The rules prohibit love - Justin Bieber.

Se traileren helt ude i højre side..

216Likes
254Kommentarer
24039Visninger
AA

10. Narrøv!

Kaitlyns synsvinkel.

”Jo, men jeg kunne ikke fordrage min anden værelseskammerat, så jeg klagede.” Forklarede Christina, i mens hun tyggede på sit store lyserøde tyggegummi og snoede sit lange blonde hår rundt om hende fingre. ”Yeah right.” Mumlede jeg, da jeg vidste at der lå noget bag i det. Jeg havde på fornemmelsen at hun var ude på noget, men hun var svær at læse. Jeg sukkede og ville bare prøve at ignorere hende. Jeg kiggede lidt rundt, for at finde min iPhone, som jeg havde glemt, da jeg tog hjem til Florida i en uge. ”Har du set en iPhone i sort, lægge her inden?” Spurgte jeg spørgende om, selvom jeg ikke var meget for at snakke med hende, men jeg ville gerne have min mobil.

Christina kiggede med et løftet øjenbryn på mig, men pegede så over mod mit lille natbord. Jeg kiggede over mod mit natbord og så den lå der. Jeg huskede ikke at jeg havde lagt den der, men whatever, nu havde jeg fundet den. Jeg tog den op i hånden og så at jeg havde fået en masse beskeder og opkald. Jeg tjekkede nogle af mine opkald og så at jeg havde besvaret et opkald fra Justin, for en time siden. What the fuck? Jeg havde skuda ikke besvaret nogen opkald? Jeg kiggede over på Christina som stod og kiggede nysgerrigt over på mig. Det var som om en pære lyste inde i mit hoved, da det gik op for mig hvad Christina havde været ude på. Jeg undlod at sige noget til hende, men prøvede på at tænke tingene igennem.

Cody havde sten sikkert haft en finger med i spillet, uden tvivl. Det var derfor Christina havde bedt om en ny værelseskammerat, for hun vidste jeg manglede en. Men hvordan ved Cody at Justin og jeg havde noget kørende? Cody havde muligvis besvaret opkaldet. Den narrøv! Hvorfor skulle det lige gå udover mig? Var det fordi jeg var en af Cadys bedsteveninder? Det giver jo ingen mening? Jeg kiggede kort over på Christinas alt for snobbet og dullet ansigt, hvorefter jeg gik ud af døren. Jeg vidste ikke hvem jeg skulle finde først, narrøven eller Justin? Jeg gik hen ad gange, i mens folk gik den modsatte vej, da de sikkert skulle hen til deres værelser.

Det føltes som om jeg havde gået på gangen i en time, fordi der var så mange mennesker og det var svært at komme frem af, når de gik den modsatte vej. Inden jeg nåede trapperne, som førte ned af, fik jeg øje på Justin som gik op af trapperne. Han kiggede op, og fik hurtigt øje på mig. Ved siden af ham, gik nogle af han kammerater som jeg ikke kendte navne på. Jeg vidste ikke om jeg skulle smile eller ej, men jeg valgte at lade hver. Han sendte mig et koldt blik, og jeg vidste med det samme at det var Cody der havde besvaret opkaldet fra Justin. Måske troede Justin det var en helt anden fyr end Cody?

Når man snakker i telefon med nogen, så kan ens stemme godt virke en smule anderledes. Nervøsiteten steg en smule, da Justin var en meter fra mig. ”Jus..” Han afbrød mig hurtigt, inden jeg overhovedet nåede at tale ud. ”Bare lad mig være.” Hans stemme var skarp og kold og inden jeg nåede at se mig om, var han gået. Da jeg gik med hastige skridt gik ned ad trapperne, fik jeg øjne på Jason og stoppede op. ”Har du set Cody?” Var det eneste der røg ud af min mund. Jason så forundret på mig og sendte mig et frustrerende blik, men svarede så: ”Sidst jeg så ham, var han Ude foran hoveddøren og ryge sin cigaret.” Jeg sukkede ved tanken om at han var ude for skolens område.

Man skulle først have en tilladelse til at gå ud, medmindre det var ude bagved, hvor der var en sø, nogle træer, en gåsti og nogle bænke. Jeg kiggede takkende på Jason og forsatte så videre ned ad trapperne med hastige skridt. Jeg løb hen ad gangen og erklærede at jeg nok ville få en advarsel for at gå ud for skolens område, uden en tilladelse, men lige nu – kunne denne her danseskole rende mig. Jeg gik ud af døren, til danseskolen og hen mod Cody som stod og røg sin klamme smøg. Jeg stillede mig cirka to meter væk fra ham, så jeg slap for den røg der kom ud af hans mund, eftersom at han røg.

”Hvorfor mig?” Spurgte jeg spørgende og irriteret om. Cody vendte blikket hen mod mig, hvorefter han lo en smule. ”Der har vi jo Kaitlyn pigen,” Lo Cody og stak hans smøg ind i munden. ”Hvordan vidste du at Ju...” Jeg blev afbrudt af Codys irriterende stemme. ”Snuske, tror du virkelig at jeg er så dum. Jeg ved skuda godt at Bieber og dig har noget kørende.” Cody spillede sej, men fra min synsvinkel var han en narrøv. ”Hvordan ved du det?” Spurgte jeg forvirret og troede et øjeblik på at det bare var noget han sagde, for at skræmme mig. ”Jeg så jer på taget, sveske” Cody spillede så hellig, så det var helt utroligt.

”Hold nu kæft, med dig og dit snuske og sveske pis. Jeg er træt af dig Cody! Hvad har jeg gjort dig, siden du er så opsat på at ødelægge mit liv og få mig bortvist?” Råbte jeg, så alle dem der gik på gaden og var på vej op af trapperne hørte mig, men jeg var ligeglad. Cody tog sin mobil op af lommen og startede en video. ”Hvis du så meget siger et kvæk, viser jeg denne video til Mrs. Johnson og du er så godt som bortvist!” Hviskede Cody hæs og lo. Cody havde filmet Justin og jeg kysse. ”To ord. Rend. Mig!” Da jeg havde sagt det, gik jeg op ad tapperne og ind på skolen og hen ad gangen.

Jeg kunne fortælle Mrs. Johnson så mange ting om hvad Cody havde gjort og han ville blive bortvist med det samme. Han gjorde mig en smule bange. Hvis nu han virkelig havde tænkt sig at vise videoen til Mrs. Johnson? Justin og jeg ville jo blive bortvist.

~

Dagene gik og der var ikke sket det store. Justin og jeg snakkede ikke sammen. Han har ikke ville lade mig forklare. Jason havde endda prøvet på at få ham til at tale med mig, bare i et minut, men han protesterede og sagde han ikke ville. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille op. Det eneste jeg havde fortaget mig var at passe mine danselektioner. Jeg havde stadig Christina som værelseskammerat, da jeg ikke havde fået taget mig sammen til at brokke mig, men jeg tilbragte mest af min tid nede i dansesalen, så det var kun når jeg sov, jeg var på mit værelse. Brasly og jeg sad nede i kantinen, hvor vi sad med nogle andre piger og spiste vores frokost som bestod af en sandwich.

Jeg spiste ikke rigtig min sandwich, jeg sad bare og prikkede lidt til den, i mens de andre sad og snakkede. Jeg vidste ikke om Cody ville vise Mrs. Johnson videoen eller ej, og om han havde vist den. ”Katy, hører du overhovedet efter?” Jeg vågnede op fra min trance og lagde mit blik over på Brasly, som åbenbart havde siddet og fortalt mig noget. ”Oh, ja. Undskyld.” Mumlede jeg og kiggede ned på min sandwich. ”Kaitlyn Duhamel, du bedes venlig gå ned på Mrs. Johnson kontor omgående!” Det gav et sæt i mig, da en dame sagde det højt i højtalerne, så alle på skolen kunne hører det.

Alles blik i kantinen blev ført over på mig. Jeg kiggede over på Brasly, som sendte mig blikke: ’Hvad –forgår-der?’ Men jeg ignorerede hendes blik og rejste mig op og gik ud af kantinen, i mens alles blik iagttog hver en bevægelse jeg fortog mig. Det var ret creepy. Jeg gik langs gangen, hvor der ingen mennesker var. Jeg drejede til venstre, hvor der endnu en lang gang var, gennem den lange gang, var der døre til alle sider hvor folk som arbejdede her havde deres eget kontor. Jeg begyndte at ryste, og mit hjerte begyndte at banke hurtigere og hurtigere ind mod mine ribben. Jeg gik hen mod Mrs. Johnsons kontor og automatisk, begyndte jeg at gå langsommere og langsommere.

Jeg rystede over hele min krop, men det var ikke til at se. Jeg bankede stille på Mrs. Johnsons dør, hvorefter jeg hørte hende sige: ”Kom ind,” Jeg åbnede forsigtigt og lydløst døren og gik ind af døren og med det samme fik jeg øje på Justin, som sad på en stol overfor hende, hvor i mellem dem var hendes lange bord. ”Sæt dig ned,” Mrs. Johnson stemme lød streng, med samtidig en smule blid. Jeg lukkede døren og satte mig over på den anden stol, som stod en halv meter fra Justins. Jeg prøvede på at synke den klump jeg havde siddende i halsen, men det var som om den ikke ville synkes. ”For et par dage siden, var der en anonym person fra skolen, som gav mig en videooptagelse af jer to, som kyssede oppe på skolens tag. Er det korrekt?” Spurgte Mrs. Johnson os om, og foldede sine hænde sammen og lagde sine albuer på bordet.

Jeg kiggede for det mest ned i gulvet, i mens ingen af os svarede. ”Det tager jeg som et ja og når det er imod skolens regler, følger der også strenge konsekvenser med, som i nu nok kan gætte jer til.” Begyndte Mrs. Johnson. Det var som om hun nød at se os sådan her. Jeg fjernede mit blik fra mine sko og kiggede op på Mrs. Johnson. ”Jeg har siddet lidt og overvejet det og jeg er kommet frem til en beslutning.” Jeg tror aldrig mit hjerte havde banket så hurtigt før, i hele mit syttens års liv. Jeg kiggede afventende på Mrs. Johnson.

___________________________________

Heeey Læsere. Vil i høre en hemmelighed? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...