Hogwarts 1 - Kagemagi og Eliksirkundskaber (færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2012
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Færdig
Jeg synes det kunne være sjovt at lave en lille fan fiction med Harry potters verden. Harry Potter og co. vil ikke være at finde i denne fan fiktion, men derimod vil personer som fx Dumbeldore, professor Snape osv. optræde.

Jeg skal dog have fundet en anden titel, men indtil videre må den hedde sådan.
En ting til... det er et stykke tid siden jeg har læst HP-bøgerne, så hvis jeg har lavet nogen fejl, er I velkomne til at smide en kommentar om det:)








Om selve historien:
Møder man den 11 årige Mathie Serverius, der skal til at starte på Hogwarts, hun har faktisk været der en gang før bare uden en officiel invitation.
Der er kun 2 problemer med hensyn til sin skolegang på Hogwarts:
1. Hun er fuldkommen elendig til magi
2. Hun blander sig konstant i Professor Snapes undervisning.




Coveret til denne movella er lavet af: tøzzzen herinde fra Movella:)


31Likes
124Kommentarer
6277Visninger
AA

19. Epilog

Sommer...

Der var varmt alligevel stod der en mand direkte ude i solen og lod den bage ned på sit ansigt, som om han aldrig ville se den igen. Han havde lukket sine øjne for at nyde solens stråle rigtigt. Han mærkede varmen fra solen. Hans hår var krøllet, gik ned til ørerne og håret var mørkebrunt med spredte strøg af grå farve. Det var utroligt at han ikke var gået bagover af varme for mens almindelige mennesker ville have shorts og t-shirts på, stod han i klædt en sort kappe med en stor hætte til, der dog var slået ned, samt han havde tunge læder handsker på, en mørk skjorte med indlagte besværgelser og løse bukser. Hvis det ikke skulle være løgn, havde nogle sorte, som mugglere ville have kaldt mililitærstøvler på. 

Han var i baghaven til sin hustrus hus.

”Skat du kan ikke blive her det ved du godt…” lød en stemme bag ham, det var en kvinde med runde former med rødt hår, der hang i en løs hestehale i dagens anledning, "jeg skal snart hente hende på stationen og jeg vil ikke have at du bliver fan…” hun afbrød sig selv, da manden vendte hovedet væk fra solen og tog sine briller med de mørke glas foran sine øjne igen inden han til sidst vendte sig mod hende. Hun kunne hører lyden fra de flakoner han altid bar rundt på sig, men hun så ingen taske. Han havde altid de vigtigste ting på sig.

Altid.

Tårerne trillede langsomt ned over hendes runde kinder. Hun tog hænderne for at skjule ansigtet, men inden hun nåede, at gøre det, kom to andre hænder i forkøbet. Hun havde ikke en gang hørt ham og gå hen over græsset til hende, men nu stod han der og lod sine behandskede hænder hvile på hver sin side af ansigtet, mens han med tommelfingrene tørrede tårerne væk, mens han lænede hovedet frem og kyssede hendes pande. Han stødte derefter sin pande mod hendes og så på hende igennem de mørke glas. Hun kunne lige skimte hans øjne. Han gav slip på hendes ansigt, så hun kunne komme til at give ham et knus, som han kærligt gengældte. 
Han hviskede, mens han lod sin hustru få styr på sine tårer: ”pas på dig selv… pas på vores lille pige… pas på hinanden, men aldrig sig til hende at jeg elsker jer…” Han mærkede hun var faldet til ro, og de gav begge slip.

Hun så på ham og rakte hænderne hen over hans skuldre, fiskede hans hætte op, så dens skygge dækkede hans ansigt. Nu kunne man kun se den markeret hage, hun mumlede: "Du skal barberes…."  Hr. Serverius smilede eller i hans position var det et stort smil for andre lignede det en grimasse, men dette udbrud var en af grundene til, at han elskede den buttede muggler kvinde foran ham. Hun kunne pludselig ud af det blå kommentere et eller andet, der overhovedet ikke var særlig vigtigt.

Men hun gjorde det kun fordi hun holdt af ham.

De vendte sig væk fra hinanden han lod sin hånd rører sit ansigt.

Jo..

Han trængte til at blive barberet. Mens hun skyndte sig ind af have døren for at gøre de sidste forberedelser færdige at skulle af sted for at hente Mathie på stationen. Inden hun lukkede døren, så hun at den mørkklædte skikkelse i haven var væk. 

Kun der hvor græsset var blevet trampet ned, fortalte at nogen havde stået der.

En, der ville hilse på sin fortid, inden han ville forsvinde  ud i mørket og skjule sig for fremtiden.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...