitlyn?

Jeg smilede forundret og kiggede på Cady og gav hende blikket: ’Hvor-er-Kaitlyn?’ – ”Hun gik ned i dansesalen, for at øve.” Cady sagde det med en glad og varm stemme. Den pige var altid i godt humør. Jeg valgte bare at nikke og kigge på Jason, som kiggede helt smask forelsket på Cady. ”Dude. Jeg smutter lige på toilettet.” hviskede jeg i Jasons øre, men det var nu ikke helt oprigtigt. Jason svarede ikke, men nikkede bare smilende og kiggede forsat hen på Cady, som var gået hen til en plads lidt længere henne. Jeg smuttede ud af hallen og ud på gangen hvor der kun var en rengøringsdame at se, hvilket ikke var så interessant efter mit vedkommende. Jeg gik længere ned ad gangen og drejede til venstre, hvor der var endnu en lang gang, hvor der stadig ingen mennesker var. Døren var åben til dansesalen og jeg kunne høre noget musik og se en lille skikkelse.

Jeg gik længere ind af døren og så Kaitlyn stå og danse foran spejlet. Hun øvede sig, som hun havde fået besked på af Sandy. Jeg syntes at Sandy var lidt for hård ved Kaitlyn nogle gange, men Kaitlyn har svært ved at sige folk i mod, eftersom at hun ikke siger Sandy i mod når hun siger til Kaitlyn at hun godt kan gøre det bedre og hun skal øve noget mere. Det var som om Sandy havde noget i mod Kaitlyn, som om hun havde en dårlig indflydelse på Kaitlyn. Jeg rystede tanken ud af mit hoved og betragtede Kaitlyns bevægelser.

Hun dansede til sangen Call my name af Cheryl, ret god sang. Jeg krydsede mine arme og lænede mig op ad væggen med den højre fod placeret på væggen. Selvom det var forbudt at have sine sko op ad væggen, men hvad folk ikke så, havde de ikke ondt af. Da Kaitlyn færdiggjorde sin dans uden en enkel fejl, stoppede hun sangen. Hvorefter jeg klappede. Hun kiggede over på mig og smilede. ”Burde du ikke være nede i hallen og se de yngre danse?” Spurgte hun mig smilende og sendte mig en lumsk blik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...