Hogwarts 1 - Kagemagi og Eliksirkundskaber (færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2012
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Færdig
Jeg synes det kunne være sjovt at lave en lille fan fiction med Harry potters verden. Harry Potter og co. vil ikke være at finde i denne fan fiktion, men derimod vil personer som fx Dumbeldore, professor Snape osv. optræde.

Jeg skal dog have fundet en anden titel, men indtil videre må den hedde sådan.
En ting til... det er et stykke tid siden jeg har læst HP-bøgerne, så hvis jeg har lavet nogen fejl, er I velkomne til at smide en kommentar om det:)








Om selve historien:
Møder man den 11 årige Mathie Serverius, der skal til at starte på Hogwarts, hun har faktisk været der en gang før bare uden en officiel invitation.
Der er kun 2 problemer med hensyn til sin skolegang på Hogwarts:
1. Hun er fuldkommen elendig til magi
2. Hun blander sig konstant i Professor Snapes undervisning.




Coveret til denne movella er lavet af: tøzzzen herinde fra Movella:)


31Likes
124Kommentarer
6131Visninger
AA

9. Kæledæggen

"Mathie slap nu af, det er jo ikke fordi folk æder dig efter det, der skete igår. Sig mig hører du overhovedet efter..." lød det fra drengen, iagttog det det fjerne udtryk der var i sin vens ansigt, mens hun forsøgte at gå i et med omgivelserne, hun var dog først begyndte på dette efter de havde forladt trappen, der førte ned til deres kollegium og videre ud på en gang. Han sukkede og mumlede: "nisk det gør du ikke..." Men han kunne ikke lade være med at skæve til Mathie, der skiftede taktik, nærmest kravlede hen ad gulvet, da hun og Jerry gik ned igennem gangen. Om ca. 10 min ville de komme til storsalen i det tempo de gik i, men de havde ikke travlt. Utrolig nok var de faktisk tidligt oppe og i rigtig god tid. 
Hun havde forsøgt at overbevise Jerry om de ikke bare kunne snige sig ud i køkkenet. Hun var sikker på at husalferne gerne ville lade dem tage lidt morgenmad der? Havde forsøgt at bruge sit nuttehedskneb med at gøre sine øjne større end de var. Normalt ville det virke. Problemet var bare, at Jerry udmærket kendte det kneb og han ville under ingen omstændigheder forstyre husalferne erklærerede han efter fem minutters stirre konkurrence. Mathie opgav ret hurtig, når Jerry først sagde nej, skulle man bruge timer på at finde gode argumenter, det var hun elendig til og hun blev bare alt for let sur. "desuden..." havde tilføjet Jerry, "vi skal jo ned i storsalen senere alligevel... du kan ligeså godt spise morgenmad dernede nu..." Nok lød Jerry rolig, men det var Mathie bestemt ikke.

Dagen før havde Mathie forsøgt at trække tiden ud så længe som muligt. Hvilket resulterede at pludselig tog det en krig med at spise aftensmaden. Det tog også enorm lang tid for hende, at hjælpe Jerry med at gøre rent til eftersidningen. Til sidst havde Morfeus smidt dem ud. Mathie havde så valgt gå i seng så sent som mulig og havde gemt sig i et hjørne af opholdsstuen, eller forsøgte, opholdstuen var rund, men der var gange ned til de forskellige sovesale. Det var lidt ligesom et grævlingebo.  
Hyggeligt.
Trygt.  
                                               
                                                                                  Sikkerhed.                                                                                               Hun havde sat sig med  lidt lektier, hvilket gjorde at ingen ville forstyre hende. Det var en slags uskreven regel her på Huffelpuff. Sad man med lektier i opholdstuen skulle man have lov til at sidde i fred uanset hvad. Jerry havde blot set undrene på hende, men snakkede så kort med hende. Hvad samtalen egentlig havde drejet sig om huskede Mathie, men han gik efter lidt tid ned til sin egen sovesal. Da klokken blev så mange, at der ingen var i opholdstuen, var det et tegn på at det var tid til at hoppe i seng. Mange af pigerne på hendes årgang måtte være faldet i søvn nu. Hun pakkede sine ting sammen, sneg hun sig ned af den gang som førte ned til den sovesal, hvor hun sov. Heldigvis knirkede den runde dør ikke, så det behøvede hun ikke at tænke i det hun nåede ned for enden af gangen. Hendes seng var den, der stod tættest ved døren endnu en fordel. Hun smuttede fra døren ad, efter at have lukket den, hen til sin seng, hvor hun hurtigt fik skiftet til sin pyjamas og smuttede derefter ned under sin dyne med næsen godt begravet i dynes stof og trak vejret dybt. Hun mærkede ikke en gang at hun faldt i søvn, før den ubarmhjertige lyd af et vækkeur vækkede hende. Hun faldt ud af sengen og landede med et brag på gulvet indsvøbt i dynen, mindede hun meget om et pølsehorn. Heldigvis for hende var de andre piger tilsyneladende allerede gået til morgenmad. Hun skyndte sig at gøre sig færdig, fandt sin skoleuniform og trak i den efter et have taget forfriskende morgen bad. Håret blev, efter et hurtigt kig i det runde spejl, der hang over den ene kommode, indfanget med et lysegult hårbånd, som hun fandt i sin skuffe i kommoden. Kommoden var åbenbart lavet så der var en skuffe til hver af pigerne i værelset. Hun gav sit spejlbillede et nik og skar en grimasse. De mørke rander  under øjne kunne hun ikke gøre meget ved. Hun sukkede, men tvang sig selv til at tage en dyb indånding og smilede. Et smil, der aldrig nåede øjne. Inden hun gik hen til døren, trak hun sin kappe over den grå pullover, rettede en sidste gang på nederdelen, for til sidst åbne døren op og stod så ansigt til ansigt med Jerry, der havde stået bag døren og skulle til at banke på. Han ville sikre sig, at hun ikke lå og gemte sig under sengen.                

Hun blev afbrudt i sit flash-back, da hun hørte larmen fra storsalen. Nej der kunne ikke allerede været gået ti minutter?, tænkte hun panikslagen. Hun fik drejet rundt på hælene, ville have løbet sin vej, men Jerrys arm skød ud foran hende og hun bumpede ind i den med panden. Mathie vaklede et par skridt tilbage, mens hun var i ubalance, fik Jerry hende drejet rundt. Han tog en arm omkring hende, trak hende med igennem dørene til storsalen og hen til deres bord. Hvor de fleste fra deres årgang og de ældre årgange stadig sad. 
Morgensnakken forstummede i det de kom hen til bordet.
Anna rykkede sig lidt så Mathie og Jerry kunne komme ned og sidde. Mathie havde kvalme, hun lignede en, der var parat til krybe under bordet og ville nok have gjort det, hvis tavsheden fra de andre havde forsat. Men en pige ved navn Brianna, med rottehaler, rakte brødkurven frem i mod Mathie og sagde med et grin: "Du må hellere spise lidt morgenmad, Professor Snape vil nok ikke se mildt på det hvis du også spiser hans eliksir i dag fordi du sprang morgenmaden over..." Mathies hoved røg op med et ryk og hun kiggede forvirret fra brødkurven til Brianna, stirrede fuldkommen målløs på hende. Hvad var nu det her for noget? Jerry tog brødkurven og tog en bolle fra den og lagde den på Mathies tallerken, mens han forklarede i et belærende toneleje: "Mathie... mathie... Vi går på en magisk skole, der er spøgelser på gangen og en pedel med en ondskabsfuld kat render rundt og truer os alle sammen med at hænge os op i tommelfingrene nede i kælderen. Hvorfor skulle det være mere underligt at en pige spiser eliksirer?" Han smilede, som gik fra til hver strit ører, som han fik til at bevæge sig. Dette fik lokket et smil frem i det blege runde ansigt. Mathie så rundt på sine andre klassekammerater. Alle dem der sad tættest på så på hende og smilede. Nogen af smilene var usikre, men de var ikke hånende eller andet. Brianna tilføjede, mens hun satte den ene albue på bordet og lod hånden hvile under sin hage: "Desuden har vi brug for en på holdet, der kan det med eliksirer ellers kommer vi da aldrig igennem det fag..." Hun  sukkede med en dramatisk effekt ,der fik Mathies appetit tilbage. Den lille rødhåret mumlede: ”Måske kunne jeg godt klemme en bolle ned...” 
Det blev senere til to boller med appelsin marmelade og et glas juice.

Meget senere og efter endnu en eliksirtimen stod Milla og Jerry, ventede på Mathie. De havde ventet i en halv time på hende nu. Det gik ud over deres frokostpause, men hverken Milla og Jerry følte sulten gnave. De var nervøse for Mathie. De havde først forsøgt at lytte ved døren, havde presset deres øre mod den. Men den var langt tykkere end den så ud til eller også havde Snape sikret sig sig mod aflytning med en besværgelse. De opgav til sidst i det Jerry var sikker på, at han havde fået en splint i sin øreflip. De havde til sidst lænet sig op af væggen og kunne mærke kulden snige ind igennem kapperne ind i rygraden på dem. Milla sukkede dybt og spurgte: ”Hvorfor kunne hun ikke lade være? Det er som om hun udfordre ham” Jerry gned sine øjne og svarede i et alvorligt toneleje: ”det gør hun også jeg så nogen af de lektier hun lavede i går. Eller rettere hun sad og tilføjede ting til i vores eliksir bog. Helt ærlig jeg taler om eliksirer vi ikke en gang har lavet endnu… da jeg spurgte hende om dem sagde hun bare at fulgte sin mavefornemmelse….” Milla stirrede på ham med et ansigt, der sagde: Det vil du have jeg skal tro på? Han nikkede som svar på dette. Hun fik dog hurtigt hold på sit ansigt og skubbede brillerne længere op i panden med hånden, som hun dækkede over sine øjne, mumlede: ”Mavefornemmelse…åh my good….” inden hun fjernede hånden og lod brillerne falde ned på næsen igen.
Var det grunden til at hun havde gjort det? 

En halv time før:                                                                                                                                                                                                         Sad Mathie og Jerry igen oppe foran, de var ved at gennemgå en øvelse. ”hmm er det meningen at det skal se sådan ud professor?” lød det fra en ravenkloor elev, så bekymret på sin kedel, der begyndte at boble over. Snape rasede, mens han fjernede et skarpt blik fra den rødhåret pige, der stod igen ved siden af drengen med strit ørerne og lod sin buttede finger følge den opskrift hun netop havde skrevet ned fra tavlen af. Hun kastede et blik op på tavlen, kastede et blik hen på professoren, der var gået over til ravenkloor eleven inden dennes kedel ville have sprunget i luften.  Han stod med ryggen til dem. Hun skævede til Jerry. Han stod med hovedet over sin kedel, var ved at tælle lydløs, mens han lod dråberne falde ned i kedlen. Mathie kedel var ikke boblet eller rumstererede som mange af de andres kedler gjorde rundt omkring hende. Hun så igen op på tavlen og gled forsigtig væk fra arbejdsbordet. Lidt efter stod hun oppe ved tavlen. Hun så op på den, rynkede panden inden hun rakte hånden ud og tog kridtet. Hun strakte sig så langt op, hun kunne, mens hun med den ene hånd viskede Snapes kridtstreger væk, det føltes underligt på fingrene da hun tog sin hånd til sig og satte kridtet på tavlen. Inden hun lod den danse hen ad den grønne tavle. Hun slap først kridtet da hun var færdig, nikkede tilfreds, inden hun vendte sig en halv omgang for at lægge kridtet på plads, men i det hun gjorde dette så direkte ind nogle sorte øjne. Hun gav et hvin fra sig, sprang et par skridt tilbage, mærkede så varmen steg op i sine kinder. I det personen, der ejede de sorte øjne, rettede sig op.

Professor Snape kiggede på den lille pige. Han havde først opdaget hende ved tavlen, da han hørte en ravenkloor elev hviske til sin sidemand, der sad ved bordet lige bag den uheldige elev han stod ved: ”Hæ... er det ikke hende pigen fra i går, der står oppe ved tavlen?” Professor Snape havde vendt sig om som et lyn, hvilket havde fremkaldt resten af klassen opmærksomhed, de fulgte professorens blik og blev fuldkommen tavse. Pigen var fuldkommen opslugt af sit forhenværende oppe ved tavlen og lagde ikke mærke til noget. Snape havde gået hen til hende, havde egentlig besluttet sig til at skælde hende ud, men da han var så tæt på, at han kunne gribe fat i den lille hånd, der fløj rundt på tavlen med kridtet imellem de buttede fingre. Gjorde han det ikke. I stedet havde han ladet sig distraheret af det, hun havde rettet på. Han havde faktisk fulgt med levende interesse, hvordan hun ændrede på ingrediensforholdene. Faktisk havde han endda bukket sig ned for at se nærmere på den sidste ændring, der var længere nede på tavlen. Det var så her hun var blevet færdig.
Alle havde en deja vu fornemmelse idet Mathie rakte kridtet til professoren og mumlede noget som lød som: ”jeg rettede kun en smule …”  Derefter var det faktisk gået stærkt, Professoren bad Mathie om at blive efter timen. Bad var måske så meget sagt, men hans ordre var tydelig. Milla og Jerry havde forladt lokalet som nogen af de sidste, da timen sluttede og efterlod Mathie bleg med ansigtet vendt mod sit bord. Hun havde kun pakket sine ting sammen i sin taske, men havde ikke vovet at rejse sig op. Det var det sidste glimt de fik af hende inden døren faldt tungt i bag dem.

”Tror du han…. MATHIE!” afbrød Jerry sig selv i det han vendte sig mod døren, som åbnede og Mathie trådte ud på gangen. Hun kiggede ned i jorden, håret dækkede for ansigtet, så de ikke kunne se det. Milla gik forsigtig hen til hende, lagde bekymret en hånd på den lille skuldre og spurgte bekymret: ”Hvor mange point tog han? Er det så slemt?” Der lød et fnis fra den rødhåret pige. Jerry og Milla så bekymret på hinanden. Havde hun taget skade eller? Mathie rettede sig op og kiggede på sine venner med det største smil og sagde fuldkommen overlykkelig: ”professor snape vil sørge for at jeg får ekstra timers eliksir sammen med 3års eleverne..” Hun så glædestrålende fra det ene til andet måbende ansigt, der begge pludselig kastede hovederne tilbage og begyndte at skraldgrine. Milla fik tårer i øjne og det blev Jerry der til sidst fik presset frem: ”bare vent til Melissa og Malu høre det her… Snape har fået en kæledægge….” Jerry ville nok have forsat hvis ikke døren ind til eliksir lokalet fløj op og professor Snape stak hovedet og snerrede: ”Ti point fra hver af jer for at støje i gangen.” Det fik Milla og Jerry til at klappe også var det Mathies tur til at grine, dog først da døren blev lukket. Jerry rullede til sidst med øjne, sagde: ”Kom lad os hellere komme afsted, jeg tror lige vi kan nå at snuppe en hurtig sandwich i storsalen, inden vi skal til forvandling.” Dette fangede Mathies opmærksomhed men hun smilede stadig lykkeligt. Hun greb fat i en arm på hver af dem, sagde: ”det her år og de andre år her på Hogwarts skal nok blive fantastiske…” Dette fik smilene frem på Ravenkloor eleven og Huffelpuff eleven, mens de kiggede på pigen, der gik imellem dem.

Hvis bare det var sådan…. For...                                                                                                                                                         Nogen dage efter sad fire professorer en aften omkring rektoren for Hogwarts kontor og var ved at beslutte sig for hvad der skulle ske angående en elev. En elev fra Huffelpuff. De havde alle haft hende undtagen rektoren selv.
Professor Dumbeldoor sad bag sit skrivebord og foran ham sad Professor Mcgonnagall, lærer i Forvandling, Professor Flitwick; lærer i Besværgelser, Huffelpuffs overhoved Professor Spire, det var jo trods alt en fra hendes kollegium og til sidst Professor Morfeus, lærer i Forsvar mod mørkets kræfter. Flitwick stod op på stolen i det han fremlagde sit syn: ”Hun har bare brug for tid Dumbeldoor…” Han blev afbrudt af Mcgonnagall, der slog ud med hånden i det hun sagde: ”Flitwick, du ved udmærket godt at pigen som baby havde store magiske evner, men åbenbart er de gået til som årerne er gået. Hun kan ikke en gang bruge en lumos-besværgelse..” Morfeus nikkede bekræftende til dette, hun kunne heller ikke bruge nogen besværgelser i hans fag heller. ”Faktisk…” tilføjede hun, ”..er det kun i Snapes fag samt andre fag, hvor tryllestave ikke er nødvendige, hun klarer sig bedre i.”  Professor Spire sukkede, rykkede sig let i stolen, som protesterede mod dette, hvilket hun også gjorde: "det kan være nerverne..." Men de vidste alle at det ikke kun var det, der spillede ind.
Denne ubehagelige samtale ville ikke have været nødvendig, hvis ikke ministeriet havde besluttet, at man ikke skulle bruge kræfter på fuserne, men blot smide dem ud med det samme fra det magiske samfund. Hvilket Dumbeldoor og mange andre havde proterseteret kraftigt imod. Der var til sidst kommet et kompromis løsning. Det var den løsning som Dumbeldoor til sidst  efter en tids tænkning, mens de fire lærer holdt øje med hans mindste bevægelse, fremlagde: "Mathie Serverius vil få 3 måneder, hvor vi vil holde øje med om hendes magiske evner dukker op..."
Konsekvensen hvis ikke hendes evner var dukket op til den tid, ville være at hun  blev indkaldt til en samtale og fik en uge til at forberede sig på en eksamen. Hvis hendes magi heller ikke dukkede op her. Ville hun ikke blot blive smidt ud af Hogwarts, men også få slettet sin hukommelse om alt der omhandlede den magiske verden. Dette gjaldt også minderne om hendes venner hun havde fået her.
Alt.

"Det vil blot blive til en drøm..." tilføjede den aldrende troldmand med et suk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...