Hogwarts 1 - Kagemagi og Eliksirkundskaber (færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2012
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Færdig
Jeg synes det kunne være sjovt at lave en lille fan fiction med Harry potters verden. Harry Potter og co. vil ikke være at finde i denne fan fiktion, men derimod vil personer som fx Dumbeldore, professor Snape osv. optræde.

Jeg skal dog have fundet en anden titel, men indtil videre må den hedde sådan.
En ting til... det er et stykke tid siden jeg har læst HP-bøgerne, så hvis jeg har lavet nogen fejl, er I velkomne til at smide en kommentar om det:)








Om selve historien:
Møder man den 11 årige Mathie Serverius, der skal til at starte på Hogwarts, hun har faktisk været der en gang før bare uden en officiel invitation.
Der er kun 2 problemer med hensyn til sin skolegang på Hogwarts:
1. Hun er fuldkommen elendig til magi
2. Hun blander sig konstant i Professor Snapes undervisning.




Coveret til denne movella er lavet af: tøzzzen herinde fra Movella:)


31Likes
124Kommentarer
6176Visninger
AA

2. Prolog - S vs. S

4 timer senere 

Befandt Snape sig på den utætte kedel, i et af de små værelser som han havde måtte overtale kroværten til at lade ham bruge i en times tid mod betaling selvfølgelig for at købe kroværtens tavshed. Det var blevet ham igen, da hverken Dumbeldoor eller McGonagall kunne få lov til at tage barnet op uden at det skreg, som en af de planter Proffessor Spire havde i sine drivhuse. Dumbeldoor havde konkluderet at det måtte skyldes lugten af eliksirer, der hang i Snapse gevandter, der gjorde barnet trygt. Da vidste Snape at slaget var tabt, men han havde nægtet at sætte sig, nede i selve krostuen med barnet. Han ville ikke tiltrække sig opmærksomhed og det hjalp da ikke at han havde et lille barn i sine arme.
Han havde fået professor Mcgonalgall til at tilføje i sit brev til barnets far, at enkelt hår fra barnet skulle være nok til at lave en søgeeliksir. Søgeeliksiren ville fører ham til det værelse, hvor Snape ville befinde sig med barnet. Barnet var heldigvis var faldet i søvn igen, han gik rundt i værelset med det i armene, han havde forsøgt at lægge det på den store seng i værelset. men barnets underlæbe havde dirret og eliksirproffessoren havde set faren. Han lod være og travede i stedet frem og tilbage i værelset, mens han gjorde sig tanker om hvordan han mon så ud: denne Hr. Serverius.  

Der gik endnu en halv time.

Snapes arme føltes som smør, barnet virkede til at være blevet tungere, men hun havde da et godt sove hjerte. Snape havde sat sig tungt på sengen, som knirkede og holdt stadig barnet. Barnet havde taget lidt hans kappe i munden, brugte den som en sutteklud. Eliksirprofessoren sukkede frustreret lige ind til han hørte befrielsen lyd. Nogen bankede på døren. Tre lette bank.

Bank bank bank.

Snape rejste sig forsigtigt op, for derefter at skynde sig hen til døren. Han slog låsen fra og åbnede døren, mens han med den anden stadig holdt barnet i et fast greb. En mand stod udenfor døren, i det Snape åbnede døren pressede han sig forbi den ranglede mand med barnet og tvang ham nærmest til at gå ind i rummet igen. Snape var gået et par skridt længere ind i værelset, kunne mærke en ukendt fornemmelse strømme igennem sig, især da den fremmede slog låsen for igen og vendte sig langsomt mod Snape.

Snape stod ansigt til ansigt med Hr. Serverius, det kunne kun være ham, men han følte sig en smule skuffet. Han havde haft forventninger om at manden have set mere … truende ud end denne mand der stod foran ham og rakte armene ud for at overtage barnet. Han så dog en smule mystisk ud med kappen, men resten: de små runde briller, hvordan kunne han se ud dem i dette mørke lokale, tænkte Snape, glasset i dem var jo helt mørke. Kappens hætte skjulte ansigtets formen samt resten af kroppen, undtagen armene, og højden var især distraherende. Manden gik kun Snape til skulderen. Snape kastede et blik ned på mandens udækkede arme, blev forbavset, da han så at manden bar tunge læderhandsker og på knoerne kunne han skimte små mørke stykker metal. På den højre underarm, der blev vendt op i det han rakte ud efter pigen kunne eliksirprofessoren se, at han bar sin tryllestav, den sad fast med nogen remmer, ville være let at få fat i hvis han blev angrebet. Da de to mænd endelig fik øjenkontakt rykkede Snape virkårligt et skridt tilbage, han kunne ikke se igennem de mørke glas, men han fornemmede kulden.
Manden tog et skridt frem så der igen var den samme afstand imellem dem, sagde stille og roligt som om han vidste,  at den mindste truende lyd ville få bægeret til at flyde over: "Kunne jeg få lov til at få min datter, Professor Serverus?" Tøvende rakte Snape pigen frem i mod manden og som ganske forsigtigt tog denne sin datter og smilede til det sovende barn. Pigen vågnede ikke ved denne ombytning. Det så ud til at Dumbeldoores teori omkring eliksir ikke var helt forkert, ikke fordi Snape havde tænkt sig at fortælle det. Hr. Serverius så op og smilet forsvandt, han nikkede kort til ham, gik hen til den tomme kamin, der var i værelset.
En af grundene til værelset var netop pga. Kaminen, hvis Hr. Serverius virkelig var så berygtet, måtte han også have et hurtigt smut hul til at forsvinde i, selvom de fleste kaminer blev nøje overvåget af Auroerne* ville han have bedre chance end at bevæge sig ud af den Utætte kedel igennem døren. Imens iagttog Snape blot manden i det denne tog lidt pulver op af lommen i sin kappe, inden da sørgede han for skjule pigen under sin kappe, der hvilede på hans anden arm. Da han var klar vendte han sin opmærksomhed mod Snape en sidste gang.  Han nikkede og smed pulveret ind i kaminen. Følgerne derefter kom dog bag på Snape.

Der kom en mindre eksplosion, som stadig rungede i Snapes hovede mindst en time efter, mens han måtte betale skaderne på værelset til kroværten. Han bandede imens han skyndte sig ud af værtshuset. Hvis han havde hørt hvad destignation hr. Serverius havde valgt ville han med glæde have opsøgt Aurorerne og givet dem adressen på stedet. Men braget fra eksplosionen havde overdøvet Serverius stemme. Han måtte have fiflet med susepulveret for at skabe den reaktion.

Snape sukkede igen denne gang af lettelse, men af en eller anden grund føltes hans arme enorm lette efter, der havde hvilet et lille væsen i hans arme så længe. Han trak sin kappe tættere omkring sig gik i stedet ud på Diagonal strædet han havde nogen ærinder i Tusmørkegyden, der skulle overstået før han skulle tilbage til Hogwarts og meddele Dumbeldoore. 
_____________________________________________________________________________________ *Jeg er ikke sikker på hvordan det staves, men I er velkomne til at kommentere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...