Hogwarts 1 - Kagemagi og Eliksirkundskaber (færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2012
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Færdig
Jeg synes det kunne være sjovt at lave en lille fan fiction med Harry potters verden. Harry Potter og co. vil ikke være at finde i denne fan fiktion, men derimod vil personer som fx Dumbeldore, professor Snape osv. optræde.

Jeg skal dog have fundet en anden titel, men indtil videre må den hedde sådan.
En ting til... det er et stykke tid siden jeg har læst HP-bøgerne, så hvis jeg har lavet nogen fejl, er I velkomne til at smide en kommentar om det:)








Om selve historien:
Møder man den 11 årige Mathie Serverius, der skal til at starte på Hogwarts, hun har faktisk været der en gang før bare uden en officiel invitation.
Der er kun 2 problemer med hensyn til sin skolegang på Hogwarts:
1. Hun er fuldkommen elendig til magi
2. Hun blander sig konstant i Professor Snapes undervisning.




Coveret til denne movella er lavet af: tøzzzen herinde fra Movella:)


32Likes
124Kommentarer
6738Visninger
AA

8. Serverius møder Severus

Der gik et par dage hvor Jerry og Mathie holdt lav profil. Faktisk holdt de så lav profil at deres lærer i Besværgelser, havde set fuldkommen forvirret ud da Mathie bad ham om at gentage den bevægelse han havde gjort med håndleddet, da hun ikke nåede at se det.

Professoren stirrede fuldkommen forvirret på hende, hun fik da også et skub af Jerry som hviskede: "du skal række hånden op..." Mathie så forvirret på sin sidemand, langsomt steg farven op i hendes kinder, mens hun sank længere ned på bænken, mumlede en smule for højt: "jeg var bange for ikke at blive set...."  Hvilket fik den lille mand til at le, svarede: "bare husk at række hånden op frk.? Sig mig er du helt sikkert på at du går på dette hold?" Mathie nikkede og svarede med et smil: "Serverius, professor, faktisk har jeg været med til alle dine timer...." Dette fik Professor Flitwick til at nikke, gik tilbage til at demonstrere det sving de skulle bruge til den besværgelse: "Okay vi tager den igen. I skal suse og svinge, mens I siger: wingardium leviosa..." Det så farligt ud sådan som han stod på pulten, viftede med armen hvor han havde sin tryllestav. Han var en lille troldmand, han brugte en skammel med to trin til at komme op og stå på sit kateter hvor han kunne se ud over eleverne. Jerry havde været rigtig drillesyg bagefter da han opdagede dette, begyndte hviskende at drille Mathie med hendes ringe højde. Dette stoppede dog i samme time som det var begyndt, da Millas tryllestavs bevægelse blev for voldsom og hun sad lige bag ved Jerry måtte det selvfølgelig gå ud over ham. Han fik sig i hvert fald noget af en svæve tur i det han pludselig begyndte at svæve op fra stolen som væltede og Mathie greb automatisk ud efter ham og fik fat i hans kappe, men han viftede så voldsomt med sine lange ben at han fik sparket hendes hænder væk og fløj derefter op og hagede sig fast i loftlyset, en meget gammel lysekrone i jern, mens han gav sig til råbe: "JEG VIL NED!!" Efter den time vidste professor Flitwick hvem Jerry Arthur Findrix, Mathie Serverius og Milla Willieunsen var. Især Mathie ville han komme han til at se mere til eftersom hun havde brugt hele timen på at få  sin fjer til at flyve bare en smule op, selv hvis den eksploderede ville det være godt, men der skete ingenting. Hvis det var sandt at hun havde deltaget i alle hans timer skulle hun være i stand til at få fjeren til at flyve eller bare eksplodere, men det kunne selvfølgelig være nerverne, der spillede ind. 

Dagen efter sad en lille gruppe flittige 1 års studerende i biblioteket og snakkede lavmælt sammen. I gruppen sad der to huffelpuff elever, en griffindoor og en ravenkloor elev. De havde benyttet denne fritime til at sidde sammen, inden tre af dem skulle til deres sidste time i et fag de ikke havde haft endnu: Eliksir. 

De sad ved et rund bord med deres lektier foran sig, de havde hurtig fundet ud af det var langt hyggeligere at lave lektier sammen i en gruppe i stedet for hver for sig. Selv om de ikke havde kunne lokket deres veninde, Melissa, fra Slytherin til at deltage i studiegruppen, tænk hvis hun blev set sammen med dem? havde hun hviskende sagt til Malu mens hun gemte sig bag en statue, det havde set ud som om at Malu stod og diskuterede med en gammelt udseende krumrygget statue, hvilket havde gjort samtalen utrolig pinlig for Malu. Hun nægtede at tale om det, da Milla spurgte til det. Hvilket hurtig fik Milla til at lukke munden, hun havde hørt rygter om at Malu var uhyggelig god til Forsvar mod kræfter, læste faktisk en smule foran.  Hvilket Malu blot bekræftede, da hun slog op på en side i bogen til det fag og skulle til at give sig i kast med et afsnit om forbudte besværgelser. Milla rystede på hovedet og kom så i tanke om noget, spurgte pludselig de to huffelpuffer, om de havde fået læst på lektierne til eliksir?
Malu kastede et blik hen på dem, hun og Melissa havde haft faget, ingen af dem brød sig om faget, selvom det var Melissas overhoved for kollegiet, der var lærer. Havde pigen dog ikke brudt sig på nogen måder om den kolde krypt og havde beklaget sig så meget bagefter, at Malu måtte true hende med, at hun ville fortælle alle på Slythering kollegiumet, at Melissa havde en fjern grandtante som var muggler. Malu havde kun sprunget sin kedel i luften ved et uheld og havde fået fratrukket mindst 20 point. Hvilket hun brokkende fortalte Milla om eftersom hun ikke havde set Jerry og Mathie om aftnen i spisesalen. De skyndte sig nemlig at spise færdig for, at komme til deres eftersidning det hurtigere kunne overstået. Alligevel sad hun med åben mund og øjne på stilke, da den lille buttede rødtop erklærede, at hun glædede sig til timen. Hendes øjne glitrede af forventning, hun gav sig til at pludre om faget. Hun fik det til at lyde som om at det almindelig hjemmekundskab de skulle til. De blev dog mere forvirret da hun begyndte sammenligne brygning af eliksire som at bage en kage. Så længe man fulgte opskriften og sin intuition ville det ikke gå galt. 

Derfor lagde hun ikke mærke at hendes venner stivnede en smule og kastede skjulte blikke til hinanden, med det samme spørgsmål i øjnene: Var det også sådan hendes far var startet? 
De kastede et blik hen på deres veninde som sad glad og så drømmende ud foran sig. Hendes røde hår dannede en ramme omkring hendes runde ansigt, hvilket gjorde hun så utrolig nuttet ud. Malu sukkede som den første, trak på skuldrene, kastede et blik på sit knaldrøde armbåndsur, der var et perfekt match til hendes brune hud og kommenterede: "Hvis I ikke vil komme forsent til professer Snapes time må I heller gå nu..." Hvilket hurtig fik de tre andre på bene. To af dem lignede dog nogen, der gik deres undergang i  møde mens den tredje nærmest stod utålmodig og ventede på de andre, mens hun bad dem skynde sig. Hun ville have en god plads, hun sagde hurtig med et stort smil: "vi ses senere Malu," inden hun trak de andre efter sig ud af biblioteket. Malu rystede svagt på hovedet, kastede sig over sin bog.  

Imens var de tre andre nået i god tid ned til krypten hvor de hurtig frem til eliksirlokalet.
Da de trådte ind så de, at de ikke var de første, men de sidste som sædvanlig. Heldigvis var de alligevel kommet før læreren. Der var fugtigt og koldt nok til at deres ånde stod ud som en tåge, når de åbnede munden. Milla og Jerry trak deres kapper tættere omkring dem i det de gik længere ind i lokalet, mens Mathies hår var det eneste som reagerede på omgivelserne ved at begynde at krølle og snart var hendes bølgende hår blevet til små prinsesse krøller, der dansede rundt i det hun fandt pladser til dem helt nede foran også det eneste sted hvor der var plads. Eller rettere sagt en til Jerry og hende selv. En pige som Milla var begyndt at snakke med fra sit eget kollegium havde holdt en plads til hende, så hun skyndte sig hen til hende, mens Mathie og Jerry måtte sidde sammen som de altid gjorde. Undtagen i flyvning, hvor Jerry snakkede om en eller anden mystisk troldmands sport, der blev kaldt Quidditch sammen med drengene fra deres kollegium. Mathie kæmpede sammen med Anna, der havde været sød ved hende i botanik, med deres koste og fik trænet deres lattermuskler. De nåede lige at sætte sig til rette med deres ting inden en mand trådte ind ad døren til lokalet og lukkede døren med et smæld, mens han styrede med fastee skridt ned mod et kateter, hvor en kedel stod placeret på.
Der var et eller andet i kedlen, gad vide hvad det kunne være? tænkte Mathie mens hun vente sin opmærksomhed mod læreren. Læreren var utrolig bleg, havde skulderlangt let sort hår og så var hans kappe sort. Den duftede velkendt. Hvad var det lige hun sad og tænkte? Hvordan kunne hun egentlig dufte hvad hans kappe lugtede af, når han stod mindst 5 meter væk. Hun rystede på hovedet, men stoppede, da hun kunne mærke, at Jerry stirrede på hende. Hun stoppede og smilede beroligende til ham og så igen på læreren. Var det virkelig professor Snape? 

Hvilket hun fik bekræftet da han begyndte tale, Hans stemme var kølig og nærmerede sig til det nederlagende toneleje, da han præsenterede sig selv som professor Snape og det fag som han  ville undervise dem i: Eliksir. Det var en kort introduktion. 

Severus Snape så udover klassen med Ravenkloor og Huffelpuff eleverne med sine sorte øjne. Eleverne kiggede væk da han ned stirrede dem. Kun nogen få forsøgte at stirre tilbage, hvilket ikke lykkedes. Han sukkede indvendig, hvorfor skulle han trækkes med dette tåbelig fag? Han lagde ikke mærke til den rødhåret pige, der sad på forreste række. Han havde forlængst glemt alt om den lille pige, der havde fået ham til blive ude af sig selv. Hvilket var en overdrivelse, han havde højest gjort et lille hop, da hendes navn blev nævnt under fordelingen af nye elever, men det var også noget af et følelses udbrud fra hans side af. Da der var stilhed i lidt tid begyndte et par ravenkloor drenge at hviske. Det ville ikke have været lydt højt, hvis der havde været den sædvanlige støj af pergament, som blev flyttet rundt ved bordene eller andre småting, der ville larme, men nu lød det øredøvende, da ingen vovede at røre ved noget. Snape gik hen til bordet, ventede til han fik drengenes opmærksomhed.

Drengene kiggede op på læreren og holdt op med at hviske. Hvilket var alt for sent for i det næste øjeblik skældte professoren dem ud. Han dog hverken råbte eller bandede og svovlede. Nej, han så bare på dem med sit kolde blik og begyndte langsomt at gøre dem klar over hvem, der bestemte og skulle til at trække point fra deres kollegium, da en høj drenge stemme udbrød: "MATHIE, DU MÅ IKKE SPISE DET DER!" Snape vendte sig mod sit nye offer, en dreng med stritører stirrede forfærdet på en oppe ved siden af Snapes kateter. Professoren kastede et blik hen til imod sit kateter og stirrede så.

En rødhåret lille pige stod ved siden af kateteret, havde hånden hvilende på en grydeske, som var stukket ned i kedlen, mens den anden hånd holdt et eller andet som stak ud af hendes mund. Alle i lokalet stirrede på hende. Hendes ører blev helt røde i det hun tog den lille ske ud af munden og spurgte fuldkommen forvirret: "hvad?" i det tavsheden blev for meget. Spørgsmålet gav næsten ekko i det stille rum. Professoren gik langsomt hen til pigen, han var dyb chokeret, hvilket man ikke kunne se. Det manglede da bare, at han gik i panik over en lille pige stod og spiste af en eliksir som var det en eller anden sovs, der skulle smages til. Istedet spurgte han roligt ud i luften, mens han stilte foran pigen og ned stirrede hende: "hvad er den vigtigste ingrediens i en modgift?" 
En pige fra Ravenkloor udbrød: "en bezoarsten," det var Milla som stirrede på sin veninde med samme vantro i øjnene som sine klassekammerater. Pigen foran ham valgte at bruge sin op-stirre metode, men endte med at kigge ned i gulvet. Professoren rakte lynhurtig en hånd frem og vristede teskeen ud af den lille piges hånd, forsætter koldt: "nå hvis den lille ædedolk er færdig så kan jeg fortælle hvilken eliksir det var hun..." han havde vendt sin opmærksomhed ud mod klassen i det han talte, men han blev afbrudt, da en stemme ved siden af ham svarede: "det var den Levende Døds Drik...."  Langsomt vente Snape blikket ned på den lille runde pige og lægger mærke til glimtet i de blå øjne og den alvor det var sagt i, hun forsatte: "...et almindelig menneske ville falde i en dyb søvn og højest sandsynlig ikke vågne igen hvis de indtog den samme mængde som jeg tog..." Hun rakte sin håndflade frem imod den overraskede professor Snape, fik sin teske tilbage, inden hun skyndte sig ned på sin plads ved siden af den meget chokerede Jerry. Professor Snape forsatte derefter sin undervisning, som om den lille episode aldrig fandt sted, men kom dog alligevel med en lille sidebemærkning: "5 point til frk. Willieunsen.... I skal skrive to siders pergament om følgende eliksirer..."

40 minutter senere sluttede professor Snapes undervisning og Mathie fløj ud af lokalet som den første, glemte fuldkommen sine ting. Hun ville bare væk fra alle de stirrende blikke. De stirrede på hende som om hun var et... monster...  

"Hvor tror du hun blev af?" udbrød Jerry mens han løftede sin og Mathies taske. Pigen, der gik ved hans siden skubbede sine briller længere op på næseryggen og rystede på hovedet, svarede med bekymring i stemmen, men forsøgte alligevel at være rolig: "jeg har ingen ide om det, lad os gå hen på biblioteket, det kan være Malu kan hjælpe os med at lede...."
De skynder ned mod biblioteket hvor de ganske rigtig fandt Malu siddende med næsen bogstaveligtalt begravet i den bog de havde efterladt hende med for en time siden. Hun skulle til at fare i kødet af dem, at de forstyrrede hende, men da hun så deres bekymrede miner og opdagede at der manglede en,  satte hun sig tilbage i stolen og spurgte: "Hvad er der sket? Hvor er Mathie?" 
Jerry og Milla kiggede på hinanden, hvordan skulle de forklare det? Milla sukkede og sagde stille: "Lad os finde Mathie først..." Den mørke pige nikkede, tog sin tryllestav frem og sagde roligt, mens hun svingede tryllestaven: "accio.." Milla skulle til at påpege over for sin veninde, at accio-besværgelsen ikke ville virke på levende ting, hun ville af den grund ikke kunne kalde Mathie til sig, men Milla måtte sluge sine ord igen, da noget kom flyvende hen til dem. Det var ganske rigtig ikke en levende ting, men det var Mathies hårspænde, et smukt firkløver i sølv med små grønne sten på hver af dens fire blade. Hun brugte dog aldrig hårspændet i håret, da det satte sig fast i hendes røde hår. I stedet brugte hun den som en lykke amulet. Den havde tilhørt hendes oldemor på sin mors side, Mathie havde haft vidst den til Malu på et tidspunkt. Det var det spænde at den mørkhudet pige var kommet i tanke om.

Malu tog spændet og gik i den retning af hvor det var kommet fra. De gik et godt stykke ned mod den forbudte afdeling af, men gjorde dog brat hold foran en høj stabel bøger, der stod midt i det hele. Men det underligste var at det lød til at stablen snøftede. De gik uden om bunken af bøger, der var høj nok til at skjule en person på Mathies størrelse hvis hun sad ned. Ganske rigtig der sad med Mathie med knæene helt op til hagen, hænderne foran ansigtet og græd stille.  Malu satte sig på hug foran pigen. Mathie nægtede dog at se på hendes venner. Hun var et monster... hun...
Malus tålmodighed slap op og hun tog fat i de små hænder foran Mathies ansigt og trak dem bestemt væk fra det forgrædte ansigt, mens pigen hikstede grådkvalt frem: "...Jeg...snøft... gjorde det ikke med vilje..." Malu gav slip på Mathies hænder og rakte et lommetørklæde til pigen, som også brugte det efter alle kunstens regler. Imens Mathie faldt til ro fortalte Jerry og Milla på skift hvad der var sket og Jerry sluttede af med ordene: "...det lignede helt ærlig at det bare var smeltet karamel hun stod og spiste af..." Malu kiggede op på dem og så forvirret på Mathie og spurgte så: "...og det var det eneste hun gjorde?" Milla tøvede, hun lagde armene over kors og svarede eftertænksomt: "ja udover jeg faktisk tror professor Snape blev lidt mere bleg, men ellers ikke noget og dog jeg fik fem point til mit kollegium..."

Malu stirrede på dem efter tur fra Mathies røde hævede øjne til Jerrys og Millas bekymrede blikke og begyndte at grine højt. De andre så uforstående på hende, til sidst måtte Malu forklare dem, efter at have fået vejret igen, at sådan som de havde set ud, så havde hun troet der var sket noget virkelig slemt. Det de kom med var det rene ingenting. Helt ærlig, rystede på hovedet, mens hun på ny overgav sig til latteren af ren og skær lettelse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...