The rules prohibit love - Justin Bieber.

Se traileren helt ude i højre side..

216Likes
254Kommentarer
24079Visninger
AA

4. Idiot.

Kaitlyns synsvinkel.

”Jeg spørg om det samme.” Svarede Justin flabet og smilede sit berømte smil, hvilket fik mig til at grine kort. Jeg tog mit håndklæde som lå på gulvet og tog det op til hovedet, og tørrede mit ansigt og nede ved halsen. Jeg havde en høj hestehale, hvor jeg havde en fletning i venstre siden også havde jeg nogle sorte stramme tynde jogging bukser på, med en sandfarvet top på. ”Kait..” Begyndte Justin og fjernede sin fod fra væggen og gik hen mod mig. ”Har jeg fået et nyt kælenavn?” Spurgte jeg drilsk og grinte. Det var nu mere en hentydning en det var et spørgsmål. ”Pas på at alt dette med dans ikke stiger dig til hovedet,” Forsatte Justin og kiggede seriøst på mig.

”Hvad mener du?” Spurgte jeg og kiggede uforstående og spørgende på ham. ”Du burde være nede i hallen lige nu, sammen med os andre, men i steden er du her og øver.” – ”Jeg havde bare ikke lyst til at gå ned i hallen i dag,” Forklarede jeg med en vanskelig tonegang. ”Hvorfor er du egentlig her Justin?” Spurgte jeg ham smilende om og løftede det ene øjenbryn. ”Cady fortalte mig at du var her.” – ”Og?” Jeg ville have han skulle forsætte, for det var ikke et ordenligt svar for mig. ”Showet var alligevellet kedeligt, så jeg smuttede her hen.” Forsatte han, i mens han smilte sit velkendte smil. Jeg svarede ham ikke, da jeg ikke rigtigt vidste hvad jeg skulle svare.

”Er du færdig med at danse, eller?” Jeg rystede på hovedet og bed mig blidt i underlæben. ”Så dans, så kigger jeg på!” Fastslog Justin og lagde sine arme over kors. ”Nu?” Min dumhed fik Justin til at grine, hvorefter han gik over og tændte musikken fra min iPod. Jeg stod bare og gloede på ham og gik lidt tættere på spejlet. Altid når jeg dansede, kiggede jeg mig selv i spejlet samtidig, så jeg kunne se om jeg gjorde det godt nok. ”Fair nok..” Mumlede jeg for mig selv og kiggede hurtigt over på Justin. Jeg begyndte at danse. Det gik meget godt, indtil jeg stoppede mig selv i, at jeg lavede en fejl. Justin stoppede musikken og gik hen mod mig. ”Du skal have dit højre ben mere til siden,” Rettede Justin mig, som om han var min danselære. Jeg kiggede uforstående på ham.

Justin gik helt hen til mig og smilede en smule smørret. Han lagde sine hænder på mit højre ben og løftede det lidt mere til siden. Jeg kunne ikke lade hver med at grine for det kilede, da Justin havde sine hænder ved mit lår, hvilket gjorde at jeg mistede balancen og faldt, da jeg kun stod på et ben. Det at jeg faldt, fik mig bare til at grine endnu mere, hvilket det også fik Justin til.

~

Ugerne gik hurtigere og hurtigere og jeg havde allerede været på skolen i godt og vel i to måneder. Klokken var snart tolv, men jeg kunne ikke sove. Så jeg lå bare og snakkede med Cady som heller ikke kunne falde i søvn. ”Hvad forgår der egentlig imellem dig og Jason?” Spurgte jeg Cady dæmpet. ”Det er en lang historie...” Begyndte Cady, men jeg gav ikke op så let. ”Jamen så fortæl. Jeg har masserer af tid, og jeg elsker lange historier!” Forsikrede jeg hende om og smilede, samtidig med at jeg løftede mine øjenbryn op og ned, på sammen tid. ”Okay, okay! Jeg skal nok fortælle dig det, hvis du bare gider stoppe med at gøre det der med dine øjenbryn!” Opgav Cady og grinte. Jeg stoppede med det og smilede tilfreds.

”Jason og jeg mødte hinanden sidste år, på denne her danseskole. Vi hang meget ud sammen og vi var nærmest bedste venner, men skolen advarede os om at hænge ud sammen. Så de gjorde sådan at Jason og jeg blev fuldstændig splittet. Vi havde allerede fået to advarsler hver, for at blive set sammen, du ved....Holde i hånd og så videre, men vi nåede aldrig at få den tredje advarsel, før vi fik sommerferie..” Wow, var min første tanke, da Cady holdte en pause med at tale. ”Jason og jeg har stadig to advarsler hver, så hvis vi bliver set sammen ingen. Bliver vi bortvist og det er det sidste jeg vil!” – ”Så det er derfor i kun sender hinanden blikke?” Spurgte jeg forundret og smilede.

”Hvor fra, ved du, at Jason og jeg sender blikke til hinanden?” Hendes stemme lød en smule chokeret og kiggede med halvåben mund på mig, hvilket jeg syntes så temmelig sjovt ud, men jeg prøvede på at holde mit grin inde. ”Det kan jeg da se, når vi sidder og spiser mad i kantinen, så kigger du altid over mod det bord Jason og Justin sidder ved.” Svarede jeg ærligt og smilede automatisk da jeg nævnte Justins navn. ”Uhhh, hvad forgår der i mellem Justin og dig?” Spurgte Cady drilsk, hvorefter vi begge grinte. ”Intet.” Svarede jeg kort og enkelt og kunne mærke at jeg begyndte at rødme en smule, men Cady kunne ikke se det, da det var mørkt.

~

Jeg gik på gangen og var på vej ned i kantinen og spise noget frokost og jeg var allerede godt sent på den. Den var et minut til jeg skulle være der, da min far ringede og ville høre mig om nogle ting, hvorefter jeg glemte alt om tiden. Jeg begyndte at løbe på gange, hvor der nærmest ingen mennesker var. ”Ey Kaitlyn, hvorfor har du så travlt?” Jeg sukkede, da jeg udmærket godt vidste hvem stemmen tilhørte. Cody, ham jeg havde planer om at holde mig langt væk fra, efter alt det jeg har hørt af Cady. Jeg standsede op og tøvede et øjeblik om jeg skulle ignorere ham eller svare ham.

”Jeg skal et sted hen.” Svarede jeg bare og skulle til at gå videre, men Cody greb fat om mit håndled og hev lidt i mig, så jeg vendte fronten mod ham. ”Hvor skal du hen?” Så langt væk fra dig, var min første tanken, men jeg undlod at sige min tanke højt, da det ikke ville være noget godt i det. ”Ned til kantinen,” Vrissede jeg og løsrev mit håndled, så han ikke længere havde fat i det. ”Det kan du da godt skyde en hvid pil efter, for du skulle have været der for et minut siden sveske.” Grinede Cody hånede.

Han virkede meget lumsk og skummel og meget hård i sin tonegang, hvilket jeg ikke brød mig specielt meget om. ”Hvorfor håner du af mig? Syntes du måske det er sjovt at jeg ikke må få noget frokost?” Spurgte jeg surt og kiggede irriteret på ham. ”Snuske, det var meningen. Jeg vidste skuda godt hvor du skulle hen. Jeg ville bare gerne have det sjovt,” Cady havde ret, og det skræmte mig at Cody kunne være sådan. ”Idiot..” Mumlede jeg og begyndte at gå ned mod kantinen, selvom jeg ikke kunne få noget frokost.

Da jeg kom ned i kantinen var der propfyldt og alle borde var bare optaget, men jeg var næsten hundred procent sikker på at Cady og de andre piger, havde taget et bord. Jeg kiggede til højre og venstre, hvorefter jeg fandt dem efter lidt tid. ”Hvor er din mad søde?” Spurgte Brasly og kiggede forundret på mig over jeg ikke havde noget mad med mig. ”Jeg kom forsendt. Cody ville åbenbart irriteret mig og bruge det ét minut jeg havde på til at komme ned i kantinen, på at snakke med mig så jeg ville komme forsendt og intet frokost få.” Forklarede jeg og satte mig ned i mens. Cady rullede med øjne da jeg nævnte Cody.

~

”Justin, jeg skal vise dig noget. Kom!” Sagde jeg og tog fat om hans håndled, hvorefter jeg trak ham med ud på altanen. Der var en nød-trappe, som man for det meste kun brugte i nødstilfælde, som for eksempel brand. Jeg slap mit greb om Justins håndled og hev trappen ned, så man kunne gå op ad den. Jeg gik først op ad trapperne, da det var mig der vidste hvor vi skulle hen.  Der var i alt fem etager på danse skolen, så vi skulle gå tre etager mere op. Der var rimelig stor sandsynlighed for at folk ville få øje på os, da vi gik lige ude foran deres vindue og altan, men jeg håbede bare på at vi havde heldet med os.

Jeg ville vise Justin hvor jeg tilbragte mange af mine aftner henne. På taget. Da vi var nået op på taget, standsede jeg op og kiggede på Justins reaktion. Han så forbløffet ud og kiggede bare ud over den smukke udsigt og op på stjernerne. Klokken var også ti om aften, og de fleste på skolen, lå sikkert og snork sov, da vi skulle have dansetimer tidligt om morgen, i morgen. Jeg satte mig ned og lagede mig på ryggen, så jeg kiggede på stjernerne, hvorefter Justin gjorde det samme. ”Har du aldrig lagt mærke til at....Hvis du kigger op på stjernerne, så kommer der bare flere og flere?” Spurgte jeg Justin om og blev ved med at holde mit blik på stjernerne. Justin svarede ikke, men grinte bare kort.

”Hvordan er det så at været kendt som Josh Duhamels datter?” Nu var det hans tur til at spørge, og min tur til at besvare. ”Det er irriterende. Jeg ville bare gerne være Kaitlyn Duhamel og ikke Josh Duhamels datter, som ikke bliver bedømt ud fra hvem man er datter af.” Svarede jeg og satte mig op, så jeg ikke lå ned mere. Jeg lænede mig i steden op af den korte mur, som var i alle siderne af taget. ”Jeg forstår.” Justin lød så sød med hans hæse stemme. ”Hvis du havde ét ønske. Hvad ville du så ønske?” Spurgte Justin mig om og smilede smørret og satte sig så også op, men bare overfor mig, så det var lettere at kigge ham i øjne. ”Hmm, at min mor stadig var her.” Svarede jeg og kiggede ned på mine lår.

”Ohh....Det er jeg ked af at høre,” Jeg fjernede mit blik fra mine lår og op på Justin som så vanskeligt på mig. ”Hun dødede nogle par sekunder efter hun havde født mig. Så min far stod alene med mig.” Forklarede jeg. Jeg havde ikke rigtig snakket med så mange om min mors død, da det gjorde alt for ondt, men det var som om. Når jeg var sammen med Justin, at jeg automatisk åbnede mig op. Min far havde også flere gange fortalt mig at det var bedre at snakke med nogle om det. ”Er din far ikke sammen med Fergie Ferguson?” Spurgte Justin en smule uforståeligt og forvirret, hvilket jeg fnøs lidt over.

”Jo. Ferige er min bonus mor, pap mor, hvad du nu vil kalde det.” - ”Men hvad ville du ønske, hvis du kun havde ét ønske.” Spurgte jeg, mest for at skifte emne, men det var nu også meget interessant at høre hvad Justin ville ønske. Jeg var bare generelt en nysgerrig pige. ”At jeg kunne besøge min familie i Canada,” – ”Hvorfor kan du ikke det?” Mit spørgsmål lød lidt dumt, efter min mening, men whatever. ”Kompliceret. Arbejder stort set hele tiden, så det er svært at få tid til ens familie, når de også bor så langt væk og nu, er jeg jo på denne her skole, så er det kun i ferierne, men der skal jeg arbejde med min musik.” Efter min opfattelse, virkede det som om Justin næsten aldrig har tid til sin familie, hvilket jeg syntes er synd. Både for hans familie, men også for ham selv.

”Men, hvis du i forvejen ikke har så meget tid til din familie. Hvorfor valgte du så at gå på denne her danse skole?” Spurgte jeg tankefuldt. Hele min hjerne, var propfyldt med spørgsmål. ”Der er flere grunde. Skolen manglede nogle flere elever på skolen, som havde massere af penge og berømmelse. For jo flere kendte de får ind på skolen, jo flere ansøgninger for de. Jeg følte det var et tilbud man ikke sådan bare lige fik hver dag, så jeg sagde ja tak. Jeg kan også forbedre mig i dans, så jeg kan bruge det til koncerter, tourneer og den slags,” Justin og jeg sad bare og kiggede smilende hinanden i øjne, i mens han snakkede, men han afbrød vores øjenkontakt, ved at rejse sig op.

”Her, lad mig hjælpe dig,” Sagde Justin og rakte sin hånd ned, hvorefter jeg smilede og tog i mod den. Gentleman. Da jeg fik løftet mit hoved en smule op, så jeg ind i Justins vidunderlige honning brune øjne, og opdagede hvor tæt vi stod op ad hinanden. Justins hoved rykkede tættere på, i mens jeg bare stod forstenet og kiggede ham i øjne. ”Justin, vi må hel...” Mere nåede jeg ikke at sige, før Justin plantede sine læber på mine.

Hans læber lukkede munden på mig. Af en eller anden grund blev jeg revet med og begyndte at kysse med. Justin trak sig ud af kysset og smilede smørret. ”Kiss. Best way to shut a girl up!” Justins ord fik mit til at smile usikkert, det føltes så forkert på så mange måder.  Vi begge kunne risikere at blive bortvist fra skolen, hvis der var nogle der opdagede at Justin og jeg kyssede. Det var alt for risikabelt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...