The rules prohibit love - Justin Bieber.

Se traileren helt ude i højre side..

215Likes
254Kommentarer
23903Visninger
AA

5. Drama.

Stadig Kaitlyns synsvinkel.

”Justin, jeg må hellere gå.” Sagde jeg og begyndte at gå hurtigt ned ad de smalle trapper. Jeg kunne ikke få mig selv til at kigge tilbage. Mine kinder begyndte at blive varme og jeg kunne mærke tårerne presse på. Det var ikke det her, jeg havde forstillet mig, da jeg tog af sted til New York og hen til ’New York Danse Academy’. Jeg havde troet at jeg bare ville fokusere på min dans. Da jeg kom ned på min egen altan, åbnede jeg forsigtigt altandøren ind til Cadys og mit værelse, da Cady højst sandsynligvis lå og sov. Jeg havde endnu ikke fældet en tåre, men hvis Cady ikke havde været på vores værelse, ville jeg være græde færdig, hvilket jeg også var. Bare indvendigt.

Jeg ville ikke risikere at blive bortvist på skolen fordi jeg havde kysset med Justin. Selvom jeg ikke ville udelukke at jeg syntes godt om ham og at han var lige en fyr for mig, men det er bare ikke den bedste timing at finde sig en flirt på. ”Katy?” Jeg vendte mig en smule forsigtigt, men forskrækket om, hvor jeg fik øje på Cady som lå og halvsov i sin bløde seng. ”Hvor har du været henne?” Spurgte Cady søvnigt om og tændte sin lampe, som stod ved siden af hende på hendes smalle natbord. ”Jeg har bare været ude på altanen.” Løj jeg og begyndte at skifte til noget tøj jeg kunne sove i. ”Lad hver med at lyv, jeg ved godt du har været oppe på taget med Justin. Jeg så jer selv.” Cady virkede meget træt, hvilket var forståeligt, eftersom at klokken var lidt over tolv om natten.

”Undskyld.” Mumlede jeg, og lagede mig under min dejlige varme dyne efter jeg havde fået en tynd sort top og nogle grå shorts på. ”Det helt okay, jeg forstå dig godt.” Svarede Cady og kiggede mig i øjne. Jeg havde taget min dyne helt op over munden, da jeg frøs temmelig meget, efter at have været oppe på taget med Justin. ”Har du stillet uret til i morgen?” Spurgte jeg Cady om i mens jeg klamrede mig til min dyne. ”Ja, men få dig nu noget søvn Katy. Det bliver en lang og hård dag i morgen. Sandy havde jo sagt at vi skulle øve ekstra meget i morgen.” Forklarede Cady. Hendes blik fortalte det hele, hun var træt af Sandy og hendes ævl og bævl om at vi skulle være de bedste. Jeg sukkede, men nikkede så.

~

Jeg havde prøvet at undgå Justin her de sidste par dage, hvilket jeg følte var bedst. Jeg ville ikke risikere at blive bortvist fra danseskolen, fordi jeg havde kysset med ham. Hvad ville folk ikke også tænke? Hele verden ville jo gå amok hvis de fik det af vide. Jeg måtte fokusere på min dans og ikke på at kysse med Justin, men det kunne jeg bare ikke. Justin er en super sød dreng, men det er ikke det bedste tidspunkt at kysse med ham og når det i forvejen var forbudt. Dog ville jeg ikke udelukke at jeg var blevet en smule lun på ham.

Jeg sad på værelset sammen med Cady og snakkede om alt muligt ligegyldigt. ”Katy, hvad lavede dig og Justin oppe på taget her forleden?” Spurgte Cady og løftede begge sine øjenbryn op og ned på samme tid. Der slap et lille grin ud af mig, hvorefter jeg svarede: ”Vi snakkede bare. Ikke noget særligt,” – ”Kyssede i?” Råbte Cady, hvorefter jeg skyndte mig at holde hende for munden, som tegn på at hun skulle virkelig holde sin mund lukket. ”Ikke så højt. Folk ude på gange kan høre dig!” Cady nikkede ivrigt, hvorefter jeg fjernede min højre hånd fra hendes mund. ”Du sagde mig ikke imod før..” Blev Cady ved og smilede stort.

Jeg trak bare på skulderen, og rejste mig op fra sengen og gik hen til mit klædeskab, hvor jeg ville finde noget afslappet tøj og smutte i bad. ”Så i har kysset?” Hviskede Cady. Jeg trak igen på skulderne og smilede smørret, hvorefter jeg gik i bad. 

~

Jeg gik langs gange, hvor jeg var på vej mod kantinen, hen og få noget aftensmad fra kantinen med Cady gående ved min side. Da jeg masede mig igennem mængden af mennesker, som prøvede nøjagtig det samme som mig, var der en der stødte ind i min skulder hvorefter jeg kiggede på personen og så at det var Cody. Klamme satan, tænkte jeg og kiggede irriteret på ham. ”Hvad skulle det til for?” Spurgte jeg surt og standsede op, hvilket Cody også selv gjorde. ”Hvad tror du?” Snerrede han og begyndte at gå truende hen mod mig.

Folk var efterhånden begyndt at stoppe op og se på, som tilskuer, hvilket jeg ikke kunne se idéen i. ”Det ved jeg skuda ikke, det jo nok derfor jeg spørg!” Sagde jeg og kiggede surt på Cody, som bare sendte mig dræberblik. ”Du er forfærdelig. That’s it.” Det sårede mig, det Cody han sagde. Rigtig meget endda, da jeg i forvejen ikke havde den største selvtillid på jorden. ”Luk røven Cody!” Vrissede Cady, og begyndte at forsvare mig. ”Kan lille Kaitlyn pigen ikke engang finde ud af at forsvare sig selv?” Sagde Cody Provokerende og lo hånende. ”Hvad fanden er du for et menneske? Er du overhoved blevet opdraget?!” Råbte Cady og forsvarede mig endnu engang. ”I det mindste har jeg en mor til at opdrage mig, i forhold til visse andre personer. Ikke Kaitlyn?” Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare da et spørgsmål ramte mig - hvem fanden havde fortalt Cody at min mor var død? Den eneste jeg havde fortalt det til, var Justin.

Uden jeg vidste af det, havde jeg givet Cody en lussing og løb hen til kantinen. ”Katy!” Råbte Cady lang bag mig, men jeg ignorerede hende og forsatte min retning mod kantinen. Jeg kiggede eftersøgende rundt i kantinen og prøvede på at finde Justin. Da jeg endelig fandt ham, hvor han stod og snakkede med Jason og nogle andre som jeg ikke kendte, løb jeg hen til ham og standsede en meter fra ham. ”Hvorfor har du fortalt Cody at min mor er død?” Spurgte jeg halv højt og kiggede såret på Justin, hvorefter han vendte sig chokeret om og kiggede forvirret og overraskende på mig.

”Hvad snakker du om Kait?” Justin lød henholdsvis forvirret, men det kunne ikke være andre end Justin der havde fortalt det, for han var den eneste der vidste om min mors død. ”Det ved du godt Justin!” Svarede jeg, hvorefter jeg fældede en tårer og løb ud af kantinen. Jeg havde det af helveds til. Jeg troede Justin var til at stole på, men åbenbart ikke. Alle jeg gik forbi, kiggede på mig. Sikkert fordi jeg havde tårer ranende ned ad mine kinder. Jeg kunne bare ikke holde mine tårer inde mere, det gjorde alt for ondt.

~

Jeg havde tilbragt min aften oppe på taget, efter alt det drama der var sket. Jeg havde bare brug for at komme lidt hjem og bare slappe af, men der var først en måned til at vi fik ferie, så det kunne jeg lige så godt kaste i vandet. Jeg havde kun en langærmet hvid strik trøje på, og den varmede ikke specielt meget, hvilket vil sige at jeg frøs, men jeg ville ikke ned til alle de andre, som nu vidste at min mor var død. Der var mange grunde til at jeg ikke ville have hele verden skulle vide at min mor var død, en af grundene var at jeg ikke kunne se, hvorfor hele verden behøves at vide at min mor var død.

”Jeg tænkte nok du var her,” Jeg vendte mig ikke om, da jeg udemærke godt vidste det var Justin. Jeg blev bare ved med at kigge ud over byen, den var så smuk når det var mørkt. Min tankeboble sprang, da jeg fik lagt et dejlig varmt tæppe over mine skuldre. Jeg kiggede kort hen på Justin, som satte sig ved siden af mig og kiggede hen over byen. ”Cady fortalt mig hvad der var forgået ude på gangen,” Startede Justin og prøvede på at fange mit blik, men jeg kiggede bare ud over byen. Byen var så fredfyldt om aften. ”Kait, er du ikke sød at kigge mig i øjne, når jeg taler til dig?” Beordrede Justin, hvorefter jeg forsigtigt kiggede skrøbeligt ind i hans øjne.

”Kait, jeg lover dig. Jeg har ikke fortalt til nogen, om din mors død!” Forsikrede han mig og kiggede mig dybt ind i øjne. ”Justin, du er den eneste på skolen der ved det med min mor. Ikke engang Cady ved det......før i dag,” – ”Kait. Jeg har ikke fortalt nogen om din mors død!” Justin lød meget oprigtig. Jeg bed mig blidt i min underlæbe og kiggede ned på Justins læber, hvorefter jeg kiggede ind i hans dejlige brune øjne, som der næsten havde sammen farve som hans hår. Begge vores hoveder nærmede sig hinanden. Da vores læber var millimeter fra at røre hinanden, spurgte Justin: ”Your lips look so lonely, would they like to meet mine?” Hvorefter han plantede sine læber på mine.

Justin lagde blidt sin højre hånd på min, hvor han derefter åbnede hans mund forsigtigt, og lod vores tunger udforske hinanden. Efter lidt tid, trak vi os begge væk. ”Tror du på mig nu?” Justins hæse stemme fik mine ben til at smelte. Hvad den dreng ikke gjorde ved mig. Jeg nikkede svagt og kiggede ham dybt i øjne. Jeg lagde automatisk min højre hånd på min guld halskæde, som min mor havde bevaret på sin hals, hele sin ungdom, indtil hun dødede. Min far gav mig den, da jeg var stor nok til at forstå at min mor ikke længere var her på jorden, men oppe i himlen.

Det var et lille guldhjerte, ikke andet, men det var nok for mig. ”Har det været din mors?” Spurgte Justin og pegede forsigtigt hen på min hals hvor min halskæde hang rundt om min om. ”Ja,” Svarede jeg og nikkede svagt, med et lille svagt smil på læben, da jeg tænkte på min elskede mor. ”Den er smuk....Just like you.” Sagde Justin smigrende, hvilket jeg ikke kunne andet end at smile svagt over.

~

Jeg vågnede med et sæt. Min vejrtrækning var hurtig og sveden rendte ned ad mig. Jeg skyndte mig at tænde min lampe jeg havde stående i højre side af sengen, på et lille natbord. Jeg tog mig til hovedet og begyndte at tænkte tingende igennem. Jeg havde haft mareridt, mere nåede jeg ikke at tænke, før jeg kunne høre en søvnig stemme bag i mig. ”Katy, er du okay?” Det var Cady. Hun var altid en betænksom pige, som kun ville folk det bedste. Jeg svarede hende ikke, da hun udmærket godt vidste svaret.

Jeg kiggede hurtigt over på klokken. Den var lidt i tre om natten. ”Jeg drømte at jeg druknede.” Svarede jeg, i mens jeg stadig havde min pande mellem mine hænder. Cady svarede ikke, men rejste sig fra sin egen seng og listede over til mig og satte sig overfor mig, hvorefter hun trak mig ind i et kærligt kram. ”Alt er bare noget lort lige nu.” Mumlede jeg og trak mig ud af krammet. ”Du havde ret, med hensyn til det med Cody. Han gør ens liv surt.” Forsatte jeg, i mens Cady kiggede med medlidenhed på mig. ”Han gør det kun fordi han føler sig truet, Katy!” Forsikrede Cady og kiggede alvorligt på mig. Jeg nikkede bare svagt og kiggede over mod vores altan.

”Få noget søvn søde. Du har brug for det!” Konfronterede Cady og smilede træt til mig, hvilket betød at hun også selv var træt. Det var som om jeg ikke turde lægge mig til at sove, fordi jeg var bange for at jeg drømmen ville forsætte, eller jeg ville have endnu et mareridt. Jeg lod hver med at sige det til Cady, da det ikke skulle gå ud over hendes nattesøvn, at jeg havde mareridt. Jeg slukkede lampen, hvorefter der blev helt mørkt i rummet. Jeg lå bare og tænkte i mens jeg vænnede mig mere og mere til mørket, så det hele blev lidt klarere.

~

Da jeg vågnede næste morgen, følte jeg mig ekstrem dårlig og træt. Jeg havde ondt i halsen og følte mig forkølet og havde slet ikke nogen kræfter. Cady var allerede oppe og var i gang med at lave en fransk fletning med sit hår. ”Godmorgen,” Mumlede jeg og blev helt overrasket over min stemme. Min stemme lød en smule hæs og man var ikke i tvivl om at jeg også var blevet snottet, for man får altid en anden stemme når man er forkølet. ”Du lyder ikke helt frisk. Har du det godt?” Spurgte Cady mig bekymret om og vendte sig om mod mig, i mens hun forsatte med at lave sin franske fletning.

”Jeg føler jeg ingen kræfter har.” Svarede jeg snottet og hostede. ”Katy, du bliver nød til at forholde dig rolig og være på værelset. Du kan ikke gå til dans sådan der!” Plaprede Cady og satte en ende på hendes franske fletning, med en elastik. ”Hvad vil Sandy ikke sige til det?” – ”Fuck Sandy lige nu. Hvis du skal være bare nogenlunde rask om to-tre dage, bliver du nød til at sygemelde dig og blive i din seng,” Protestrede Cady og kiggede frem og tilbage, for at pakke sin sports taske. ”Fair nok. Hvis det gør dig glad,” Opgav jeg sukkende og tog min dyne op til min hage. ”That’s my girl. Jeg bliver nød til at smutte nu. See ya!” Råbte Cady som allerede var på vej ud af døren.

Inden jeg nåede at svare, havde hun allerede smækket døren i. Jeg sukkede, men gik så over i mit skab, som Cady og jeg delte. Jeg skyndte mig at tage nogle tykke grå Adidas joggingbukser på, med nogle strømper i grå udover og en hvid langærmet T-shirt på som sad en smule løs. Jeg gik over mod døren og tog mine hvide converse på. Hvorefter jeg smuttede ud af døren. Jeg skulle hen til et kontor, hvor man sygemelder sig også vil de undersøge en om hvor høj feber man har, som jeg ikke havde forstand på. Der var ikke så mange mennesker på gangen, men klokken havde også lige ringet til dansetime.

~

”Katy, wake up!” Jeg mærkede en der ruskede blidt i mig. Jeg vendte mig sløvt om på den anden side, for at se hvem personen var. Selvfølgelig var det Cady, hvem skulle det ellers være. ”Jeg har en ven med, du lige skal møde.” Jeg kiggede forvirret på hende. Hvorfor lige nu, hvor jeg ligger og er syg? – En af lægerne på skolen havde undersøgt mig og sagde at jeg havde fået influenza og jeg skulle hvile mig og få drukket rigtig meget. Inden jeg nåede at brokke mig, havde Cady allerede åbnet døren og i døren stod....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...