The rules prohibit love - Justin Bieber.

Se traileren helt ude i højre side..

216Likes
254Kommentarer
24180Visninger
AA

11. Goodbye.

Kaitlyns synsvinkel.

”Justin, du slipper med en advarsel og Kaitlyn jeg må desværre meddele at du bliver bortvist omgående.” What?! Jeg var mundlam. Det var på ingen måde fair! ”I’m sorry, what?” Spurgte jeg en smule surt om. Hvordan kan hun gøre så meget forskel? ”Mrs. Johnson det kan du da ikke mene?” Forsatte jeg og prøvede på at beherske min tonegang. ”Kaitlyn Duhamel, du har brudt reglerne her på skolen og du bliver nød til at accepter de konsekvenser, der nu engang følger med!” Sagde Mrs. Johnson strengt. Hendes blik var forudsigeligt. ”Det er ikke fair at Justin får lov til at slippe med en advarsel, når...” – ”Jeg har truffet et valg og sådan er det! Du får ti minutter til at pakke dine ting!” Råbte Mrs. Johnson strengt og pegede over mod døren. Der røg en tårne ned ad min kind, en efter en.

Jeg rejste mig op og gik ud af døren, i mens jeg græd lydløst. Jeg prøvede på at dække mit ansigt, så godt jeg nu kunne for ikke at folk skulle se mig græde. Det havde lige ringet ind til dansetime, så der var mange folk på gangen og det gjorde bare at jeg havde svære ved at komme frem. Jeg gik op ad trapperne og hen ad gangen. ”Katy, hvad er der sket?” Kunne jeg høre Braslys bekymrende stemme omme bag mig. ”Jeg er blevet bortvist,” Græd jeg i hendes arme og kæmpede med at stå på benene. ”What?!” Råbte Brasly højt og prøvede på at få mit hoved op, så hun kunne se mig i øjne. Jeg løftede mit hoved og kiggede hende i øjne. Hun vidste ikke noget om at Justin og jeg havde noget kørende.

”Jeg har haft noget kørende med Justin. Cody havde set det og filmede det fra sin mobil, han viste det til Mrs. Johnson, hvorefter hun bortviste mig,” Græd jeg og prøvede på at fjerne min mascara – godt at jeg havde taget vandfast mascara på, ellers havde jeg sikker lignet en vaskebjørn. Brasly svarede ikke, da hun sikkert var en del chokeret. ”Jeg bliver nød til at gå. Jeg skal ind og pakke,” Mumlede jeg og havde nogenlunde fået ro i mig selv og holdt op med at græde. Jeg gik ind på mit værelse og begyndte at pakke alle mine ting ned. Det var ikke andet end et par dage siden, jeg lagde det på plads og nu skulle jeg pakke det hele ned igen, dog var det ikke så meget tøj jeg havde brugt.

Da jeg var blevet færdig med at pakke mine ting, skulle jeg til at gå ud af døren, da Justin kom ind af døren. Jeg kiggede bare koldt på ham. Lige nu, havde jeg intet til overs for ham. Jeg gav ham det kolde blik, som han havde givet mig siden vi kom tilbage på danseskolen efter vi havde haft en uges ferie. ”Jeg har lige snakket med Cody. Han fortalte mig at det var ham der havde besvaret opkaldet, da jeg ringede..” Justin var tilsyneladende ked af at han havde ignoreret mig. ”Så var det måske klogt af dig, at du gad lytte til folk når de prøver på at forklare dig sandheden.” Mumlede jeg en smule hårdere end jeg havde forventet af mig selv, men det var jo sandt.

Uden Justin nåede at sige mere, gik jeg. Da jeg var nået ud foran skolen, stod Brasly, de andre piger og Jason der, for at sige ordenligt farvel. Der var en mand som arbejdede på skolen, som stod ude foran og ventede på at jeg blev færdig med at sige farvel til folk, da det var skolen der skulle sørge for at jeg kom hjem, i god behold. Mrs. Johnson havde snakket med min far, men hvad han havde sagt til det hele, vidste jeg ikke. Da jeg vendte mig om, for at se om der var nogle jeg manglede at sige farvel til, stod Justin der pludselig. Jeg kiggede bare op på ham, men fjernede så mit blik. Jeg havde ikke lyst til at kigge på ham.

Det var ikke fair at jeg blev bortvist, og Justin bare fik en advarsel. Justin kunne havde sagt hende i mod, men han havde bare holdt sin mund lukket. Jeg kiggede ham hurtigt i øjne, men valgte så at lade hver med at kramme ham eller noget. Jeg gik over til manden, som fulgte mig hen til taxaen, som de havde bestilt til mig, så jeg kunne komme hen til lufthavnen. Taxachaufføren lagde venligt mine kuffert ned bag i taxaen, hvorefter jeg steg ind i bilen og kiggede ud af vinduet, så jeg kunne se Brasly og de andre stå og vinke. Taxachaufføren begyndte at køre, i mens jeg vinkede tilbage til de andre. Jeg kunne ikke lade hver med at fælde en tåre. Min største drøm var lige blevet smidt væk.

Hvorfor var jeg også så dum at have noget kørende med Justin, når det var så risikabelt? Jeg fortrød ikke alt det jeg havde haft med Justin, men hvis jeg kunne spole tiden tilbage, ville jeg nok have taklet det på en anden måde, men det var forsendt nu og jeg kunne ikke lave om på det. Sket er sket og jeg havde haft en uforglemmelig oplevelse igennem de måneder jeg havde været på danseskolen. Nu ville jeg bare prøve at se frem ad og glæde mig til at komme hjem, selvom det var hårdt. Hvis Cody ikke havde været på skolen, havde jeg ikke haft alt det drama også sad jeg slet ikke i taxaen nu. Jeg håber bare på, at en dag så bliver han selv bortvist, så han kan mærke hvor ondt det gør at forlade sin største drøm.

The end.

_______________________________________

Heeey alle sammen. Nu er den slut, hehe. Syntes i slutningen var god eller var den dårlig? Det har hele tiden været planen at slutte den sådan.

Når, jeg går ud fra, at folk gerne vil høre en hemmelighed - som så ikke er en hemmelighed så meget længere. Dam, dam, dammmmmmmmm; der kommer en to'er! Jeg er allerede i gang med den, men den bliver ikke publiceret i forløbet, da jeg først skal have skrevet en ny historie - som selvfølgelig også handler om Justin - færdig, som jeg allerede i godt i gang med og skriver meget på, og jeg håber den bliver et hit.

Så når jeg er har publiceret den nye historie, kommer to'eren ud noget tid efter. Bare rolig....den kommer snart ud! Men vil i overhoved have en to'er? I vil blive informeret om alt det med to'eren og den nye historie som også er med Justin. Så fjern jer ikke fra favorit-listen ting-ting.

I må virkelig gerne skrive en lille kommentar, da jeg gerne lige vil høre hvad i syntes og hvad i nu har lyst til at skrive og hvor mange der overhoved har fulgt med på denne historie.

Stay turned. Muuuuuch looove, Simone B. ♥  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...