The rules prohibit love - Justin Bieber.

Se traileren helt ude i højre side..

215Likes
254Kommentarer
23904Visninger
AA

2. Ballade.

Kaitlyns synsvinkel.

Der stod jeg så, med min rygsæk over skulderen og en kuffert i højre side. Jeg stod og kiggede op på det store skilt, hvor der stod. 'NEW YORK DANCE ACADEMY'. Jeg sukkede, ved tanken om at jeg skulle bære min tunge kuffert op ad trapperne. Jeg tog fat i håndtaget på min kuffert og begyndte at bære den langsomt op ad trapperne. ”Har du brug for hjælp?” Lød en ukendt stemme bag mig. Jeg vendte mig om, for at se personen. ”Ja, tak!” Svarede jeg, i mens jeg lukkede mit venstre øje, da jeg fik solen direkte ind i øjne. Han så ret lækker ud, brunt hår, blå øjne og en del højere end mig. Hans tøjstil så meget moderne ud. Drengen nikkede svagt og tog så min kuffert for mig, dejligt. ”Hvad hedder du?” Hmm, han vidste vel godt hvem jeg var.

”Kaitlyn, Kaitlyn Duhamel,” Svarede jeg helt oprigtigt. ”Oh, så du er Josh Duhamels datter!” Han lød begejstret. ”Yup,” Svarede jeg lidt ligegyldigt. ”Hvad hedder du så?” Spurgte jeg og smilede vanskeligt. ”Cody, Cody Weniber,” Jeg grinte lidt, han prøvede at efterligne min præsentation, hvilket jeg fandt en smule morsomt. Vi var nået op til hovedindgangen, hvor jeg kunne mærke sommerfuglene i min mave flyve rundt. Nervøsitet. Cody åbnede den to dobbelte dør til danse skolen. Da jeg kom længere ind, mødte mit blik en masse mennesker der gik rundt. De var vel i gang med at finde deres værelser. ”Hvilket værelses nummer har du?” Spurgte Cody og skænkede mig et kærligt blik.

”158?” Svarede jeg usikkert. Han nikkede svagt og svarede så: ”Så skal du op på anden etage.” Jeg nikkede vanskeligt og usikkert. ”Jeg har det sædvanlige værelse, som altid. Så....” Forsatte han, men jeg afbrød ham hurtigt. ”Sædvanlige? Har du været her før?” Spurgte jeg og kiggede frustreret på ham, men samtidig blev jeg også en smule lettet. ”Ja, dette er mit tredje år. Men bare roligt, du er ikke den eneste der er ny. Hvert år, efter sommerferien får vi nye dygtige danser ind på skolen!” Jeg nikkede forstående, i mens jeg bed mig blidt i underlæben.

”Hey Cody!” Endnu en ukendt stemme blev hørt. ”Kaitlyn, det var rat at møde dig. Men jeg smutter nu, vi ses vel senere!” Jeg svarede ikke, men nikkede bare. Cody gav mig et hurtigt kram, hvorefter jeg vendte kursen mod anden etage, hvor jeg skulle finde mit værelse.  

~

Da jeg endelig havde fundet mit værelse, gik jeg ind ad døren. Hvor jeg hurtigt fik øje på to dobbelt senge, to skrivebordet, to natbordet, to klædeskabe og en lille dør ud til en altan. Øv, min værelseskammerat var ikke kommet endnu. Jeg tog den seng der lå ud til vinduet og altanen. På sengen lå der en seddel, hvor der stod: 'REGLER!' Jeg smed min rygtaske på gulvet og stillede min kuffert ind til væggen. Jeg satte mig i skrædderstilling og tog papiret med regler op i hånden, hvorefter jeg begyndte at læse dem igennem, wow der var godt nok mange regler man skulle efterholde sig til!  

REGLER!

∞ Dårlig opførelse er ikke tilladt.

∞ Tre advarsler og så er du bortvist.

∞ Alle elevernes hår skal bindes tilbage og ryddes fra ansigtet.

∞ Smykker er ikke tilladt når du danser.

∞ Dine dansesko må ikke bruges udenfor.

∞ Man må ikke have nærkontakt med lærerne, du bliver bortvist omgående!

∞ En elev må ikke have noget kørende med en anden elev, du bliver bortvist omgående!

∞ Du får en advarsel, hvis du kommer forsendt til time.

∞ Du må ikke forlade skolens område, uden en tilladelse.

∞ Alkohol og hash er strengt forbudt!

Der stod mange flere regler, men jeg magtede ikke at læse flere, for mange af reglerne havde jeg læst i proceduren, inden jeg tog til danse skolen. Jeg skulle kun være på danse skolen i et år. Dog får man også ferie her på skolen, så som: Efterårsferie, sommerferie, juleferie, men man måtte selv bestemme om man ville tage hjem i ferierne, dog skal man hjem i juleferien og sommerferien. Jeg tog min IPhone op af lommen og ville se hvad klokken var.

Den var lidt i tolv. Så måtte jeg hellere gå ned i kantinen og få noget kantinemad. Der var især én regel jeg skulle overholde og huske. Hvis du ikke er nede i kantinen inden klokken tolv, hvor alle spiser deres frokost, så får man ikke noget frokost den dag, hvilket for mit vedkommende er surt. Jeg gik ud af mit værelse, og låste døren. Jeg gik hen ad gange, hvor der var en masse andre mennesker, der også skulle ned til kantinen.

~

”Alle sammen, må jeg bede om jeres opmærksomhed!” Vi var alle blevet bedt om at gå ned i salen, efter vi havde spist vores frokost, fra kantinen. Jeg var egentlig meget overrasket over hvor imødekommende folk var. Dog manglede jeg stadig min værelseskammerat, suk. Der var propfyldt i hallen, og vi alle kunne knap og nap lige være der.

”Velkomme til alle de nye elever, som er kommet ind på danse skolen.” Damen kiggede ud på os, men forsatte så. ”I år, har vi nogle kendte som skal gå på denne danse skole. Så vi håber i vil tage godt i mod dem! Og nu vil jeg nævne navne op!” Jeg stod egentlig bare og ventede på at vi måtte gå tilbage til vores værelser. ”Dette år har vi ikke så mange, som vi havde sidste og forrige år,” Så bliv dog færdig! Tænkte jeg og var helt anspændt, på grund af utålmodighed. ”Katerina Graham, Asher Monroe Book, Justin Bieber og Kaitlyn Duhamel!” What the....? Jeg var da ikke kendt, overhovedet! Bare fordi jeg var Josh Duhamels datter, betyder det ikke jer er kendt! ”Inden i går, skal i lige vide at, alles danse timer starter i morgen klokken otte!” Vi alle vendte ryggen til scenen og forlod hallen.

~

Jeg var cirka hundred meter fra min værelses dør, da der var en der lagde en hånd på min skulder. ”Ey, er du ikke Kaitlyn. Kaitlyn Duhamel?” Jeg vendte mig halvfems grader om, og så ind i nogle brune øjne.  ”Skulle du spørge for nogen?” Spurgte jeg med et grin i stemmen, han vidste godt jeg lavede lidt sjov. Han grinte kort, men svarede så: ”Nej, jeg skulle bare være sikker. Jeg er Justin, som du nok allerede nok ved i forvejen.” Justin lød enorm selvsikker. ”Mhm.” Mumlede jeg og kiggede forventende på ham. Jeg var egentlig ligeglad med om han var kendt, for han får samme behandling som alle andre. Bare fordi han er verdens kendt betyder det ikke jeg vil ændre min attitude, eller min personlighed, for han er et helt almindeligt menneske ligesom alle andre.

”Hvad danser du så?” Spurgte han interesseret om. ”Hip Hop og Jazz. Hvad med dig, hvad danser du?” Spurgte jeg og kiggede nysgerrigt på ham. ”Kun Hip hop.” – ”Cool.” Svarede jeg og prøvede på at afslutte samtalen, da jeg gerne ville ind og slappe af og muligvis møde min værelseskammerat. ”Når, men vi ses vel?” Sagde Justin og smilede, så man kunne se hans hvide tænder. ”Yup, vi ses!” Justin rakte armene ud, og omfavnede mig kærligt, men trak sig så hurtigt ud igen. Jeg begyndte at gå de hundred meter jeg manglede, for at komme hen til min værelsesdør. Da jeg låste min dør op til værelset og åbnede den, var min værelseskammerat stadig ikke dukket op. Jeg begyndt at vende og dreje det, på den gode side så ville jeg få mere privatliv, men på den dårlige side, så ville jeg ikke have en person jeg kunne snakke med når man havde lagt sig i sin seng, eller bare dele ting med.

~

”.....Og fem, seks, syv, otte!” Jeg lavede de dansetrin som min danselære, Sandy havde bedt mig om. Hun var en af verdens kendte dansere. Vi havde danset Hip Hop i snart en time, uden pause, men jeg vidste inden jeg gik på denne her skole, at det ville blive hårdt. ”Det godt alle sammen, de bagerste bliver, i andre må gerne tage noget at drikke!” Jeg stod heldigvis forrest, så jeg kunne ånde lettet ud. Jeg gik over til min sportstaske og tog mit håndklæde og vandflaske op. Jeg tørrede mig med håndklædet i panden, da det var der jeg mest svedte. ”Hey, du danser godt!” Jeg drejede mit hoved halvfems grader og så Justin stå et kort stykke væk fra mig. Jeg smilede kærligt, men svarede så: ”Tak, du er heller ikke helt værst.” Jeg sagde det med en drillende stemme.

”Har du danset hele dit liv, eller hvad? Siden du er så god?” Jeg grinte kort. ”Jeg har danset stort set hele mit liv,” Justin nikkede imponeret, og smilte så sit berømte smil. ”Det må jeg nok sige.” Sagde han med et smil i stemmen. Jeg lagde mit håndklæde og vandflaske ned i tasken. ”Hør godt efter alle sammen!” Sandy klappede sine hænder, som tegn på at vi skulle tie stille og høre efter. ”I skal finde sammen to og to, hvorefter i laver en koreografi af sangen ’On the floor’ af Jennifer Lopez. I har et kvarter fra nu af!” Alle folk så lidt panisk ud, men det var vel en prøvelse for at se, hvor meget vi kunne håndtere. Justin, stod lige ved siden af mig og han var en god danser, så hvorfor ikke lave en koreografi med ham? Jeg vendte mit blik mod Justin og kiggede på ham.

”Skal vi?” Spurgte jeg en smule selvsikkert og smilede sødt, hvorefter han fik et smørret smil på læben og nikkede. Jeg tog hans håndled og gik lidt ud på dansegulvet, hvor der var spejle på alle væggene, undtagen højre side. Jeg ville have taget hans hånd, men det var forbudt at holde sit modsatte køn i hånden.

~

Der var efterhånden gået en uge. Min værelseskammerat ville komme i dag og jeg glædede mig. Skolelederen af danse skole, havde spurgt mig, om jeg ville byde hende velkommen. Hvilket jeg selvfølgelig sagde pænt ja til. Hvis vi ikke snakkede med respekt til lederne, kunne vi få en advarsel. Justin og jeg havde lært hinanden rigtig godt at kende, men jeg havde bare brug for at få snakket med en pige. For jeg følte ikke jeg kunne snakke med Justin om alt, fordi han er en dreng.

Min iPhone ringede, hvorefter jeg fik grebet fat i den og kiggede på displayen. Min far. ”Hey,” Sagde jeg sukkende og kiggede over på en hvid væg, der var ret så kedelig. ”Hey my princess, hvordan går det?” Min far lød glad. Han havde vel glemt alt om vores skænderi før jeg tog af sted. ”Fint,” Mumlede jeg. Hvordan kan han bare lade som ingenting? ”Oh, så du er stadig ikke ovre det.” Jeg svarede ikke, men gik bare i trance. Før jeg tog af sted til det jeg alléer mest drømte om, kom min far og jeg op og skændes. Jeg havde det som om, han havde glemt alt om mor og han kun havde Fergie - Stacy Ferguson - i hovedet. Som om det var det eneste der betød noget for ham.

Lige siden han havde mødt Fergie, virkede han anderledes. Vi kom ind på emnet om deres forhold, jeg sagde hvad jeg følte. Vi kom op og skændes om alt det der var sket også endte det med at steg ud af bilen. Ikke lige den bedste start på dagen. ”Katy...” Sukkede min far, og afbrød min trance. ”Det må du undskylde..” Forsatte han og hentydede til vores skænderi i bilen, på vej til: ’New York Dance Academy’. ”Det okay, lad os bare lægge det bag os. Hvordan går det så med dig og...... Fergie,” Hendes navn var ikke det jeg helst ville nævne, men jeg gjorde det.

”Det går godt, vi skal ud til Bryan og Dasy – mine bedsteforældre - i aften,” – ”Lyder hyggeligt, du må hilse dem.” Det gav et sæt i mig, da døren blev åbnet op. Jeg skyndte mig at lægge på, og kigge på den ukendte pige der stod i døråbningen. ”Hej, jeg hedder Cady, Cady Megen. Rart at møde dig!” Jeg rejste mig op, fra min seng og gav hende et kærligt kram. ”Hey, rat også at møde dig. Jeg hedder Kaitlyn..” – ”Duhamel, right?” Afbrød hun mig. jeg kiggede forvirret på hende, hvor kendte hun mig fra? Hun så mit forvirret blik og svarede så: ”Du er Jasons Duhamels datter. Jeg har set din far i så mange film, og jeg elsker ham!” Wow, tænkte jeg og kiggede overraskende på hende.    

”Ja, jeg er en stor fan!” Konstaterede hun og smilede stort. ”Cool..” Mumlede jeg svagt for mig selv. Hun satte sig ned på den anden seng, som hun skulle sove på og stillede sine tasker og kufferter. ”Lad mig gætte. Det er dit første år?” Spurgte hun mig om, som hun lige havde regnet et let regnestykke ud. ”Emh, ja?” Det pigebarn, gjorde mig mere og mere forvirret for hvert minut der gik. ”Det tænkte jeg nok.” Smilede hun og nikkede svagt. ”Hvorfor kommer du egentligt først ind på skolen nu?” Spurgte jeg undrende og foldede mine hænder sammen. ”Jeg missede mit fly. Og det næste fly gik først om en uge, så jeg blev nød til at komme en uge senere.

Hvilket jeg var meget skeptisk over, fordi skole bryder sig normalt ikke om at man ikke kommer til tiden og ikke overholder reglerne.” Forklarede hun en smule flovt. Jeg grinte kort, da det var lidt komisk at hun missede sit fly. ”Kom du for sent op, eller hvad?” Grinte jeg og kiggede på Cady som også grinede. ”Ja...” Svarede hun endnu mere flovt, hvilket fik mig til at grine endnu mere.

~

”Ey Katy!” Lød en stemme bag mig, hvorefter jeg vendte mig 180 grader og så Justin. Jeg havde sagt til Justin og dem jeg talte med på danse skolen, at de bare skulle kalde mig Katy. Da det var det, jeg var van til at blive kaldt der hjemme. ”Hey Justin!” Sagde jeg og gav ham et kram. ”Katy!” Vrissede Cady, som stod lige ved siden af mig. Vi var på vej ned til kantinen. ”Hvad?” Spurgte jeg uforstående og kiggede på hende. ”Ikke kramme, med sit modsatte køn! Har du ikke læst reglerne?” Arh, nogle gange kunne jeg kvæle denne her skole så groft! Reglerne, var ved at gå mig på næverne. ”Ups..” Sagde jeg og smilede undskyldende til hende og begyndte at gå videre mod kantinen, da Justin var smuttet over til en flok mennesker som han gik sammen med.

Justin var allerede blevet godt populær, men det var jo heller ikke så svært at få venner, når man først var verdenskendt. Han skal bare passe på, for mange folk kunne godt finde på at bruge ham. ”Jeg har kun været her i en uge og nogle dage og jeg er allerede ved at få kvalme af alle de regler!” Brokkede jeg mig, og tog en bakke og lagde noget forskelligt mad op på. Det samme gjorde Cady. ”Du vænner dig til dem.” Forsikrede Cady mig, men det var jeg nu ikke så sikker på. Da vi var færdige med at tage mad på vores bakker, satte vi os ned ved et bord, hvor næsten ingen sad ved. Jeg kiggede lidt rundt på folk og så at Cody sad sammen med en masse piger og dreng ved et bord. Cody kiggede kort over på mig, men fjernede så sit blik hurtigt.

Cady sad overfor mig, så da hun undrede sig over hvor jeg kiggede hen. Vendte hun sig om og kiggede direkte hen mod bordet hvor Cody sad, men vendte sig om igen. ”Katy, han er ikke som du tror!” Sukkede Cady og kiggede alvorligt på mig. ”Og hvad skal de sige?” Spurgte jeg, for at få hende til at uddybe det lidt mere. ”Han er bare en der laver ballade hele tiden. Han fupper folk, han lokker folk og giver andre skylden. Så de bliver smidt ud af skolen.” – ”Hvorfor gør han det?” Spurgte jeg chokeret og frustreret. Han virkede da ellers så sød... ”Han føler sig vel truet,” Svarede Cady indlysende. Måske skulle jeg bare holde mig væk fra ham, så jeg ikke kom ud i noget ballade.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...